Forbrugerrådet anmelder Pfizer for ulovlig markedsføring af medicin
Forbrugerrådet anmelder hermed firmaet Pfizer for at reklamere for lægemidlerne Carduran® Retard, Detrusitol® Retard og Toviaz® direkte til forbrugerne på deres hjemmeside www.pfizer.dk. Ved et enkelt klik på forsiden under overskriften ’400.000 danskere har ufrivillig vandladning’, under Læs mere, kommer man frem til en ny side, hvor samtlige Pfizers produkter mod ufrivillig vandladning står listet op: http://www.pfizer.dk/index.cfm?page=showTherapy&Therapy_id=8
Efter Forbrugerrådets opfattelse er dette i strid med lov om lægemidler, hvor det fremgår af § 66, at der ikke må reklameres over for offentligheden for lægemidler, som er receptpligtige. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen om reklame for lægemidler, at reklame over for offentligheden skal udformes således, at det klart fremgår, at det er reklame. Endvidere fremgår det af vejledning om reklame for lægemidler, at lægemiddellovgivningens reklamebegreb er bredt og omfatter "enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler".
Forbrugerrådet skal hermed opfordre Lægemiddelstyrelsen til at tage stilling til hjemmesiden.
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Grønne investeringer
På overfladen ser klimapuljer i investeringsforeninger mere end grønne ud. Men virkelighedens porteføljer er af og til noget andet.