| OM OS | KONTAKT | HJÆLP | English |
Til forsiden Gå til Tænks hjemmeside
  PRESSEN   |   EMNER   |   KAMPAGNER   |   VI MENER   |   GODE RåD   |   KLAGER   |   SHOP TÆNK   |
Om os » Medlemssiden » Repræsentanter for de personlige medlemmer
 

Repræsentanter for de personlige medlemmer

 
15. maj 2009
I november 2008 valgte de personlige medlemmer to repræsentanter og to suppleanter til Forbrugerrådets rådsforsamling.

Medlemmer af Rådsforsamlingen:


Anita Barbesgaard
(9230 Svenstrup J.)
Jeg er jordemoder, gift og mor til to.
Min interesse for forbrug startede for år tilbage, på den "anden side af disken", da jeg arbejdede med reklamation i detailhandlen.
Jeg har ydet frivilligt arbejde i både råd og udvalg, dog aldrig forbrugerpolitiske før. Jeg er meget interesseret i forbrugerrettigheder generelt, reklamationer, ret til viden omkring produkter og forbrugersikkerhed.
Fokus for mit arbejde i rådsforsamlingen er at bevare de rettigheder, vi som forbrugere i Danmark har opnået, samt at sikre, at vi i en tid med globalisering og fokus på international harmonisering ikke arbejder efter laveste fællesnævner, men den bedst mulige fællesnævner. Dette for i sidste ende at sikre den enkelte forbruger, også i fremtiden.

 

Laura Larsen (6683 Føvling)
Jeg er uddannet lærer og har i 13 år været landsformand for den netop nedlagte forbrugerorganisation Familie & Samfund, hvor vi især har haft fokus på sund mad, reel mærkning og forbrugerrettigheder.
Særligt kendte blev vi i vores kamp for sund og gratis skolemad.
Jeg har været medlem af Forbrugerrådet siden 2003, og i samme periode siddet som suppleant til FR's forretningsudvalg.

Arbejdet i Forbrugerrådet har min helt store interesse, da det er af stor betydning at der findes et organ, der varetager vores interesser i så bredt et omfang. Af særlige mærkesager, arbejder jeg for, differentieret moms på fødevarer, et obligatorisk ernæringsmærke på alle fødevarer og en købelov, som klart definerer, hvornår man har ret til at reklamere. 


Suppleanter:

Nina Rahbek (9850 Hirtshals)

Jeg er cand.jur. og kontorchef i Hjørring kommune, hvor jeg har været ansat siden kommunesammenlægningen den 1. januar 2007.
Forinden har jeg været ansat som sekretariatschef i Hirtshals kommunes tekniske forvaltning og i Nordjyllands Amt.
Jeg har abonneret på TÆNK i mange år og interesserer mig meget for økologi, dyrevelfærd, fødevarekvalitet og rent miljø iøvrigt.
Jeg vil gerne være med til at præge en udvikling, der arbejder for at gøre forbrugerne bevidste om at vælge produkter og kvalitetsfødevarer under hensyntagen til de forhold, varerne er produceret under.

Jeg mener desuden, at der i højere grad skal arbejdes for at beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed, bl.a. ved yderligere krav om forebyggende undersøgelser og analyser af de forskellige produkter. 


Lina Cicko (2100 København Ø)


Jeg hedder Lina, er 36 år og bor på Østerbro sammen med min mand og vores to drenge. Jeg er ergoterapeut og arbejder i en kommune, hvor jeg dagligt har kontakt til borgere med forskellige behov og problemstillinger, som jeg skal hjælpe dem med.

Jeg har i mange år interesseret mig for det at være forbruger. Derfor vil jeg gerne være endnu mere aktiv og være med til at synliggøre mange af de problemer, som man som almindelig kritisk forbruger, ofte kan støde på i sin hverdag. F.eks. er mange varedeklarationer indviklede og uforståelige og varen kan være fyldt med kemi, som kan gøre skade på os selv eller miljøet. Jeg ønsker, at det skal være enklere at være forbruger i vores samfund. Især brænder jeg for økologi og bæredygtighed. Jeg går bl.a. ind for rene fødevarer, som ikke er tilsat unødvendige ingredienser samt, at alt i størst muligt omfang, skal produceres, så det belaster miljøet mindst muligt, så vi bevarer naturens dyrebare ressourcer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
Ideer eller spørgsmål
Har du spørgsmål til debatterne i Forbrugerrådets rådsforsamling eller idéer til emner, som bør tages op, så kan du kontakte repræsentanterne for de personlige medlemmer på adressen rep@fbr.dk.

Vi læser alle mails, men kan desværre ikke love at svare på alt.
Konkrete forbrugerpolitiske forslag eller forslag til test el. lign. vil blive videresendt til den rette medarbejder i sekretariatet.

Medlem af Forbrugerrådet

Forbrugerrådet har ca. 80.000 personlige medlemmer. De personlige medlemmer er repræsenteret i Forbrugerrådets rådsforsamling af to repræsentanter og to suppleanter.

Medlemmer af Forbrugerrådet får

 - 10 numre af Tænk.

 - Fuld adgang til Taenk.dk.
  
 - Adgang til en telefonisk hotline. 77 41 77 40, onsdag-lørdag, kl. 9-12.

 - Stemmeret og valgbarhed til Forbrugerrådets politiske ledelse.

 - Mulighed for at gøre en forskel og deltage i forbrugerpolitiske aktiviteter.
  

Pris i 2009

  • Medlemskab med Tænk: 450 kr.
     
  • Medlemskab med taenk.dk: 320 kr.   

Du kan oprette medlemsskab her.