| OM OS | KONTAKT | HJÆLP | English |
Til forsiden Gå til Tænks hjemmeside
  PRESSEN   |   EMNER   |   KAMPAGNER   |   VI MENER   |   GODE RåD   |   KLAGER   |   SHOP TÆNK   |
Klager » Tandlægeklager
 

Klager over tandlæger

Det kan gøre ondt, hvis din tandlæge har behandlet dig forkert. Men hvor skal du gå hen, hvis du mener, at din tandlæge har fejlbehandlet dig? Det kommer først og fremmest an på, om du er blevet behandlet af en privat praktiserende tandlæge, eller om den tandlæge, du vil klage over, er offentligt ansat.

Offentlige tandlæger
Føler du dig fejlbehandlet af en tandlæge på en offenlig klinik eller på et sygehus, så skal du inden der er gået to år klage skriftligt til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Private tandlæger
En klage over en privat praktiserende tandlæge skal altid rettes til Social- og Sundhedsudvalget i den region du bor i. I Københavns Kommune er det dog Sundhedsforvaltningen, der behandler klager over tandlæger, og i Frederiksberg Kommune er det Sundhedsafdelingen.

Du skal oftest udfylde et særligt klageskema. De klager der behandles, er for eksempel klager over prisen og klager over fejlbehandling.

Er du utilfreds med amtets afgørelse kan du klage til:

Landstandlægenævnet
Bredgade 59
1260 København K
Tlf.: 33 11 45 37

Ønsker du erstatning
Hvis du vil kræve erstatning for forkert behandling hos en tandlæge, så skal du henvende dig til den pågældende tandlæge. Det er nemlig tandlægens ansvarsforsikring, der skal behandle og vurdere sagen og evt. udbetale erstatning.

Du skal derfor bede din tandlæge om at anmelde sagen til sit forsikringsselskab, hvis du ønsker erstatning. Du skal være opmærksom på, at erstatning kræver, at der er sket en fejl under behandlingen. En fejl kan for eksempel være, at tandlægen har valgt en forkert behandling, eller at de tekniske hjælpemidler svigtede.

Det er i alle tilfælde gratis at klage.