Hvorfor forbyder EU ikke farlige kemikalier? Og betyder EU’s forbruger- og sundhedspolitik noget for mig og min familie i hverdagen? Disse og mange andre spørgsmål kan man stille EU direkte i online diskussion fra i dag.
Direktoratet for sundhed og forbrug (DG SANCO) fylder 10 år og inviterer i den anledning de europæiske forbrugere til online-diskussion og debat fra i dag mandag til fredag den 9. oktober.
”Debatten giver mulighed for klart og tydeligt at vise, at forbrugerne kræver, at EU sætter sundhed over økonomiske og industrielle interesser, og at vores forbrug ikke er til skade for miljøet og verdens fattige. Vi håber, rigtig mange danskere vil være med til at stille skarpt på sundhed og forbrug i EU ved at deltage i debatten i ugerne fremover”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet.