Forbrugerrådet mener, at myndighederne skal stille skrappere krav til alternative behandlere.
Af Frank Hvilsom, fbr.dk
Et nyt lovforslag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger op til, at alternative behandlere nu skal registreres i en brancheforening.
Men efter Forbrugerrådets opfattelse er lovforslaget blot en minimumslovgivning, som ikke stiller forbrugeren meget bedre end i dag.
- Der er muligvis en lille forbedring på vej, fordi forbrugeren kan få oplysninger om den alternative behandlers uddannelsesbaggrund, men samlet set er lovforslaget et udtryk for, at samfundet stiller for få kvalitetskrav til behandlere, siger Margrethe Nielsen, der er sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.
I et høringssvar til ministeriet kritiserer Forbrugerrådet, at lovforslaget ikke definerer klare krav til behandlernes uddannelsesniveau samt god klinisk praksis, men i stedet overlader til brancheorganisationen selv at formulere "basale uddannelseskrav" til medlemmerne.
- Det er jo en ordning, som erstatter en regulær autorisation, men uden de krav der normalt knytter sig til en autorisationsordning. Det vil sige, at kunderne selv skal finde ud af forskellen på en registreret og en autoriseret sundhedsperson.
Og det, mener Margrethe Nielsen, stiller store krav om åbenhed om registreringsordningen og dens indhold.
Men hvem behandler klagen?
Lovforslaget siger videre, at brancheforeningerne skal etablere klageorganer, hvor forbrugere, der er utilfredse med en behandling, kan henvende sig. Men Margrethe Nielsen undrer sig over, at lovforslaget ikke har formuleret krav til, hvordan et klageorgan skal sammensættes og opbygges, men igen har overladt det til branchen selv.
- Det er meget vigtigt, at der tages hensyn til forbrugerinteresser i klagebehandlingen, således at branchen ikke ender med at sidde og behandle klager over sig selv, siger Margrethe Nielsen til fbr.dk.
Ifølge Forbrugerrådet bør det fremgå af lovforslaget, hvem der skal deltage i behandlingen af klagesager, hvilke typer sager der kan rejses, samt hvilke kriterier klagerne skal behandles efter.
Den centrale problemstilling er, skriver Forbrugerrådet, at alternative behandlinger ofte er udokumenterede, og derfor kan forbrugerne ikke være sikre på en effekt af behandlingen.
