I Forbrugerrådets persondatapolitik forklarer vi om de ”elektroniske spor” du efterlader dig, når du besøger Forbrugerrådets eller TÆNK’s hjemmeside på henholdsvis www.fbr.dk og www.taenk.dk.
Derudover redegøres der for, hvordan Forbrugerrådet anvender de oplysninger, du afgiver, når du bliver medlem af Forbrugerrådet eller abonnent på TÆNK.
Den dataansvarlige er: Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postbox 2188, 1017 København K.
Hvilke oplysninger bliver indsamlet
Hvis du er inde og læse på hjemmesiderne indsamles oplysninger om, hvilke sider, du har kigget på og hvornår, hvilken browser du bruger og hvilken ip-adresse du har.
Hvis du logger ind på vores hjemmesider, gemmer vi en cookie i din browser. En cookie er en tekststreng, der i vores tilfælde er tilfældigt genereret. En tilsvarende tekststreng gemmes på serveren taenk.dk. Ved at sammenligne de to strenge, kan systemet genkende brugeren, når denne klikker sig rundt mellem siderne på hjemmesiderne. Vi har sat vores cookie til at udløbe 4 timer efter brugeren er logget ind.
Når du bliver medlem af Forbrugerrådet eller abonnent på TÆNK, registreres dit navn, adresse, telefonnummer og e-mail, som du selv opgiver. Når du køber enkelt test eller andre produkter, registreres navn, e-mail og telefonnummer. Tilmelder du dig vores nyhedsbrev på hjemmesiderne, registereres dit navn og e-mail, som du selv opgiver.
Formålet med indsamlingen
Dine oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og e-mail indsamles for at kunne fremsende dig TÆNK, test eller andre produkter, som du har bestilt. Tilmelder du dig nyhedsbrevet på hjemmesiderne, indsamles navn og e-mailadresse, som du oplyser. Afmelder du nyhedsbrevene senere, slettes de oplysninger umiddelbart efter.
Dine data gemmes imens du er medlem eller abonnent. Selvom du har opsagt dit medlemskab eller abonnement gemmer vi dine oplysninger i op til 5 år efter aftalens ophør af regnskabstekniske grunde.
Forbrugerrådet videregiver ikke de registrerede oplysninger.
Hvem har adgang til disse data
Det er kun et begrænset antal medarbejdere i Forbrugerrådet, som har adgang til dine data.
Ændring eller sletning af oplysningerne
Du kan til enhver tid kontakte Forbrugerrådet for at høre, hvilke oplysninger der er registreret om dig og for at få dem ændret eller evt. slettet. Kontakt venligst tlf. 77 41 77 77 eller abn@fbr.dk
Forbrugerrådet
·
Fiolstræde 17
·
Postbox 2188
·
1017 København K
·
Telefon 77 41 77 41
·
Telefax 77 41 77 42
·
E-mail fbr@fbr.dk