Datatilsynet har afvist at kigge nærmere på det sociale netværk Facebooks aftalebetingelser, som Forbrugerrådet anbefalede i august. Forbrugerrådet kontaktede derfor EU Kommissionen for at få deres vurdering. Men de sender bolden tilbage til den danske regering. Derfor opfordrer Forbrugerrådet endnu engang Datatilsynet til at se nærmere på Facebook.
De gemmer og bruger dine oplysninger. De må videresælge dem og udnytte dem kommercielt, og selvom du sletter din profil, kan de gemme den til brug langt ude i fremtiden. For da du oprettede en profil på Facebook, accepterede du et langt dokument med kringlede og uforståelige brugerbetingelser, som selv jurister knapt kan forstå.
Det er uacceptabelt, mener Forbrugerrådet, der derfor rettede henvendelse til Datatilsynet i august og bad dem vurdere, hvorvidt det sociale netværk hører under dansk eller udenlandsk lovgivning. Forbrugerrådet vurderer nemlig, at flere af netværkets betingelser er i direkte konflikt med blandt andet den danske persondatalov, når de indhenter og videresælger personlige oplysninger.
Forbrugerrådet bakkes op af Institut for Menneskerettigheder (IMR):
"Den tjeneste, Facebook leverer, har jo en åbenlys interesse for brugerne. Det er derfor afgørende, at de skaber langt mere gennemsigtighed med hensyn til, hvordan vores data bliver opbevaret og brugt i andre kommercielle sammenhænge. Som det er nu, er det alt for uigennemskueligt for den enkelte bruger, og dermed kan der være problemer i forhold til retten til privatlivsbeskyttelse", siger IMR's vicedirektør, Birgitte Kofod Olsen.
Hun understreger, at der i princippet ikke er noget i vejen med den såkaldte datamining (indsamling af data om brugernes handlemønstre, red.), men at det handler om at skabe åbenhed og klarhed for brugerne, så de ved, hvad deres oplysninger bliver brugt til og kan give samtykke til det.
Set med forbrugerøjne var svaret skuffende. Datatilsynet afviste nemlig at tage stilling til Facebooks databehandling med henvisning til, at der endnu ikke er nogen, der er kommet alvorligt galt af sted på Facebook.
”Men Facebook er populært lige nu og her. Og med omkring 1 million danske brugere er det vigtigt, at Datatilsynet går ind i sagen,” siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet: ”Jeg synes, det er ærgerligt, at der er forbrugere, der skal brænde fingrene, før Datatilsynet griber ind. Det er jo netop det, vi ønsker at forhindre.”
Afvisningen fik Forbrugerrådet til at tage sagen videre til EU-Kommissionen, men her var svaret, at tilsyn med udenlandske internettjenester skal føres af de nationale myndigeheder, og dermed er bolden endnu engang landet på Datatilsynets banehalvdel.
Forbrugerrådet mener ikke, der kan være tvivl om, at Facebook hører under dansk lov. Anette Høyrup henviser til persondatalovens anvendelsesområde om behandling i tredjelande og til en udtalelse fra den såkaldte ”Artikel 29-gruppe” – en uafhængig rådgivningsinstans vedrørende databeskyttelse under EU. I april dette år konkluderede de, at den amerikanske søgemaskine Google er underlagt brugernes nationale regler – herunder den danske persondatalov – og at det er de enkelte medlemsstater, som skal sikre, at reglerne bliver håndhævet.
I samme udtalelse konkluderer ”Artikel 29-gruppen” også, at brugernes samtykke skal hentes forud for enhver form for krydskombination af brugerdata og brugerdataforædling:
”Det taler jo tydeligt mod det altomfattende overordnede samtykke, Facebook kræver, når man tilmelder sig som bruger. Vi mener, at Facebook skal indhente et klart samtykke, hver gang de videresælger identificerbare personoplysninger – det er ikke nok, at de bare beder en om en generel accept, når man opretter en profil,” siger Anette Høyrup.
