Farmers Market - Forbrugerrådet

Tak for invitationen til at tale her i dag. Og tak for den inspiration, de forrige talere allerede har bidraget med.

Der er for mig ingen tvivl om, at ”Farmers market” er et både vigtigt, ønsket og nødvendigt initiativ.

Vigtigt fordi det er på tide, at vi i dette land begynder at tale om madkvalitet fremfor at standse ved madsikkerhed. Det er simpelthen så uambitiøst, at den brede diskussion om mad i et af verdens rigeste lande, der oveni købet har en ret omfattende fødevareproduktion, i det seneste år primært har handlet om fødevaresikkerhed eller rettere manglen på samme. Det er dødsygt i mere end en forstand. Og fremmedgørelsen er total, hvis det hovedindtryk, forbrugerne får er, at kød i handlen har årtier på bagen, og at det er med fare for helbred og liv og lemmer, at man er tvunget til at spise hver dag.

Hvad blev der af madglæden, lysten, nysgerrigheden, interessen? Appetit på god, sund, veltilberedt mad af de bedste råvarer har betydning for den enkelte forbruger. Men det er også en gevinst for samfundet - for interesse er den bedste vejviser til viden, og det er der faktisk behov for blandt store dele af forbrugerne. Det er sjældent de mest madinteresserede, der døjer med fejlernæring og over- eller undervægt.

Sagen er, at sansen for kvalitet, at kunne skelne det gode fra det ringe, kræver at man har smagt noget forskelligt. Her kan ”Farmers Market” være med til at ændre den danske madkultur – for hele konceptet hviler jo på ideen om at bringe avlere og forbrugere tættere på hinanden og dyrke mangfoldigheden.
Dét at man som forbruger får mulighed for at tale med den mand eller kvinde, der rent faktisk har produceret det æble, salathoved eller den skinkeside, som man har kastet sine sultne øjne på, det giver jo mulighed for at tale sammen! For at spørge ind til produktion og vilkår – forstå årsager og sammenhænge – og dermed give maden mening igen.

Enhver almindelig haveejer som mig selv kender jo den fornemmelse af både stolthed, ydmyghed og varsomhed, der omgiver de krydderurter, tomater eller jordbær, man høster fra sin egen lille have. Når avleren af ens madvarer ikke længere forsvinder i en anonym mastodont, giver det grobund for den samme respekt for råvarerne – og mulighed for at man som forbruger kan lære noget.

For avleren er der til gengæld gevinsten ved at komme tæt på sine kunder og deres ønsker med det input, som det kan medføre. Ligesom det helt oplagt giver bedre muligheder for at få afsætning på varer af højere kvalitet, der er dyrere at producere, fordi forskellen til andre produkter kan vises og formidles til forbrugerne.

Et initiativ som Farmers Market er ønsket. Der sker så mange bevægelser i forbrugermønstrene lige nu, der viser, at de rigtig levende forbrugere derude er sultne på mad, der smager, kvalitet og mangfoldighed. Vi ser det indenfor øl, mælk, brød, og økologi. Forbrugerne efterspørger i stor stil en højere kvalitet og med det følger en anerkendelse af, at kvalitet koster, og en villighed til at betale for det. Der sker også en voldsom vækst i andre typer af alternative distributionskanaler - salget af kasser med fødevarer, hvad enten der er frugt, grønt, fisk eller kød, der bringes direkte til forbrugerens dør, stiger fortsat. Det bobler og syder af initiativ derude.

Forbrugerrådet har selv været initiativtager til Lokaliseringsrådet, der har som sit direkte formål at styrke de lokale bånd mellem fødevareproducenter og forbrugere. Lokaliseringsrådet arbejder for at stimulerer markedet for lokale fødevarer, at nedbryde barrierne for udvikling af båndene mellem producenter og forbrugere, at påvirke fødevarekulturen til fordel for kvalitet og friskvareindkøb og at bidrage til debatten om dansk fødevareproduktion.

Der er altså mange tegn på behovet for og ønsket om at få en bedre kvalitet i de danske fødevarer. ”Farmers Market” en mulighed for at gøre forskel, fordi etableringen af markeder helt konkret, helt praktisk vil gøre den gode kvalitet tilgængelig for forbrugerne.

Endelig er et initiativ som ”Farmers Market” nødvendigt, hvis det brede marked skal presses til at levere bedre produkter. Uanset, at der er et flot fremmøde i dag, og selv hvis farmers markets bliver en langt større succes end nogen tør tro, så vil hovedparten af forbrugerne fortsat købe deres mad i et ganske almindeligt supermarked. Det er der mange grunde til - først og fremmest praktiske. Men det fine ved pionærer er jo, at de driver resten af verden fremad.

Så ”Farmers Market” vil ikke bare være en gevinst for de avlere og forbrugere, der benytter det, men vil på længere sigt være medvirkende til, at det brede lag af forbrugere får bedre varer, og at det vil være rentabelt for flere landmænd at producere en bedre kvalitet.

Ville man kunne købe specialøl i snart sagt hvilket som helst supermarked, hvis det ikke var for mikrobryggerierne? Ville de store spillere som Carlsberg være begyndt at strenge sig an i forhold til kvaliteten af deres eget produkt, hvis det ikke var for mikrobryggerierne? Jeg tror det ikke.

Så hvis ”Farmers Market” er både vigtigt, ønsket og nødvendigt, hvad er så problemet?

Tja, det største problem er jo, at der ikke er nogen, der har gjort det – men det vil dagen i dag jo være med til at ændre!

Men et andet problem, som i virkeligheden snarere er et dilemma, er hensynet til fødevaresikkerheden.

Et samfund som det danske kræver et højt niveau af fødevaresikkerhed. Folk er jo altid blevet syge og er døde af fødevareforgiftninger. I dag får det bare større konsekvenser, hvis uheldet er ude på en stor virksomhed, der leverer til hele Danmark. Derfor er der brug for systemer til at understøtte fødevaresikkerheden.

Fødevaresikkerheden er på sin vis den nødvendige forudsætning – det er bare ikke tilstrækkeligt, hvis vi vil have den bedste spisekvalitet, et rigt udbud og mangfoldighed i både fødevarer og distributionskanaler.

Forbrugerrådet arbejder for at sikre et højt niveau af fødevaresikkerhed, og lægger også stor vægt på, at forbrugerne ikke vildledes. Derfor går vi ikke på kompromis med, hvornår man må kalde noget for økologisk, skrabeæg osv.

Men som en konsekvens af et kontrolsystem, der forsøger at få alt med, er vi endt med et system, der er for ufleksibelt, og som kan bremse små producenter. Sagen er jo at udarbejdelsen af regler ofte sker i et samspil med de store producenter - hvilket kan give den slagside, at reglerne også udarbejdes på de stores præmisser. Det er sjældent heldigt fra et forbrugerperspektiv – det ses også tydeligt i andre sektorer, som fx finans- og teleområdet.

Forbrugerrådet er en NGO og er derfor ikke det sted, hvor producenter, der er klemt på reglerne henvender sig. Så som en forberedelse til i dag lavede jeg den lille øvelse, at jeg forestillede mig, at jeg havde en mindre bedrift og ønskede at sælge mine produkter direkte til forbrugerne.

Det viser sig, at der ifølge Fødevarestyrelsen, som er myndigheden på dette område, er 11 forskellige love, bekendtgørelser og rådsforordninger der regulerer, hvad man må og ikke må ved stalddørssalg. Og I skal ikke tro verden bliver mere overskuelig, hvis man etablerer en gårdbutik – så er man nemlig at sammenligne med en detailbutik. Det virker jo vanvittigt.

Selv som ikke-ekspert i reglerne, kan man forestille sig at en af de store barrierer for at starte op som lille engageret fødevareproducent er nok i det hele taget mødet med omfanget af reglerne. Men det er ikke til at holde ud, hvis gode initiativer sander til i bureaukrati og rigide fortolkninger af reglerne.

Derfor har Forbrugerrådet den holdning, at vi må etablere differentiere reglerne for godkendelse og kontrol, så vi bevarer den høje sikkerhed, der findes i Danmark, men muliggør innovation og mangfoldighed.

Som det er i dag er der stor forskel på fødevarevirksomheder. De fleste vil vel mene, at der må stilles andre krav til Danmarks største slagteri end til hjemmeslagtningen af egne dyr. Men også blandt små virksomheder er der forskelle. Små virksomheder omfatter jo også et enmands-pizzeria, som køber skinke (eller noget der måske ikke en gang har lov til at kaldes skinke) et sted, hakket kød et andet og serverer for en stor gruppe forbrugere.

Vi ved, at der i denne type enmandsvirksomheder kan være store problemer med at overholde lovgivningen, at tingene ofte går stærkt, når man skal leve af at sælge et forholdsvist billigt produkt, og at prisen spiller en stor rolle i konkurrencen. Umiddelbart har man som forbrugeren langt større tillid til en gårdproducent, der selv har produceret alle råvarer. Og det er også sjældent her problemet findes.

Interessant nok er det nemlig sådan i dag, at sandsynligheden for at en fødevarevirksomhed, der allerede har fået en sanktion, overtræder lovgivningen igen er dobbelt så stor som for andre virksomheder.

Vi mener også, at det er vigtigt at de mennesker, der arbejder i disse systemer skal have tid til at udføre deres arbejde ordentligt og den relevante efteruddannelse, så de tilsynsførende ikke på grund af tidspres bliver regelryttere. Det er derfor et ressourcespørgsmål, som endnu ikke er afklaret.

Endeligt har Forbrugerrådet foreslået, at man opretter et uafhængig rådgivningscenter, så rådgivning og kontrol skilles ad. Et sådan rådgivningscenter vil i en helt anden grad end kontrollen er i dag være i stand til at give en sammenhængende, konkret, og meningsfuld rådgivning, der eksempelvis kan målrettes oprettelsen af ”Farmers Markets”.

Det kan og skal kunne lade sig gøre at skabe ”Farmers Markets” i Danmark. Andre lande som USA, Storbritannien og Irland og hele Central- og Sydeuropa har deres markeder. Og når ”Bondens Market” oven i købet er veletableret i Sverige, så kan det da i hvert fald ikke være reglerne, der skal lægge sten i vejen i Danmark!

Så til slut: Forbrugerrådet kipper med flaget – vi glæder os til ”Farmers Market”!