I klemme når låneløftet forsvinder

28. januar 2010

En del danskere, som køber fast ejendom eller bygger om, kommer i økonomisk klemme på grund af faldende priser og problemer med at få det aftalte lån. En del af sagerne ender i Realkreditankenævnet.

En familie i Hovedstadsområdet får i september 2008 tilsagn om et lån på lidt over en million kroner i forbindelse med en planlagt ombygning af deres hus. Men da ombygningen står færdig et halvt år senere, trækker realkreditinstituttet sit tilsagn tilbage. Begrundelsen er, at huspriserne er faldet fra tilsagnet blev givet, til ombygningen stod færdig. Der er derfor ikke længere muligt at optage et realkreditlån.

En forbruger køber en såkaldt ’projektlejlighed’ – en lejlighed under opførelse - i foråret 2007. Hun får tilsagn fra et realkreditinstitut om et lån til lejligheden. To år senere, da lejligheden står færdig, trækker realkreditinstituttet sig. Begrundelsen er, at priserne på fast ejendom er faldet fra projektkøbet, til lejligheden stod færdig.

Forbrugerne skal være varsomme
”Disse sager viser, at forbrugerne kommer alvorligt i klemme i en periode med faldende priser på fast ejendom. Derfor skal man være yderst varsom og meget opmærksom på, at tilsagn fra bank og realkreditinstitut ikke er bindende,” siger Carsten Holdum, cheføkonom i Forbrugerrådet.

Problemerne opstår især ved projektkøb og ved større ombygninger, hvor et realkreditinstitut i princippet gerne vil yde kunden lån. Men lovens krav er, at der højest må belånes 80 procent af ejendommens værdi, på det tidspunkt, hvor lånet kommer til udbetaling.

Hvis man ikke har taget højde for, at priserne på fast ejendom kan falde i perioden, fra man får lånetilsagnet, til lånet skal udbetales, kan man blive fanget i den fælde. For så kan man ende med, at man ikke får det lån, man er sat i udsigt. I værste fald kan det ende med, at boligen tvangssælges.

Går galt i alt for mange sager
Begge de nævnte sager ender i Realkreditankenævnet, men med forskelligt resultat. Familiens sag bliver afvist med begrundelsen, at de havde fået alle oplysninger om forbehold, før ombygningen gik i gang. De skulle altså have stolet mindre på selskabet og i stedet læst aftalen mere kritisk igennem.

Kvinden får medhold, fordi realkreditinstituttet havde været for lang tid om at få lånet ekspederet. Det medførte, at priserne på fast ejendom var faldet yderligere i perioden. Det var altså selskabets skyld, at lånet blev for lille.

”Uanset at det bliver håndteret godt i de fleste sager, er der simpelthen for mange, hvor det går galt. Og det giver den enkelte forbruger voldsomme tab. Den bedste beskyttelse er at lave et såkaldt ’finansieringsforbehold’ i købsaftalen. Og så bør man altid have aftalt en plan B med bank eller realkredit, sådan at man har ret til et banklån, hvis der ikke må gives realkreditlån,” siger Carsten Holdum