Ankenævnet er et godkendt ankenævn oprettet af Forbrugerrådet og Realkreditrådet.
Det kan du klage over Ankenævnet behandler klager over danske realkreditinstitutter og deres herværende datterselskaber, samt danske filialer af udenlandske realkreditinstitutter. Klagen skal vedrøre et privat kundeforhold. Dog kan også erhvervsdrivende klage, hvis sagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende private kundeforhold.
Gebyr Ankenævnet opkræver et gebyr på 100 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis klagen afvises af nævnet, tilbagekaldes eller bortfalder, eller hvis klageren får helt eller delvis medhold.