Torsdag stemmer EU om nye grænser for nikkelindhold i piercingsmykker. Hvis det vedtages, forudses en genopblussen af den samfundsdyre og livsskadelige nikkelallergi. Men den videnskabelige dokumentationen bag forslaget holder ikke, vurderer eksperter
Af Frank Hvilsom, fbr.dk
Den danske Miljøstyrelse har nu meldt ud, at den er stærkt kritisk overfor det forslag fra EUs industrikommission, som vil fjerne den faste grænse for, hvor stort nikkelindholdet må være i piercing-smykker.
Forslaget vil ifølge styrelsen forringe forbrugerbeskyttelsen og den anbefaler derfor, at afstemningen torsdag i EU bliver udskudt indtil grundlaget for industrikommisionens forslag er yderligere undersøgt.
Alt tyder på, at det er en god ide, for selve dokumentationen bag forslaget kritiseres af en dansk ekspert for at være uvidenskabeligt.
Samtidig forudser piercing-branchen, at forslaget, hvis det vedtages, vil føre til en eksplosion i antallet af nikkelallergitilfælde.
Det israelske studie
Industrikommissionens argumentation for at ændre på nikkelgrænserne hviler især på en israelsk undersøgelse udført på den dermatologiske afdeling på Hadassah University Hospital i Jerusalem under ledelse af en Dr. Arieh Ingber.
Her er 25 dokumenteret nikkelfølsomme personer blevet ørepiercet med piercingstave udført i kirurgisk, rustfrit stål fra American Iron Steel Institute (AISI). Stavene indeholder større mængder nikkel end det i øjeblikket er tilladt at anvende i stave til EU-borgeres ny-piercede huller.
Den israelske undersøgelse er offentliggjort i tidsskriftet Exogenous Dermatology, og ifølge et sammendrag viser undersøgelsen, at ingen af de 25 nikkelfølsomme forsøgspersoner oplevede nogen tegn på nikkelallergi i de cirka 42 dage, de bar piercing-stavene.
Derfor, konkluderer de israelske forskere, så viser forsøget..."at de rustfrie stål-piercing-stave fra AISI ikke udløser uønskede reaktioner på nikkelindholdet hos nikkelfølsomme personer".
To personer reagerer
Men den fortolkning bliver imødegået af den danske ekspert, professor, dr. med. Torkil Menné, fra Videnscenter for Allergi.
- Det er for så vidt et udmærket studium, men den måde de fortolker resultatet på og vurderer deres egne data, er jeg bare ikke enig i, siger han.
Nærlæser man den israelske undersøgelse, viser det sig, at to af forsøgspersonerne faktisk reagerer med kløe og rødmen efter 48 timer. Men forskerne afskriver reaktionen som en tilfældig irritation.
- De har to forsøgspersoner, som reagerer. De fortolker det som harmløst, men der sker jo faktisk noget, siger Torkil Menné, som mener, at konklusionen lige så godt kan være, at der er tale om en allergisk reaktion.
Han fortæller, at en ny dansk endnu ikke offentligtgjort undersøgelse tilsvarende viser, at 5-10 procent i en gruppe af forsøgspersoner reagerer på et nikkelindhold.
- Og det passer jo fint med reaktionerne hos de to personer i det israelske studie, siger Torkil Menné, der har har skrevet doktordisputas i nikkelallergi og har arbejdet med emnet siden 1975.
Ingen kontrolgruppe
Torkil Menné kritiserer også, at den israelske undersøgelse ikke gør brug af en kontrolgruppe.
- De har ikke en gruppe af dokumenterede ikke-nikkel-overfølsomme, som også får en ørepiercing. Hvis man havde haft det, og havde målt lignende reaktioner, så kunne der måske være belæg for at sige, okay, det har ikke noget med nikkel-allergien at gøre. Det er en simpel irritation. Som den fremstår nu, er der afgørende svagheder ved undersøgelsen, siger Torkil Menné.
En del af dokumentationen
Alligevel indgår den israelske undersøgelse som en central del af EU-industrikommissiones dokumentationen for forslaget om at ændre på EUs nikkelgrænser.
En grænse som den kirurgiske, rustfrie stål langt overskrider, og som betyder, at stålet ikke kan anvendes og dermed ikke sælges på et piercingmarked i EU i kraftig vækst, hvilket artiklen senere skal vende tilbage til.
I øjeblikket har EU en fast og maksimal grænse for nikkelindholdet på 0.05 vægtprocent i de piercingsmykker, som bruges til intimpiercing eller sættes i navle, ører og øjenbryn.
Ifølge Miljøstyrelsen betyder 0.05 grænsen, at det i realiteten kun er muligt at anvende nikkelfri materialer. Uden et nikkelindhold er der ingen afgivelse, og det har betydning for reduceringen af tilfældende af nikkel-allergi, idet smykkerne kommer i direkte kontakt med folks blodbaner, når de sættes i de piercede sår.
Vil bryde med princippet
Men industrikommssionens forslag vil altså bryde med princippet om en fast grænse for hvor meget nikkel et piercingsmykke må indeholde. I stedet vil kommissionen have en migrationsgrænse, altså en grænse for hvor meget nikkel et piercingsmykke må afgive. Ifølge forslaget skal det fremover være muligt at anvende nikkelholdige materialer, som kan afgive nikkel i mængder op til 0.2 mikrogram pr. kvadratcentimeter pr. uge.
Ifølge den føromtalte danske undersøgelse, som forskerne er ved at lægge sidste hånd på, så reagerer nikkelfølsomme personer på en frigørelse på 0.2 mikrogram pr. kvadratcentimeter pr. uge. Ifølge Miljøstyrelsen betyder det, at industrikommissionens foreslåede grænse på 0.2 mikrogram ikke vil sikre forbrugerne.
"Man går altså fra en nuleksponering til en eksponeringssituation", som Miljøstyrelsen opsummerer i sin indsigelse mod forslaget.
Betalt af industrien
Den faste grænseværdi har været europæisk lov siden 2001 - med den for metalindustrien kedelige bivirkning, at salget af rustfrit, kirurgisk stål, som førhen blev anvendt i stave til ny-piercede huller er blevet begrænset. Rustfrit stål overskrider nemlig grænseværdien.
Nu viser den israelske undersøgelse imidlertid, at nikkelfølsomme personer ikke reagerer på kirurgisk, rustfrit stål fra American Iron Steel Institute, og dette opsigtsvækkende resultat, er da også blevet en del af argumentationen hos The Ear Piercing Manufacturers (EPM), ørepiercing-smykkernes brancheorganisation.
EPM skriver i en flere sider lang henvedelse til industrikommissionen, at den amerikanske stål har en særlig god legering og hærdning, som betyder, at selvom nikkelindholdet overskrider den nuværende faste EU-grænse, så afgives nikkelen ikke. I hvert fald ikke ifølge den israelske undersøgelse.
Derfor ønsker EPM den faste grænse fjernet og erstattet af en migrationsgrænse.
Men argumentationen har et svagt punkt. Den israelske undersøgelse, som myndighederne og eksperter offetligt kritiserer, er bestilt og betalt af The Ear Piercing Manufactures of Europe Ltd.
EPMs President, John S. Manolakis, bekræfter fra sit kontor i London overfor fbr.dk, at organisationen har bekostet den israelske undersøgelse.
- Og det har ikke været billigt, siger John S. Manulakis, som ikke lægger skjul på, at EPM har lobbyet overfor kommissionen, for at få fjernet princippet om den faste grænse for nikkel-indhold, fordi den forhindrer et salg af kirurgisk, rustfrit stål.
Forslaget er en forbedring
I sin fremlæggelse af forslaget, skriver industrikommissionen, at de har overvejet risikoen for påvirkningen fra nikkelindholdet. De skriver, at spørgsmålet har været forelagt Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotocitet og Miljø (SCTEE) til ekspertgennemgang. Og SCTEE har bekræftet, at en migrationsgrænse vil - som det noget kryptisk formuleres - ..."kunne indebære ringere risiko for sensibilisering end den eksisterende grænse for nikkelindholdet."
Altså, en migrationsgrænse er en forbedring.
Kommissionen skriver videre, at forslaget tager hensyn til nuværende viden, videnskab og teknikker. Altså blandt andet den israelske undersøgelse.
fbr.dk har kontaktet lederen af den israelske undersøgelse dr. Arieh Ingber og forelagt ham den danske kritik, men dr. Ingber har ikke ønsket at kommentere hverken kritikken eller den rolle hans undersøgelse nu indtager i lovgivningsprocessen i EU.
Problemerne med kirurgisk stål
Den danske piercing-branche har oplyst til Miljøstyrelsen, at brugen af kirurgisk, rustfrit stål selv med meget lavt nikkelindhold, har givet forbrugerne alvorlige problemer med helingen af sårene.
- I someren 2001 blev vi opmærksomme på, at hvis kunderne fik et smykke af rustfrit stål i et ny-piercet sår, så blev det ved med at vædske og give småproblemer konstant, fortæller Lars Dannor Martinsen, formand for Dansk Piercig Laug til fbr.dk.
- Så skiftede vi forsøgsmæssigt kirurgisk stål ud med nikkelfrit titanium og inden for en uge forsvandt kundernes problemer, fortæller han.
Derefter gik Lars Dannor Martinsen over til udelukkende at anvende titanium til ny-piercede huller.
- Og siden har vi undgået de her problemer. Når man laver piercinger, er man direkte i forbindelse med blod og væv, og det er helt entydigt vores erfaring, at meget små mængder nikkelafgivelse, giver problemer.
Den Danske Miljøstyrelse har overfor industrikomissionen understreget vigtigheden i de danske observationer og har derfor bedt om, at de undersøges yderligere, før EU ændrer i direktivet.
Piercingbranchen forudser, at hvis den faste grænse for nikkelindholdet opgives, vil antallet af allergitilfælde eksplodere. Nikkelallergi er livsvarigt.
