| OM OS | KONTAKT | HJÆLP | English |
Til forsiden Gå til Tænks hjemmeside
  PRESSEN   |   EMNER   |   KAMPAGNER   |   VI MENER   |   GODE RåD   |   KLAGER   |   SHOP TÆNK   |
Vi mener » Syg og sikker
 

Syg og sikker

 
15. januar 2008
De nye rejsesygesikringsregler lader familien Danmark i stikken. Forsikringsselskaberne bør gribe chancen og inkludere en rejseforsikring i deres basispakker.

Familien Jensen er på skiferie i de franske Pyrenæer. Familien hygger sig i det tynde luftlag, og det går forrygende, lige indtil far skvatter på skiene og brækker begge ben.
 
Den 1. januar 2008 trådte nye regler for den offentlige rejsesygesikring i kraft. Det betyder, at dækningen af hjemrejsetransport helt forsvinder, og dækningsområdet indskrænkes. Det vil sige, at forbrugerne selv skal betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker. De eneste undtagelser fra reglen er rejser til Færøerne, Grønland, Norge, Sverige, Finland og Island.

Det betyder, at familien Jensen bliver nødt til at afbryde deres ferie, som de ellers havde glædet sig længe til. Men de skal også selv sørge for hjemtransport til farmand, som jo er hjælpeløs. Så det bliver en sørgelig slutning på familiens længe ventede udlandsferie.

Hvis man ønsker at have dækning for hjemtransport fra de lande, der ikke længere er omfattet af ordningen, skal man tegne en privat forsikring. Det havde familien Jensen bare glemt, så de måtte punge ud til en ny og dyrere hjemrejsebillet. Forbrugerrådet synes derfor, at forsikringsselskaberne har en opgave at løfte i forhold til at sikre forbrugerne klar information og valgmuligheder i forhold til både pris og produkt.

Forbrugerrådet arbejder for en model med tilvalg til Familiens Basisforsikring. Familiens Basisforsikring dækker allerede den medbragte bagage.

"Det vil være en rigtigt god ide, hvis forbrugerne får mulighed for at tilvælge hjemtransport som en del af den eksisterende basisforsikring og dermed beholde den tidligere dækning. Det kan ikke være den enkelte forbrugers opgave at forhandle individuelle løsninger og priser på plads med forsikringsselskabet. Det må derfor være muligt for forsikringsselskaberne at tilbyde standardprodukter med lavere præmier, der tager højde for de nye regler,” siger jurist i Forbrugerrådet Anne Dehn Jeppesen.

Forbrugerrådet følger udviklingen meget nøje for at sikre, at forbrugerne ikke bliver tabere i samspillet mellem det offentliges forpligtelser og forsikringsselskabernes forpligtelser, dvs. håndteringen og implementeringen af de nye regler. 

Tips til forbrugerne:
-  Tjek, om du har en dækning. En del forbrugere har allerede en rejseforsikring i tilknytning til deres betalingskort. Tjek også det præcise dækningsomfang, så hele hustanden er dækket - men ikke overdækket.
 
- Hvis duønsker at være dækket under rejser til lande, der ikke længere er omfattet af ordningen, og hvis du ønsker dækning for sygehjemtransport, skal du tegne en privat forsikring.

- Tal med dit forsikringsselskab, så du får den for dem bedste løsning. Forsikringsselskaberne har en opgave at løfte i forhold til at sikre forbrugerne en klar information og give valgmuligheder i forhold til både pris og produkt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email