Når raske bliver gjort syge

Medicinalindustrien benytter sig af kampagner, der virker som nøgtern information, men i virkeligheden er skjult reklame.

- Vi bliver sygeliggjort, selvom vi er raske. Hvis man hele tiden får at vide, at man har ondt i knæet, så ender man med at få ondt i knæet, siger Camilla Hersom, der er formand for Forbrugerrådet.

I EU er det forbudt at reklamere direkte for receptpligtige lægemidler. Derfor er kampagnerne populære alternativer blandt medicinalfirmaerne. Forbrugerrådet har fundet 26 hjemmesider som eksempler på fænomenet. To er så grelle, at de har valgt at anmelde dem til Lægemiddelstyrelsen.

Anmeldelserne falder på den internationale forbrugerdag, den 15. marts. Og det er ikke tilfældigt. For den internationale forbrugerorganisation Consumers International har netop uetiske kampagner for lægemidler som forbrugerdagens tema (Læs mere om Unethical Drug Promotion on World Consumer Rights Day).

www. du-er-jo-syg .dk

En del af kampagnerne ligger som hjemmesider. Adresserne er typisk navnet på sygdomme eller symptomer med de tre w’er foran og et .dk bagefter. Det er smart, for når man søger information om en sygdom på internettet, så er kampagnesiderne de første til at dukke op.

Selvom oplysningerne på hjemmesiderne ofte er gode nok, og medicinalindustrien siger, at siderne er til for at hjælpe forbrugerne, så er formålet i sidste ende at tjene penge. Det er et problem, mener Forbrugerrådet.

- Selvfølgelig skal forbrugerne have så meget information som muligt. Den skal bare ikke komme fra firmaer, der vil tjene penge på os. Og slet ikke, når det drejer sig om receptpligtig medicin, siger Forbrugerrådets formand Camilla Hersom.

Et af problemerne er, at sygdomskampagnerne opfordrer til spild af de praktiserende lægers tid samt brug af dyre lægemidler for tilstande, som ikke nødvendigvis bør behandles med medicin. Mange af kampagnerne er nemlig rettet mod såkaldte livsstilssygdomme. Hvor en omlægning af livsstilen er den bedste behandling.

Medicinalfirmaernes knibtang

Informationskampagnerne beskriver symptomer og lokker derved forbrugerne hen til lægen med en forventning om at blive behandlet. Samtidig kører firmaerne ofte en sideløbende reklamekampagne over for lægerne. Dem må firmaerne nemlig godt reklamere over for.

Firmaerne præsenterer lægerne for produkter, der skal afhjælpe de symptomer, forbrugerne er informeret om. Så når forbrugeren beskriver sine symptomer, tænker lægen automatisk på et bestemt produkt.

Sammenlagt udgør de to kampagner en effektiv knibtangsmanøvre, der sælger lægemidler. Branchen tjener penge, mens forbrugerne er blevet gjort til patienter. Denne udvikling har vores lovgivning slet ikke mulighed for at opfange – endnu.

Forbrugerrådet ønsker en skrappere lovgivning på området og større politisk opmærksomhed på disse problemer, så vi kan få klarlagt, hvor stor indflydelse lægemiddelindustrien skal have på vores behandlere.