| OM OS | KONTAKT | HJÆLP | English |
Til forsiden Gå til Tænks hjemmeside
  PRESSEN   |   EMNER   |   KAMPAGNER   |   VI MENER   |   GODE RåD   |   KLAGER   |   SHOP TÆNK   |
Vi mener » Brev til kommissæren
 

Brev til kommissæren

 
16. marts 2010
Tirsdag den 16. marts, holdt EU-Kommissionen høring om dine forbrugerrettigheder. Og meget er på spil, for stærke kræfter vil sætte en kæp i hjulet for fremskridtet.
Den 16. marts er der stor høring om EU-Kommissionens nye Forbrugerrettighedsdirektiv i EU-Parlamentet. Direktivet bliver regelsættet under alle EU-borgeres forbrugerrettigheder. Desværre er der store problemer i Kommissionens forslag.

”Man ønsker at harmonisere forbrugernes rettigheder i EU: Det kan Forbrugerrådet kun tilslutte sig. Men man vil lave en såkaldt maksimum-harmonisering, så de enkelte lande ikke kan gå videre end det, der står i direktivet. Det rammer bl.a. Danmark, for vi er på flere områder længere i forbrugerbeskyttelsen end andre lande,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet.

Derfor har Forbrugerrådet valgt at skrive til kommissær Viviane Reding, Kommissionens nye
næstformand, som også har ansvaret for en stor del af forbrugerlovgivningen i EU.

”Vi ønsker at gøre kommissær Reding opmærksom på, at direktivforslaget er et tilbageskridt for mange lande, som allerede har en bedre beskyttelse af forbrugerne, end den kommissionen lægger op til. Samtidig betyder en maksimum-harmonisering, at det er umuligt at gå foran med en bedre beskyttelse. Vi får derfor en langsommere udvikling af de europæiske forbrugerrettigheder. Og det er ikke hvad vi har brug for,” siger Rasmus Kjeldahl.

Forbrugerrådet mener, at på nogle områder, som fx definitionen af hvad en forbruger er eller fortrydelsesrettens længde, kan en total harmonisering være fornuftig nok. Men det bør man tage stilling til punkt for punkt, og udgangspunktet for direktivet bør være minimumsbestemmelser.

Et af de områder, som efter Forbrugerrådets mening bør styrkes, er e-handel – ikke mindst af digitale produkter. Men det tager direktivforslaget slet ikke fat om.

”Det er simpelthen en forspildt chance, at forslaget ikke sørger for regulering af vigtige spørgsmål, som for eksempel de udfordringer, forbrugerne står over for, når de køber digitalt indhold på nettet, ” siger Rasmus Kjeldahl.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email