Patientforsikringen Nytorv 5 1450 København K 33 12 43 43 www.patientforsikringen.dk Patientforsikringen er en forening hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regionerne og Kommunernes Landsforening sidder i bestyrelsen. Patientforsikringen administrerer den danske patientforsikringsordning. Ordningen er finansieret af sygehusenes obligatoriske forsikringsordning.
Generelt gælder, at patientens ret til erstatning ikke afhænger af, om en læge eller anden sundhedsperson har pådraget sig et personligt ansvar for skaden. Erstatningen udregnes som hovedregel efter de generelle regler i lov om erstatningsansvar. Det kan du klage over Patientforsikringen behandler erstatningssager fra patienter, der er blevet påført en fysisk skade i forbindelse med behandling på et offentligt eller privat sygehus. Donorer og forsøgspersoner er også dækket. Fra 2004 dækker patientforsikringen også andre autoriserede sundhedspersoner som f.eks. privatpraktiserende læger, speciallæger og kiropraktorer.
Erstatningsordningen gælder for skader, som skyldes undersøgelse og behandling. Du kan også få erstatning for skader forårsaget af lægemidler.
Du kan læse mere om behandlings- og lægemiddelskader og betingelserne for at få erstatning på Patientforsikringens hjemmeside.
Du skal være opmærksom på, at en skade skal anmeldes senest 3 år efter, at du har fået kendskab til den. For skader sket før 1.1.2007 er forældelsesfristen dog 5 år efter at du fik kendskab til skaden, og for skader sket i 2007 er fristen 1.1.2011. Dertil kommer, at skaden altid skal anmeldes senest 10 år efter den er sket.
Gebyr Det koster ikke noget at få en sag behandlet i Patientforsikringen.