| OM OS | KONTAKT | HJÆLP | English |
Til forsiden Gå til Tænks hjemmeside
  PRESSEN   |   EMNER   |   KAMPAGNER   |   VI MENER   |   GODE RåD   |   KLAGER   |   SHOP TÆNK   |
 
 

Øget samhandel mellem detailhandelen og små fødevareproducenter

Projektet har til formål, gennem en fokusering på samhandelsbetingelserne mellem små fødevareproducenter og detailhandelen, at lokalisere eventuelle barrierer for, at flere lokalt producerede fødevarer finder vej til supermarkedshylderne.

Projektets analytiske arbejde tager udgangspunkt i eksisterende undersøgelser på området samt i kvalitative interview dels med fødevareproducenterne og dels med repræsentanter fra detailhandelen. Herudfra dannes et indtryk af, hvilke faktorer der komplicerer samhandelsbetingelserne. Disse faktorer kvantificeres derefter gennem en spørgeskemaundersøgelse.

På baggrund af den herigennem opnåede viden inviteres producenter og repræsentanter fra detailhandelen til at deltage i et fremtidsværksted, hvor erfaringer og ønsker til fremtidig udvikling sættes i centrum. Formålet med fremtidsværkstedet er både at skabe fokus på de nuværende samhandelsbetingelser samt at opstille mulige tiltag og initiativer til fremme af øget samhandel.

Projektet forløber fra maj til december 2008:
  • I oktober vil de første delresultater af undersøgelsen være tilgængelige på www.fbr.dk
  • I november vil fremtidsværkstedet finde sted
  • I december vil projektets endelige resultater blive opsummeret i en rapport tilgængelig på www.fbr.dk 
Projektansvarlig: Karen Hertz Larsen, khl@fbr.dk