Forbrugerne vil af med lånehajer

Danmark er et fristed for lånehajer. For mens der i mange andre lande er grænser for, hvor høje renter man vil acceptere, har de frit slag i Danmark. Men det er regeringens holdning, at lånemarkedet regulerer sig selv, så prisen på et lån bør være et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

"Men markedet fungerer ikke på dette område. Hvis markedet fungerede, ville ingen tage de dyreste lån, og ingen ville få problemer på grund af overgældsætning. Sådan er virkeligheden ikke. Det har man for længst erkendt i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, hvor de dyre danske lån ville være ulovlige. Der har man indført grænser for, hvor dyrt et lån må være", siger Troels Holmberg, økonom i Forbrugerrådet.

En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har tidligere på året anbefalet en øget regulering af lånemarkedet, fordi stadigt flere udsættes af deres boliger på grund af overgældsætning. Samtidig etablerer flere og flere virksomheder sig på det lukrative danske marked med hidtil uset dyre lån. De nordiske forbrugerombudsmænd har for længst påpeget de massive problemer, som de nye låntyper har forårsaget i flere nordiske lande. I Sverige har man på mindre end to år registreret mere end 20.000 ubetalte sms-lån, hvor unge er stærkt overrepræsenterede blandt skyldnerne.

Mange af de hurtige, dyre lån tages over internettet eller mobiltelefonen med begrænset eller ingen personlig kontakt mellem långiver og låntager. Dermed forsvinder forudsætningen for at anvende straffelovens ågerbestemmelse ifølge Forbrugerombudsmanden.

"Jeg synes, at regeringen skylder en forklaring på, hvorfor svage grupper ikke længere fortjener at være beskyttet mod udnyttelse på lånemarkedet", siger Troels Holmberg.