| OM OS | KONTAKT | HJÆLP | English |
Til forsiden Gå til Tænks hjemmeside
  PRESSEN   |   EMNER   |   KAMPAGNER   |   VI MENER   |   GODE RåD   |   KLAGER   |   SHOP TÆNK   |
Vi mener » Sygelig information
 

Sygelig information

 
5. februar 2008
Føler du dig lidt syg for tiden? På medicinalfirmaernes hjemmesider findes alt om sygdomme og symptomer. Når du har fundet ud af, hvad du fejler, er det tid til lægebesøg. Måske sender lægen dig hjem med en recept. Og muligvis er firmaet bag medicinen den samme, som firmaet bag hjemmesiden. Ny international kampagne sætter fokus på sygeliggørelse og medicinreklamer

Medicinalfirmaerne må ikke reklamere for receptpligtig medicin i EU. Derfor tager de utraditionelle midler i brug og præsenterer deres budskab som hjemmesider, der umiddelbart ligner information til patienterne.

I virkeligheden er hjemmesiderne skjult information, hvor firmaerne præsenterer deres egne produkter som behandlingsmetoder.  

Den internationale forbrugerorganisation, Consumers International, har derfor lavet en kampagne rettet mod medicinalfirmaerne og de kreative reklamemetoder. Kampagnen hedder ”Marketing Overdose” og består af en række små film, der ironisk viser, hvordan medicinalfirmaerne benytter alternative metoder til at reklamere for sig selv. I filmene ses blandt andet en kvinde, som lang tid har lidt af ”Manglende Motivation”. Med de rette piller har hun pludselig fået energien tilbage, og hendes alvorlige sygdom er nu helbredt.

I Forbrugerrådet finder man medicinalfirmaernes skjulte markedsføring forkert:
”Det er selvfølgelig vigtigt, at forbrugerne kan få den information de har brug for. Men det er  problematisk, at den kommer fra firmaer som tjener penge på det. For de har kun et sigte med deres markedsføring: At sælge deres produkter”, siger Sine Jensen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Ofte handler medicinalfirmaernes kampagner om livsstilsrelaterede lidelser. Når forbrugerne søger information på firmaernes hjemmesider, bliver de gjort opmærksomme på forskellige sygdomssymptomer, føler sig syge og søger derfor læge. Lægen har også fået besøg af en sælger fra samme producent.
”Og så er der ikke langt til ekstra salg af medicin, der skal kurere livsstilsproblemer, som bliver gjort til sygdomme. Det er uansvarligt og uetisk. Derfor hilser Forbrugerrådet den nye kampage fra Consumers International velkommen”, siger Sine Jensen, sundhedspolitisk medarbejder.
 
Læs mere på: www.marketingoverdose.org og www.consumersinternational.org

Læs Forbrugerrådets anmeldelse i 2007 af to medicinfirmaer: http://www.forbrugerraadet.dk/breve/alle/brev234/

Læs Forbrugerrådets kommentar Når raske bliver gjort syge:  http://www.forbrugerraadet.dk/debat/alle/debat048

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email