| OM OS | KONTAKT | HJÆLP | English |
Til forsiden Gå til Tænks hjemmeside
  PRESSEN   |   EMNER   |   KAMPAGNER   |   VI MENER   |   GODE RåD   |   KLAGER   |   SHOP TÆNK   |
Gode råd » Alle råd alfabetisk
 

Alle gode råd

 
21. januar 2002
Her kan du finde en række gode råd til de mest almindelige situationer, du som forbruger kommer ud for
Spam mails
14. juli 2010
Enkle regler kan hjælpe dig med at undgå reklame-emails i din indbakke
Har du en email-adresse, så har du sikkert også oplevet at få mails fra personer du ikke kender - eller du har fået en email med reklamer, som du ikke har bedt om at modtage.

Indenfor EU er det strafbart at udsende mails til personer, som ikke har bedt om det, medmindre reklamen vedrører en tilsvarende vare som du har købt på en bestemt hjemmeside. Det betyder, at det meste spam kommer fra ikke-europæiske lande, især USA.

Forbrugerrådet har opstillet nogle råd, der kan hjælpe dig med at undgå spam i din elektroniske postkasse:

Læs ikke spam-mails
Får du en email med en mystisk overskrift eller et fremmed sprog - og fra en afsender du ikke kender - så slet den uden at læse den. Åbner du den, vil spammeren som regel kunne se at du har åbnet mailen, og så ved de at du læser spam og vil sende dig endnu mere og sælge din adresse til andre spammere.
Læs noget mere teknisk information om dette

Svar ikke på spam
Du skal ikke svare på spam - heller ikke, hvis der står, at der er en mulighed for at bliver meldt af som modtager. Hvis du først svarer på en spam-mail, så ved afsenderen nemlig, at din adresse er gyldig - og du kan så ofte se frem til at modtage endnu flere uønskede mails.

Brug et email- eller spamfilter
Mange internetudbydere tilbyder et filter, der kan sortere reklamer og andet spam fra - inden det overhovedet når frem til din postkasse.
Vil du selv have helt styr på dine emails, kan du installere et spamfilter, som du selv styrer. Der findes mange filterprogrammer. Ingen af dem kan dog 100% skelne spam fra de mails, du gerne vil have.

Har du internetforbindelse via modem, kan det være smart at slette spam inden du overhovedet bruger dyr opkoblingstid på at hente dem hjem. Det kan du gøre via din internetudbyders webmail - hvor du kan se en liste over emailenes afsender og overskrifter inden du læser dem. Der findes også programmer, som behandler dine emails på denne måde, f.eks. Mailwasher.
Læs noget mere teknisk information om spamfiltre

Oplys ikke din adresse til hvem som helst
De færreste vil dele deres telefonnummer ud til alle der spørger. Det samme bør gælde e-mails. Overvej altid om du vil oplyse din e-mailadresse til de forskellige sites, du besøger på nettet. Og offentliggør ikke din e-mail adresse på din hjemmeside, hvis du vil undgå at den bliver opsnappet af spammere.
Læs noget mere teknisk information om dette

Læs hvad der står
Læs altid betingelserne når du tilmelder dig forskellige nyhedsbreve og mailinglister på nettet. Står der noget om, hvor tit, at du vil modtage post fra afsenderen - eller står der måske med småt, at afsenderen forbeholder sig ret til at bruge din oplysninger? Eller giver du ligefrem lov til, at dem der står bag sitet må sende dig reklamer?

Få flere forskellige adresser
Det er fornuftigt, hvis man har flere forskellige e-mailadresser, som man bruger til forskellige formål. Brug for eksempel én mail-adresse til familie, venner og arbejde - og opret en gratis email-adresse, som du kan bruge, når du surfer på nettet. Den sidste kan du så være lidt mindre kritisk med at bruge, da du hurtigt kan lukke den igen og oprette en anden gratis mailadresse.

Vælg en speciel e-mailadresse
Mange af de, der sender spam-mails ud, prøver en masse forskellige "almindelige" kombinationer af bogstaver og tal. Derfor vælg en speciel adresse som er sværere at gætte sig til.

Undgå kædebreve
Kædebreve kan støtte en god sag, men overvej altid, om du vil sende et kædebrev videre - kædebreve kan nemlig havne i "forkerte hænder" og de bliver så støvsuget for e-mailadresser. På den måde kan du havne i et kartotek og dermed modtage mails med mange forskellige tilbud.

Anmeld spam
Forbrugerombudsmanden har oprettet en tjeneste, som du kan sende dine spam-mails til. Du kan dog kun videresende e-mails som er udsendt af erhvervsdrivende, hvis du har fået dem uanmodet og hvis mailen gælder salg af varer og tjenester. Du skal videresende den uønskede mail til int@spamklage.dk, hvis din klage vedrører udenlandske e-mails. Hvis din klage vedrører danske e-mails kan du sende reklamerne videre til dansk@spamklage.dk. Husk i e-mailen at skrive en kort grund til din klage og dit navn, adresse og e-mailadresse.

Når du sendder en e-mail med spam til Forbrugerombudsmanden, vil du modtage et autosvar med et link til en web-formular, der indeholder nogle korte spørgsmål til klagen. Den tager 2 minutter at udfylde. Adresserne er de samme.

Læs mere på Forbrugerombudsmandens hjemmeside om klage over spam, hvor der også er en klagevejledning. 
Mere om spam for de edb-kyndige
15. november 2004
Hvad kan man gøre for at undgå spam
Hvorfor må jeg ikke læse spam-mails?
Mange spammere udsender e-mails i HTML-format. Det betyder, at dit mailprogram henter billederne i mailen over internet. Hvis spammeren forsyner billederne med en individuel kode (for eksempel et løbenummer), kan han se om du henter billedet og dermed har læst mailen.
Hvis du læser spam-mailen, ved spammeren at din e-mail fungerer, og du vil derfor få endnu mere spam i fremtiden.

I mange mailprogrammer bliver e-mails automatisk åbnet, når de ligger øverst i din indbakke. Det er en rigtig dårlig ide, hvis de kodede billeder i spam-mails så bliver hentet via nettet. Du kan undgå det ved:
- at slå den funktion fra i dit mailprogram
- at sætte dit mailprogram til at vise alle mails som ren tekst. Så må du selv bede om at få HTML-mails vist med billeder, når du er sikre på at de ikke er spam.

Hvad kan et spamfilter?
Intet spamfilter virker perfekt. Det kan kun prøve at skelne mellem spam og rigtige mails. De metoder, programmet bruger, er typisk:
- programmet har en lang liste over typiske spammere, som så sorteres fra. Hvis listen ligger på nettet, kan den løbende opdateres af alle programmets brugere og blive relativt god
- programmet har en liste over typiske ord, som bruges i spam-mails, eller sorterer udfra lignende kriterier. Det er endnu sværere at få til at virke 100%.

Med et spamfilter vil du alligevel modtage spam af og til, og du vil sikkert også komme ud for, at en privat mail til dig forkert bliver dømt spam. Men derfor kan et spamfilter alligevel være en god hjælp. Hvis du lader det være meget kritisk overfor dine mails og får det til at lægge mulig spam i en særlig mappe, kan du blot kigge den igennem et par gange om dagen og slette al spam. Så slipper du for at de dukker op i din indbakke (og du måske uforvarende kommer til at åbne nogle spam-mails)

Et alternativ til et separat spamfilter kan være at indstille dit mail-program til forskellige sikkerhedsniveauer. Du kan for eksempel indstille programmet til, at du kun modtager e-mails fra personer, som du kender eller som allerede står i din adressebog. Ukendte afsendere kan du automatisk få flyttet til en anden mappe. Du kan også indstille programmet til at ignorere post fra bestemte afsendere - hvilket er det samme som at du laver dit eget private spam-filter.

Hvordan kan jeg oplyse min e-mail, uden at spammerne høster den
Når du skriver din e-mail på din hjemmeside, kan den let blive høstet af en spammer, som systematisk gennemtrawler nettet efter mail-adresser. Det samme gælder, hvis du sender et indlæg til de offentlige newsgroups på nettet.

Der er heldigvis flere udveje fra denne faldgrube:
1) Put noget ind i din adresse, som mennesker let kan fjerne, f.eks. vkh@fbr.FJERNDETTE.dk
Det vil mange mennesker forstå, men ikke et (udenlandsk) program. Ulempen er at nogle mennesker overser tricket og mailer ud i det blå.
2) På en hjemmeside kan du lade linket blive dannet af et script, så det ikke står som en samlet email-adresse i koden. F.eks.
Slør-din-email script
Det vil i praksis gøre det meget svært for programmer at høste din e-mail.
3) På en hjemmeside kan du vise din email-adresse som et billede. Det kan mennesker aflæse, mens programmer som regel vil overse indholdet i billedet. Men husk, at du ikke må lade billedet være et link til din email-adresse.
Mobiltelefonen på ferien kan give overraskelser på regningen
1. juli 2010
Læs informationer og gode råd om, hvordan du undgår ubehagelige overraskelser på telefonregningen.

Mobilen er god at have med på ferie, men den kan koste dig mange penge, hvis du ikke anvender den med omtanke.


Forbrugerrådet har samlet en række informationer og gode råd, så du kan danne dig et overblik over, hvad du skal være mest opmærksom på, når du bruger din danske mobiltelefon i udlandet, og hvordan du undgår ubehagelige overraskelser på telefonregningen.

 




Læs 7 skarpe fra Tænk: Sådan ringer du hjem fra ferien
http://www.taenk.dk/gode-raad/7-skarpe-saadan-ringer-du-hjem-fra-ferien/

Priseksempler på opkald og sms i EU
http://www.it-borger.dk/forbrug/mobiltelefoni/udland/ringe-fra-udlandet 
 
Linkguide til de danske teleselskabers udlandspriser (roamingpriser)
http://www.it-borger.dk/forbrug/mobiltelefoni/udland/ linkguide-mobilselskabers-priser-i-udlandet

Flere gode råd, der er værd at kende, når du tager din mobiltelefon med til udlandet.
http://www.it-borger.dk/forbrug/mobiltelefoni/udland/udland-og-mobiltelefoner-gode-rad 
 
EU-Kommissionens linkguide til fordelagtige priser ved udlandstelefoni
http://europa.eu.int/information_society/roaming (engelsk)

.

Rykkergebyr og inkassoomkostninger
13. april 2010
Hvor meget må firmaer kræve i rykkergebyr, og hvornår bliver regningen sendt til inkasso?
Rykkergebyr på højest kr. 100
Lov om renter ved forsinket betaling m.v. skal sikre, at forbrugeren ikke kommer til at betale for meget i rykker- og inkassogebyrer - det maksimale rykkergebyr er højst 100 kr. pr. gang for erhvervsdrivende.

Højest tre rykkere, med mindst 10 dages mellemrum
Den erhvervsdrivende må fremsende første rykker med det samme, du overskrider en rettidig indbetalingsdato, på det skyldige beløb samt et gebyr på max. 100 kr. for rykkerskrivelsen. Der må højst sendes 3 rykkere, hvis ikke betalingen modtages, og der skal være 10 dage i mellem hver.

Inkasso efter den tredje rykker
En erhvervsdrivende har lov til at videregive sagen til inkasso eller advokat allerede efter den første rykkerskrivelse, men de fleste venter til den 3. er sendt. Skyldneren skal informeres om, at sagen overgives til inkasso, det kan evt. ske sammen med den første rykkerskrivelse.

Læs mere om, hvornår en sag må overgives til inkasso: Lovlig og ulovlig inkassovirksomhed

Inkassofirmaet må også opkræve et inkassogebyr på 100 kr.
Ved inddrivelse af det skyldige beløb må der tilægges inkassoomkostninger, som er afhængige af regningens størrelse. Lyder regningen på mindre end 1000 kr. kan der maximalt kræves inkassoomkostninger på 350 kr.  - ex. moms (gældende for krav opstået efter den 1. juni 2009). Disse omkostninger fastsættes udfra gældende regler i bekendtgørelse om inkassoomkostninger.

Ingen regler for brev eller email
Der er ingen regler for, at rykker- og inkassoskrivelser skal sendes til forbrugerne pr. brev. Forbrugerrådet har kendskab til teleselskaber, som for eksempel fremsender en rykkerpåmindelse i form af en e-mail. Vil du vide dig sikker på, hvordan proceduren er, hvis du betaler for sent, skal du læse forretningsbetingelserne eller kontraktvilkårene.
Køb og salg af bolig
26. marts 2010
At købe eller sælge en bolig er for de fleste almindelige forbrugere en handling, som har vidtrækkende konsekvenser for både økonomi og livskvalitet i mange år fremover.

Køb eller salg af fast ejendom kræver mange overvejelser og mange valg:
  • Hvad skal ejendommen koste?
  • Hvordan skal handlen finansieres?
  • Hvilke forsikringer skal der tegnes?
  • Hvad er de skattemæssige konsekvenser?
  • Hvordan ser budgettet ud efter handlen?
  • Hvilken rådgiver skal der vælges?

Nogle få forbrugere kan selv klare det hele, men de fleste har sandsynligvis brug for råd og vejledning i forskelligt omfang. Den forbruger, som skal købe eller sælge fast ejendom, bør træffe sine beslutninger på det bedst mulige grundlag.

Forbrugerrådet er derfor indgået i et samarbejde med Advokatrådet og Erhvervs- og Byggestyrelsen om styrelsens portal Boligejer.dk der også indeholder rådgivning om byggeri på din egen ejendom.


Læs mere om boliglån og finansiering hos TÆNK Penge, og hos Penge- og Pensionspanelet.
Inkassovirksomhed
2. februar 2010
Hvad er inkasso og hvornår må en sag sættes i gang?
Inkassovirksomhed er når et selskab inddriver gæld, som ikke er betalt. Selskabet skal have autorisation fra Rigspolitiet (Justitsministeriet), som fører tilsyn og kan inddrage autorisationen igen.

Som kunde skal du betale for dine varer, men vil du ikke det - fx. fordi varen var mangelfuld eller aldrig modtaget - skal du klage til firmaet:

- Betal ikke regningen - gem den
- Send et brev til firmaet, hvori du forklarer, hvorfor du ikke vil betale - gem kopi
- Få posthusets stempel på en postkvittering/indleveringsattest som bevis for afsendelsen - og gem den

Herefter behøver du ikke gøre mere, selv hvis du fortsætter med at få rykkere og/eller trusler om inkasso.

En erhvervsdrivende må sende en kunde til inkasso, hvis kunden ikke betaler sin regning. At kunden gør indsigelse -  for eksempel klager over, at en vare/tjeneste har fejl, ikke er modtaget eller slet ikke bestilt - er ikke i sig selv til hinder for inddrivelse ved inkasso. Får du et inkassobrev, skal du svare inkassofirmaet og forklare, hvis du mener at kravet ikke er berettiget.

Hvis der er uenighed om beløbet, kan virksomheden (kreditor) kan stævne kunden for byretten, som afsiger dom i sagen samt omkostningerne for den (taber betaler typisk). Sker det for dig - så mød endelig op: Ellers får kreditor ret.

Indklager kunden virksomheden til Forbrugerklagenævnet (eller relevant klagenævn) bliver retssagen udsat til nævnets afgørelse.

Har kreditor dom på gælden, og betaler kunden ikke, kan kreditor evt. overgive sagen til fogedretten, der kan omsætte kundens værdier til kontanter.
 
Inkasso-virksomheden har ansvar for, at de grundlæggende formalia er i orden inden en inkassosag indledes. I inkassofirmaets skrivelser skal det klart fremgå, hvilken gæld sagen drejer sig om, og navnet på kreditor. Der skal udøves god inkassoskik - metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe er ikke god skik - og virksomheden skal leve op til bestemmelserne i Lov om Inkassovirksomhed.

Overtrædelse af Lov om Inkassovirksomhed er en politisag - anmeldelse kan enten ske til dit lokale politi eller direkte til Rigspolitiet.

Imens en sag kører ved et ankenævn må den ikke overgives til inkasso.

Læs også
- Lov om Inkassovirksomhed

- Læs råd om registrering som dårlig betaler
Gode råd om julegavekøb - og udsalg
8. december 2009
Sådan er dine rettigheder når julegaven ikke lever op til dine ønsker
  • Heldigvis er der mange butikker, der både giver pengene tilbage eller bytter hele året, og endnu flere butikker gør det i forbindelse med julen. Men købeloven giver ikke fortrydelsesret ved almindelige køb i en butik - heller ikke for julegaver. Vær derfor opmærksom på, om butikken giver dig ret til at levere varen tilbage og få pengene igen (fortrydelsesret), om du kun kan bytte til en anden vare (bytteret), eller om du ikke har ret til nogen af delene.

     
  • Husk derfor at få det skrevet på bon/nota, at du kan få pengene tilbage eller bytte. Læg desuden mærke til, hvor lang fristen er, og sørg for, at denne også fremgår skriftligt.

     
  • Fortrydelses- og bytteret har ikke noget at gøre med fejl ved varen. Hvis der er fejl ved varen, kan du få varen byttet, repareret eller pengene tilbage - afhængig af situationen.

     
  • Selvom varen er kommet på udsalg, når du kommer tilbage til butikken, har du stadig ret til at få det oprindelige beløb tilbage eller få byttet til en vare, der koster det samme, som du har betalt (forudsat at du har fortrydelsesret eller bytteret).

     
  • Gavekort og tilgodebeviser giver dig ret til at købe varer for beløbet. Du bør ikke acceptere en tidsbegrænsning, da den generelle hovedregel efter 1.1.2008 er, at de er gyldige i 3 år, medmindre der er en god begrundelse for at gyldighedsperioden er kortere.

     
  • Husk i øvrigt at gemme nota/bon. Den vil du få brug for, hvis der er fejl ved varen indenfor 2 år.
Spar på vandet
24. november 2009
Hvis din vandhane løber, så bruger du op til 274 liter vand om dagen
Det kan betale sig at spare på vandet. Både for miljøets skyld og for din pengepungs skyld. Flere steder i landet koster en m3 vand nemlig over 30 kroner. Enkle råd kan være med til at nedsætte din vandregning og samtidig passer du bedre på grundvandsressourcerne.

Ved håndvasken Der er nogle simple råd, der kan være med til at nedsætte dit forbrug af vand, når du bruger håndvasken. Du kan for eksempel huske at lukke for vandet, når du børster tænder og du kan montere en vandsparer på dine brusere og vandhaner.

I badet Når du tager bad, så bruger et karbad mere vand end hvis du tager et brusebad. Igen kan du reducere vandforbruget, hvis du installerer en vandsparer en på dit blandingsbatteri eller i dit brusehoved. Endeligt kan du lukke for vandet, når du sæber dig ind.

Toilettet Løber der vand fra din vandhane, selvom du har lukket for vandet, så bruger du rigtigt meget vand ekstra hverdag. Frederiksberg Forsyning har lavet beregninger, der viser, at hvis en vandhane drypper med langsomme dryp, så bruger du 19 liter vand ekstra pr. døgn. Er den derimod så utæt, at det løber fra den, så bruger du op 274 liter vand i døgnet - selvom du egentlig har lukket for vandet.

På samme måde kan det betale sig at tjekke, om der løber vand i toilettet når det er et stykke tid siden du har skyllet. Løber der vand her, så er det vandforbruget endnu højere, end når vandhanen drypper. Derfor kan det altid svare sig at holde øje med sine vvs-installationer. Kan du ikke reparere dem selv, så kontakt en fagmand.

En løsning er også at skifte til to-skyls toiletter, hvis du har et toilet af ældre dato. På et nyt toilet med lille og stort skyl, er vandforbruget mindre end på det gamle. Både fordi at det store skyl bruger mindre vand end tidligere - og fordi du har mulighed for at vælge, om du vil skylle med lidt eller meget vand. En investering i et nyt to skyls-toilet kan normalt tjene sig ind på et år.

Har du ikke lyst til at investere i nyt toilet med det samme, så kan du til mange toiletter købe en indsats, som du sætter ned i cisternen. Den virker på flere nyere toiletter, som ikke har to-skyls funktion - og igen kan investeringen være tjent hjem i løbet af kort tid.

- Kilde: Frederiksberg Forsyning
Persondata - hvad må registeres
8. maj 2009
Virksomheder må registrere almindelige oplysninger om dig, hvis der er en god grund til det
Almindelige personoplysninger vedrører ikke rent private forhold som f.eks. navn, adresse, telefonnummer, email, oplysninger om økonomiske forhold, kundeforhold og lignende.

Behandling af almindelige personoplysninger må finde sted, når én af følgende betingelser er opfyldt:

1. Hvis forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke. Det betyder, at samtykket ikke må være stiltiende eller indirekte. Det er bedst, hvis det er skriftligt, da virksomheden skal bevise, at samtykket er givet. Men det er ikke et lovkrav.

2. Hvis behandlingen er nødvendig for at opfylde en aftale som forbrugeren indgår i som aftalepart, f.eks. behandling af fakturaer, ordrer eller lignende.

3. Hvis behandlingen er nødvendig for at opretholde en retlig forpligtelse. F.eks. hvis en arbejdsgiver gennem regler i skattelovgivningen er forpligtet til at indsamle forskellige indkomstoplysninger om de ansatte og videregive dem til skattemyndighederne.

4. Hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte forbrugerens vitale interesser. Behandling af oplysninger kan bl.a. ske, hvis forbrugeren som følge af sygdom eller bortrejse ikke er i stand til at give samtykke til behandlingen. Det skal dog være af fundamental interesse for forbrugeren.

5. Hvis en behandling er nødvendig for at kunne udføre en opgave i samfundets interesse. F.eks. hvis en behandling skal ske i statistisk, historisk, eller videnskabeligt øjemed.

6. Hvis behandlingen sker som led i myndighedsudøvelse. Det er først og fremmest tilfældet, når offentlige myndigheder træffer afgørelser i forvaltningssager, f.eks. afgørelser om sociale ydelser eller skatteansættelser.

7. Hvis behandlingen er nødvendig for at varetage en berettiget interesse, og denne interesse overstiger hensynet til forbrugeren. Virksomheden skal før behandling finder sted vurdere, hvorvidt hensynet til de interesser, der ønskes forfulgt, overstiger den registreredes interesser. "Berettiget" interesse har i praksis vist sig til dels, at være markedsføringstiltag. Det er altså lovligt at registrere, herunder videregive data virksomhederne imellem, med henblik på at sende direkte reklamer.

Læs vores generelle råd om behandling af personoplysninger.
Persondata, privacy - registrering af oplysninger
8. marts 2009
Hvad virksomheder må registrere om dig som forbruger
Når man f.eks. køber større forbrugsvarer, indgår aftaler og deltager i konkurrencer, bliver man ofte bedt om at afgive en masse oplysninger om sig selv. Og ofte er det helt unødvendigt at fortælle en virksomhed så meget for at gennemføre sit egentlige ærinde.

Du skal gøre op med dig selv, om du er interesseret i, at den erhversdrivende skal kende til detaljer om dig, dit forbrugsmønster, dine interesser, om du vil modtage reklamer og tilbud fra virksomheden og så videre.

Hvad må virksomhederne registrere? Virksomhederne må indsamle personoplysninger til saglige formål. Det betyder, at det skal være til løsning af en opgave, som det er naturligt for den enkelte virksomhed at løse. Oplysning til brug for markedsføring af produkter, betragtes som en saglig begrundelse. Men hvad der er sagligt for én virksomhed er ikke nødvendigvis sagligt for en anden.

Behandling af personoplysninger I denne sammenhæng dækker ordet behandling over bl.a. indsamling, registrering, opbevaring, videregivelse og samkøring af personoplysninger. At en virksomhed har ret til f.eks. at indsamle personoplysninger, giver den ikke automatisk ret til at videregive oplysningerne. Man skelner mellem tre kategorier af personoplysninger.

Almindelige personoplysninger er f.eks. navn, adresse, telefonnummer, oplysninger om økonomiske forhold og dit kundeforhold til virksomheden. Sådanne oplysninger må behandles, hvis du selv giver dit udtrykkelige samtykke, hvis det er nødvendigt for at opfylde din aftale med virksomheden, eller af hensyn til lovgivning, statistik, myndigheders afgørelse eller lignende. Endvidere må almindelige personoplysninger behandles, hvis det sker for at varetage en berettiget interesse, og hensynet til denne interesse overstiger hensynet til forbrugeren. Læs mere om, hvornår virksomhederne må behandle almindelige personoplysninger.

Følsomme personoplysninger er oplysninger om en persons rent private forhold. Det er oplysninger om rent private forhold som racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Sådanne oplysninger må som udgangspunkt kun behandles, hvis du selv giver virksomheden lov til det, eller hvis oplysningerne har været offentliggjort af dig selv. Det kan også ske af hensyn til retslige forpligtelser, myndigheders opgaver eller din sundhed. Læs mere om behandling af følsomme personoplysninger.

Andre typer af oplysninger om rent private forhold anses også for at være følsomme. Det drejer sig om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og lignende følsomme privatlivsoplysninger f.eks. om interne familiemæssige forhold. En privat virksomhed må kun behandle denne type oplysninger, hvis du udtrykkeligt har givet lov til det.

Der gælder særlige regler for behandling af personnumre. En virksomhed må kun behandle dit personnummer, hvis det følger af lovgivningen eller hvis du udtrykkeligt har givet lov. Får du kredit, må virksomheden benytte dit personnummer for at være sikker på din identitet. Det gælder for eksempel, hvis du tegner et abonnement på en telefon. Dit personnummer er adgangen til en lang række personlige oplysninger om dig. Derfor skal du altid tænke dig godt om, inden du udleverer dit personnummer. Gør det kun hvis det er strengt nødvendigt. Det er det ikke for f.eks. en videobutik - de kan sagtens lave et andet nummersystem at registrere deres kunder efter.
Se også Lov om behandling af personoplysninger.
Persondata - dine rettigheder
8. marts 2009
Du har ret til at vide, hvad der er registreret om dig
Persondataloven giver dig en række rettigheder over for de myndigheder, virksomheder, foreninger m.v., som behandler oplysninger om dig. Det gælder især retten til at få indsigt i oplysninger om dig selv. Kort fortalt er dine rettigheder:
  • Ret til at modtage besked fra den dataansvarlige (virksomheden) om, at der indsamles oplysninger om dig.
     
  • Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om dig.
     
  • Ret til at gøre indsigelse mod at behandling af oplysninger finder sted. Hvis indsigelsen er berettiget, skal databehandlingen ophøre.
     
  • Ret til at gøre indsigelse mod at oplysninger om dig videregives med henblik på markedsføring.
     
  • Ret til at gøre indsigelse mod at du undergives afgørelser, der har retsvirkninger for dig eller i øvrigt berører dig i væsentlig grad. Afgørelsen skal alene være truffet på grundlag af elektronisk databehandling, f.eks. hvis en arbejdsgiver overlader det til en computer at afgøre, om en jobansøger skal afvises.
     
  • Ret til at få oplysninger, der er urigtige eller vildledende rettet, slettet eller blokeret. I denne forbindelse kan du forlange at andre, der har modtaget oplysningerne, orienteres om fejlen.
     
  • Ret til at tilbagekalde et samtykke.
     
  • Ret til at klage til Datatilsynet over behandling af personoplysninger om dig selv.

Hvor klager man over behandling af personoplysninger?
Hvis du ønsker indsigt i oplysninger, som behandles om dig selv, skal du henvende dig direkte til den virksomhed eller myndighed, som har oplysningerne. Datatilsynet kommer kun ind i billedet, hvis du vil klage over virksomhedens eller myndighedens svar.

Hvis du ønsker at klage over den behandling dine personoplysninger udsættes for, kan du henvende dig til Datatilsynet.

Læs vores generelle råd om behandling af personoplysninger.
Persondata - følsomme oplysninger
8. marts 2009
Virksomheder må normalt ikke registrere følsomme oplysninger om dig
Følsomme personoplysninger vedrører rent private forhold. Det drejer sig om oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold.

Følsomme oplysninger må som udgangspunkt ikke behandles af virksomheder, myndigheder, foreninger e.l. Det kan dog ske, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

1. Forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke til det.

2. Hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en andens persons vitale interesser. F.eks. i tilfælde hvor den registrerede er dement eller bevidstløs.

3. Hvis behandlingen omfatter oplysninger som har været offentliggjort af en selv. Det vil sige offentliggørelse til en bredere kreds såsom i aviser, blade eller andre medier.

4. Hvis databehandlingen er nødvendig for et retskrav kan fastlægges.

5. Behandling af oplysninger om medlemskab af en fagforening kan ske, hvis det er nødvendigt for, at den dataansvarlige kan overholde arbejdsretlige forpligtelser

6. Foreninger og andre almennyttige organisationer vil under visse betingelser kunne behandle følsomme oplysninger

7. Behandling af personoplysninger kan ske hvis det er nødvendigt i forbindelse med sygepleje eller patientbehandling.

8. Hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver, f.eks. på det strafferetlige område.

9. Behandling kan endvidere ske af hensyn til vigtige samfundsmæssige interesser. Det kræver at Datatilsynet giver tilladelse hertil.

Læs vores generelle råd om behandling af personoplysninger.
Garanti og reklamationsret
22. december 2007
Ordene "garanti" og "reklamationsret" bruges ofte i flæng. I købeloven optræder tilmed en såkaldt "formodningsregel", der ligner garantien til forveksling. Her er i korthed hvad begreberne dækker:

Reklamationsret: I op til 2 år kan forbrugeren ifølge købeloven klage til forhandleren, hvis varen går i stykker. Hvis varen havde en fejl, da den blev solgt, har man ret til at få byttet varen til en ny eller få fejlen repareret. I udgangspunktet er det forbrugeren, som vælger mellem ombytning eller reparation (se detaljerne i vores råd om købeloven).

Garanti er en service, som ligger ud over købeloven. Som oftest er det et løfte, hvor den, der giver garantien, står inde for, at varen holder så og så længe. Hvis en butik giver et års garanti betyder det, at butikken skal bevise at en fejl ikke skyldes en mangel ved varen for at slippe for at reparere/ombytte den.

Formodningsregel: I købeloven er der en såkaldt "formodningsregel". Den betyder, at hvis forbrugeren opdager en mangel ved en vare inden for de første seks måneder efter købet, formodes det, at manglen også var til stede ved købet. Det gør det nemmere at få ombyttet varen, hvis fejl og mangler opdages inden for det første halve år. Hvorvidt ombytning kan ske afhænger dog af, hvor dyr varen har været, hvor stor fejlen er, og hvor hurtigt den kan repareres.
Mobilabonnement kan opsiges, hvis telefonen går i stykker
30. maj 2007
Har man købt en mobiltelefon med abonnement, er man ikke bundet til abonnementet længere, hvis telefonen går i stykker og ikke bliver repareret indenfor rimelig tid.

Som forbruger har man ret til at opsige sit mobilabonnement før tiden, hvis den telefon man har købt sammen med abonnementet går i stykker og ikke bliver repareret indenfor en rimelig tid. Det siger en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet.


Problemet er, at man tit køber telefonen meget billigt, samtidig med at man er bundet til et dyrt abonnement i seks måneder. Det vil derfor være urimeligt, at man godt kan få pengene tilbage for en telefon som ikke virker, men stadig er bundet af et abonnement man ikke kan bruge.


Med Forbrugerklagenævnets afgørelse er det slået fast, at abonnement og telefon skal ses som et samlet hele.


Læs afgørelsen fra Forbrugerklagenævnet

Større køb - fem hurtige råd
29. maj 2007
TÆNK før du handler
Du har 2 års reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. I 24 måneder efter købet kan du klage til forretningen, hvis der opstår fejl eller mangler på varen, som du ikke selv har indflydelse på.
Det gælder også, hvis der samtidig er udstedt en garanti på 1 år eller lignende. En garanti er, i modsætning til købelovens reklamationsret, ikke noget du kan stille krav om at få med i købet, men er altså en ekstra service fra enten producent eller forhandler.

En garanti skal stille dig bedre end købeloven, i modsat fald kan der være tale om, at varen markedsføres så den fremstår bedre end den er. Det er ulovligt. En garanti må heller ikke tilsidesætte købeloven og stille dig dårligere. Det sker desværre indimellem, f.eks. når en bilforhandler måske lover dig en 100 % garanti de 3 første måneder på en brugt bil, og derefter ikke vil tage sig af en din reklamation, fordi der er gået mere end 3 måneder efter købet. Det må han ikke.

Gem altid din kvittering
Gem altid din kvittering. Kvitteringen er den mest korrekte dokumentation, hvis du senere er nødt til at reklamere over fejl og mangler på en vare. På kvitteringen skal helst stå, hvilken vare du har købt, prisen på varen og selvfølgelig købsdatoen. På den måde er du sikret en ordentlig vurdering af sagen, hvad enten det er en reklamation til den forretning, hvor du har købt varen, eller det udvikler sig til en klagesag ved Forbrugerklagenævnet.

Du kan ikke fortryde et køb i en butik
Du kan ikke fortryde et køb i en butik. Bordet fanger! En handel er at betragte som en bindende aftale for både forbruger og forretning, medmindre I bliver enige om, at du kan fortryde købet.

Hvis den forretning du handler i, normalt ikke oplyser om at de giver fortrydelsesret til deres kunder, men alligevel venligt forsikrer dig om, at du kan returnere varen og få dine penge tilbage, er det en rigtig god idé at få den aftale ned på papir med stempel og underskrift fra sælger, måske på bagsiden af kvitteringen. Du kan nemlig godt risikere, at den pågældende sælger enten holder op i forretningen kort efter jeres mundtlige aftale, eller helt glemmer hvad du blev lovet, når du skal gøre brug af tilbuddet.

Tillægsforsikringer er ofte spild af penge
Tillægsforsikringer er ofte spild af penge fordi du efter Forbrugerrådets opfattelse allerede har en rimelig beskyttelse de første 2 år efter købet - og tilmed helt gratis. Naturligvis kan der ske uheld, fx. tab af væske i den bærbare PC, ungerne har pudekamp og rammer det nye fladskærm eller lignende. Men i nogle tilfælde er du faktisk allerede beskyttet mod den slags uheld via din familie/indboforsikring. Så tjek forsikringsbetingelserne så du ikke betaler unødigt for en tillægsforsikring.

Forbrugerrådet modtager indimellem henvendelser der vidner om, at sælgerne i nogle tilfælde giver vildledende oplysninger om, hvordan købeloven virker, for derefter at fremhæve at en tillægsforsikring er sagen.
Har du sagt ja til en tillægsforsikring, så HUSK at der lige som i andre forsikringsaftaler er en fortrydelsesret på 14 dage. Vil du fortryde aftalen om tillægsforsikring, så gør det skriftligt og fremsend brev om fortrydelsen anbefalet, eller få en kvittering fra posthuset.

Drop forbrugslån med en ÅOP over 15
Drop i hvert fald et forbrugslån med en ÅOP over 15. Slå koldt vand i blodet hvis du fristes af et hurtigt forbrugslån til den dyre fladskærm eller nyeste mobil. Det kan nemlig blive dyrt at falde for fristelsen. At den månedlige ydelse måske kun er på 99 kr. betyder ikke nødvendigvis, at det er billigt at låne pengene. Hvis du går efter en ÅOP der ligger på 15% eller derunder vil det indeholde alle omkostningerne for lånet. Alle, der låner penge ud, skal skilte med ÅOP, men du kan også selv lave en beregning på www.aaop.dk

Hent kortet med de fem råd, så du selv kan printe det
Gebyr for ikke at bruge Betalingsservice
15. maj 2007
Nogle firmaer kræver et gebyr for hver regning, når forbrugeren ikke har tilmeldt den til PBS. Det er tilladt, bare gebyret ikke er for stort.
Nogle virksomheder vil gerne have forbrugerne til at benytte en bestemt betalingsform, typisk at man skal tilmelde regningerne til BetalingsService (PBS).

Det må de gerne, når gebyrerne afspejler at de har mere administration med andre betalingsformer. Heri ligger også, at gebyrerne ikke må være store.

Forbrugerombudsmanden har set på nogle sager med teleselskaber, som krævede henholdsvis 10 kr. og 20 kr. i administration, hvis kunderne ønskede at få tilsendt en faktura med et indbetalingskort. Hvis kunderne tilmeldte betalingerne til BetalingsService, var det gratis. Et andet teleselskab havde en særlig abonnementsordning med indbygget rabat, som krævede tilmelding af betalinger til BetalingsService. Hvis kunden i stedet ønskede telefonregningen udskrevet og tilsendt, kostede det 20 kr. pr. kvartal.

Forbrugerombudsmanden har udtalt, at det næppe kan anses for urimeligt at kræve et mindre gebyr svarende til udgifterne ved at få udskrevet og tilsendt en særlig faktura, hvis en kunde ikke ønsker at tilmelde regningen til BetalingsService. Det er dermed ikke i strid med Markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik.

Brugsanvisninger
8. maj 2007
En vare skal sælges med en forståelig brugsanvisning

Når man køber en vare eller tjenesteydelse, forventer man som forbruger en ordentlig vejledning i, hvad produktet kan, dets brug, vedligeholdelse, holdbarhed og ikke mindst eventuelle sikkerhedsoplysninger. Jo mere kompliceret produktet er, jo vigtigere er vejledningen.

Brugsanvisningen eller manualen kan være skriftlig eller elektronisk, for eksempel på en cd-rom eller i form af et dokument, der skal hentes via internet. Det kan dog ikke være acceptabelt at kræve at forbrugeren finder brugsanvisningen på internettet, hvis man sælger et produkt som ikke har naturlig sammenhæng med brug af edb og internet. I sådanne tilfælde må man som forbruger kræve at få udleveret en skriftlig brugsanvisning.

Sproget i vejledningen skal være dansk eller forståeligt skandinavisk. Ved teknisk kompliceret udstyr er det nok at der medfølger en dansk/skandinavisk installationsfolder, hvis der tillige medfølger en egentlig manual som er på engelsk. Køber man et fremmedsproget edb-program, må man normalt også acceptere at manualen er fremmedsproget.

Produkter, som frembyder en risiko for skade på personer eller ting ved forkert anvendelse eller vedligeholdelse, skal have tydelige advarsler på dansk. Hvis oplysningerne lige så godt - eller bedre - kan gives ved hjælp af tegninger eller alment kendte symboler, som fx. vedligeholdelsessymboler for tekstiler, er det acceptabelt i stedet for tekst.

Man ser ofte, at det er muligt at købe billige varer, som ikke har dansk brugsanvisning. I sådanne tilfælde må man som forbruger vælge mellem den billige vare uden dansk brugsanvisning og det dyrere helt danske produkt. Hvis man efter købet af en vare opdager, at den ikke har en forståelig brugsanvisning, er det en mangel ved varen som berettiger forbrugeren til at hæve købet og få sine penge tilbage.

Chikane med postordre
8. maj 2007
Det kan du gøre, hvis du får varer tilsendt du ikke har bestilt
Hvis du modtager varer, du ikke har bestilt, skal du sørge for at gøre afsenderen opmærksom på fejlen. Derefter er det firmaets opgave at hente varerne - eller f.eks. sende dig en pakkeseddel, så du selv kan sende varerne retur.

Hvis du vil sikre dig mod senere problemer, bør du klage skriftligt og gemme en kopi af brevet, så du senere kan bevise at du har reageret. Allerbedst kan du sende brevet på posthuset og få en kvittering på at det er sendt. Eller sende en fax, hvor du får en kvittering fra faxen på at den er afsendt.

I nogle tilfælde har ukendte personer bestilt varer i andres navn som ren chikane, for eksempel ved at udfylde kuponer i de husstandsomdelte kuponhæfter. Udgiverne af postordrehæfterne har så vidt vi ved en fravalgsliste, som betyder at man ikke fremover modtager varer fra de tilsluttede firmaer. Den kan man blive optaget på ved at kontakte udgiveren af kuponhæfterne. Seriøse firmaer er jo heller ikke interesserede i at sende varer til forbrugere, som ikke har bestilt noget.

Første gang man modtager forkerte varer fra et firma, er man naturligvis nødt til at henvende sig til det pågældende firma. Sker det gentagne gange, må man hurtigt sende dem et  brev om at man ikke har bestilt noget hos dem og ikke ønsker deres varer, og derefter må de selv sørge for at få varerne retur.

Har man gemt papirerne og kopier af de sendte breve, er det dokumentation for at firmaet har misforstået noget, hvis firmaet for eksempel skulle finde på at sende sagen til inkasso eller i retten. Det er vigtigt at man som forbruger altid svarer på inkassosager eller stævninger, også selv om man har skrevet direkte til firmaet.

Batterier holder ikke evigt
8. maj 2007
Problemer med batteriet i den bærbare computer
Købelovens to-års frist for reklamationer gælder også for et computerbatteri i en bærbar pc. Hvis det holder op med at virke inden de to år er gået, kan det have haft en fabrikationsfejl, men det er desværre meget svært at bevise. Samtidig er det nemlig sådan, at et genopladeligt batteri i en bærbar computer kan blive slidt op i løbet af mindre end et år, hvis det bruges meget intensivt - eller hvis det behandles forkert.

Det er derfor vigtigt, at man som forbruger følger fabrikantens anvisninger om brug og vedligeholdelse af batteriet. Hvis disse anvisninger er mangelfulde, står man omvendt stærkt i en klagesag. Med andre ord skal der stå i brugsanvisningen, at batterierne ikke tåler varme, og hvordan de skal oplades korrekt - ellers er producenten medansvarlig og kan blive pålagt at erstatte batteriet.

Hvis et batteri skal holde længe, bør det behandles godt. Især med hensyn til opladning er der forskel på, hvad de forskellige batterityper har bedst af. Derfor bør du følge producentens anvisninger med hensyn til opladning og kun bruge den oplader, som fulgte med computeren.

Pas på at batteriet ikke bliver for varmt. Det betyder, at du ikke bør efterlade computeren i solen, i en varm bil eller pakke den ind i dynen hvis du sidder i sengen med den. Du skal også vide, at hvis computeren kører mange tunge programmer eller bruges til DVD-visning forkortes batteriets almindelige levetid.

Installationsdisketter
8. maj 2007
Køber du en pc med programmer, skal du også kunne geninstallere dem
Når man som forbruger køber en computer med forinstallerede programmer, har man normalt krav på at kunne geninstallere programmerne. Det kræver ofte, at man får medleveret installations-cd'er med programmerne.

Hvis man køber en computer uden at få programdisketter med, vil det dermed være en mangel ved computeren, som forhandleren er forpligtet til at afhjælpe. Det gælder dog ikke, hvis forbrugeren ved købets indgåelse har fået oplyst, at program-cd'er ikke leveres, og er blevet vejledt om betydningen heraf.

Nogle computere har indbyggede systemer til geninstallation, som vil kunne genskabe styresystem og programmer fra en sikkerhedskopi på harddisken. Det vil dog i nogen situationer ikke være tilstrækkeligt, og Forbrugerklagenævnet har derfor afgjort, at styresystemet normalt skal medfølge på en cd, når almindelige forbrugere køber en computer med indlagt styresystem.
Guide til mobiltelefoni
21. marts 2007
Markedet for mobiltelefoner er svært at gennemskue. Forbrugerrådet giver her en tjekliste, der kan hjælpe dig, inden du går ned i butikken.
Tjekliste

Før du køber ny telefon, skal du tage stilling til følgende:

  • Hvad er dit behov? Skal du have en ny telefon eller et billigt abonnement.
  • Hvad er kravene til den nye telefon: Skal du høre musik, tage billeder, bruge den med din elektroniske kalender eller bare ringe?
  • Hvad koster telefonen i sidste ende? Sammenlign altid pris og et evt. medfølgende abonnement hos flere selskaber: Se på den samlede pris for en ny telefon i bindingsperioden, og hvad den pris omfatter. For eksempel hvor meget taletid du får med i handlen?
  • Hvor meget taler du i telefon? Prisen for samtalen kan blive afregnet i minutter eller i sekunder. Samtidig med at opkaldsafgiften varierer. Så kend dit forbrug, og vælg derefter.
  • Tjek om der er et mindsteforbrug i abonnementet. Ligger dit normale forbrug over eller under mindsteforbruget? Hvis det ligger over, kan du da overføre den overskydende taletid? Også når bindingsperioden udløber?
  • Hvad er oprettelsesgebyret?
  • I forbindelse med udlandsopkald bør du vide, hvad koster evt. oprettelse for at tale i udlandet – og får du taletid for pengene?
  • Hvad er betingelserne efter bindingsperioden er ophørt? Tjek dit forbrug og prisen på dit abonnement, særligt prisen for taletid. Falder prisen efter bindingsperioden? Hvis ikke, så kan du overveje at skifte til et lavprisselskab og ringe for en lavere pris.
  • Endelig bør du spørge dig selv, om du er typen, der har brug for saldokontrol til at holde udgifterne i ave.


Se også Tænks test af mobiltelefoner


Tænk tester løbende mobiltelefoner og du kan købe adgang til testen - eller gratis læse gode råd på taenk.dk/test/mobiltelefoner
 

Tandlægen
13. marts 2007
Som forbruger er det ofte svært at forholde sig til sine rettigheder i forbindelse med tandlægebesøg. Se her de oftest stillede spørgsmål og svar til Forbrugerrådet:
1. Er det korrekt, at jeg skal betale for udeblivelse fra tandlægen?
Ja, det er tilladt at sende en regning på et mindre beløb ca. 180 kr. ved udeblivelse fra en aftalt konsultation. I tandlægernes overenskomst § 22 står der, at forbrugeren senest 2 timer før en aftale hos tandlægen skal sørge for at melde afbud.

2. Hvor kan jeg klage, hvis jeg er utilfreds med en behandling hos tandlægen?
Læs om klagemulighederne her på hjemmesiden. Det koster ikke noget at få en klagesag behandlet.

3. Har I sammenlignet priserne på danske tandlægers ydelser?
Ja, Tænk har sammenstillet tandlægernes priser på forskellige typiske behandlinger. Se Skru bissen på. Vær iøvrigt opmærksom på at der er fri prisdannelse og altså ikke i sig selv noget galt i at den ene tandlæge kan være dobbelt så dyr som den anden.
Du skal også vide, at Tandlægerne i deres egen overenskomst har forpligtet sig til at tilbyde forbrugeren et skriftligt tilbud, når en pris bliver på 2500 kr. eller derover. Det skal man naturligvis bare tage imod.

4. Kan jeg selv bede om at få mine røntgenbilleder med når jeg skifter tandlæge?
Ja, du kan blot bede din tidligere tandlæge om at sende dem videre. I følge lov om aktindsigt kan du kræve en kopi af røntgenbillederne, men ikke få originalerne udleveret.
Mængdebegrænsning er tilladt
26. januar 2007
Der er ikke længere et forbud mod mængdebegrænsning i markedsføringsloven, så det er tilladt at annoncere varer med f.eks. "max. 3 stk. pr. kunde".
Fra 1. januar 2007 er forbuddet mod mængdebegrænsning fjernet fra markedsføringsloven. Det betyder, at det nu er tilladt for forretninger at begrænse dine muligheder for at købe varer ved at skrive, at man maksimalt må købe et bestemt antal pr. kunde eller pr. husstand. Såfremt forretninger benytter sig af denne mulighed - som typisk anvendes i forbindelse med "slagtilbud" - skal der i markedsføringen tages et klart og tydeligt forbehold for begrænsningen. Selve forbeholdet/oplysningen skal stå i umiddelbar tilknytning til slagtilbuddet.

Forretninger må også gerne sætte en tilbudspris, som for eksempel kun gælder de første to eksemplarer, mens efterfølgende eksemplarer sælges til en højere pris.

Andre muligheder for begrænsning er, at et tilbud kun gælder "så længe lager haves". Eller at et tilbud kun gælder et begrænset antal af varen, "begrænset mængde", forudsat at dette offentliggøres på forhånd. Er antallet meget begrænset bør det i annoncen oplyses, hvor mange eksemplarer af produktet der udbydes, f.eks. hvor forretningen annoncerer, at tilbuddet kun gælder 10 DVD-afspillere.
Rejsegaranti
24. januar 2007
Kommer din bus eller tog ikke - eller opstår der en stor forsinkelse, så kan du i flere tilfælde få en taxa betalt i stedet.

Bus

Klagemuligheder
  • Bus, Tog og Metro behandler klager over kollektive trafik – www.abtm.dk
  • Pakkerejseankenævnet behandler klager over pakkerejser – læs mere 
  • Forbrugerklagenævnet behandler klager over flyrejser – læs mere
Hvis bussen ikke dukker op eller hvis chaufføren overser dig og kører forbi stoppestedet, så kan du få betalt en taxi, hvis du bliver mere end 20 minutter forsinket. Alle trafikselskaber rundt om i Danmark tilbyder nemlig en rejsegaranti, der skal sikre dig og sørge for erstatningstransport, hvis din bus eller dit tog udebliver.

Tag en taxi, hvis bussen udebliver
De enkelte trafikselskaber kan have forskellige regler for, hvornår du må tage en taxi, hvis bussen ikke dukker op. Derfor er det vigtigt, at du kender reglerne hos dit trafikselskab inden du bestiller en taxi som erstatning for den kollektive transport. Du skal samtidig huske, at du selv skal bestille og lægge ud for din taxi. Derefter skal du så kontakte dit trafikselskab for at få pengene igen.

Forbrugerrådet har set på vilkårene hos de forskellige trafikselskaber, og i store træk er de ens. For det første er det vigtigt, at du kan dokumentere stedet, tidspunktet og rutenummeret for den bus eller det tog, som du ventede forgæves på.

Du er omfattet af rejsegarantien, hvis følgende gør sig gældende:

  • Rejsegarantien dækker forsinkelser på 20 min
    Bliver du mere end 20 minutter forsinket til dit bestemmelsessted, er du normalt omfattet af en rejsegaranti. Rejsegarantien dækker altså, hvis din bus ikke når frem eller hvis den undervejs kommer mere end 20 minutter bagud i forhold til køreplanen. Dog er der visse forbehold, som du kan læse mere om længere nede i det gode råd 'Her gælder garantien ikke'.

     
  • Rejsegarantien dækker normalt for befordring til dit bestemmelsessted
    Hvis din rejse for eksempel er delt i en bustur frem til en station og videre med et tog - så dækker rejsegarantien den del af din rejse, som foregår med det trafikselskab, som har rejsegarantien. Altså dækkes regningen til en taxi som erstatning for en rutebil - men ikke for videre transport med taxi i stedet for tog eller fly.
     
Her gælder garantien ikke 
  • Hvis der er sket ændringer i kørslen, som trafikselskabet har varslet i god tid via nye køreplaner, annoncer, plakater eller på dets hjemmeside. Samtidig skal du huske, at hvis du skal skifte bus undervejs, at planlægge mindst fem minutter til et busskifte.
     
  • Hvis forsinkelsen skyldes forhold, som trafikselskabet ikke selv har indflydelse på (force majeure), og hvor du som passager kan indhente informationer om aflysninger og forsinkelser. Det kan f.eks. være:
    • Arbejdsnedlæggelser og blokader 
    • Meget dårligt vejr, som kraftig sne, fygning eller orkan 
    • Trafikproblemer på grund af fx vejarbejde og færdselsuheld 

Der er seks trafikselskaber i Danmark - www.trafikselskaberne.dk. Alle har per 1. maj 2010 indført rejsegaranti:

Nogle busselskaber dækker dig, hvis du handler i god tro. Det gælder for eksempel hvis du ikke har hørt, at der er opstået kø i forbindelse med et trafikuheld, og at det er grunden til, at bussen ikke kan nå frem.


Rejsegaranti hos DSB og Arriva

Den 1. oktober 2006 indførte DSB og Arriva en basis rejsetidsgaranti, og den 1. januar 2007 trådte pendlerrejsetidsgarantien i kraft. Læs mere om disse garantier under vores togkampagne


Rejsegaranti hos Metro

Metroen i København har også en rejsegaranti: Meldes metroen en halv time eller mere forsinket, betaler de, hvis du bliver nødt til at tage en taxi. www.m.dk


Færger

Der er så vidt Forbrugerrådet er orienteret ikke nogen færgeselskaber der har en rejsegaranti. Men sejler færgen ikke, eller er den forsinket og du derfor vælger ikke at tage med, kan du få dine penge retur. Scandlines, Mols-linien og Bornholmstrafikken giver penge retur ved forsinkelser. Der findes ingen faste erstatningsregler, men nogle selskaber tilbagebetaler billettens pris, hvis du afbryder din rejse på grund af en større forsinkelse, eller hvis du ikke kan nå en tilslutningsforbindelse.


Check bonen i supermarkedet
18. december 2006
Du bør kontrollere din bon, inden du går ud af butikken
Når du køber en vare i en almindelig butik, er bonen ofte det eneste bevis for dit køb. Samtidig er en typisk kassebon ofte meget kortfattet.

Det betyder, at du ved en eventuel klagesag ofte kun har det som står på bonen. Er det forkert, vil du have meget svært ved at bevise, at du i virkeligeheden købte en anden vare - eller at du på anden vis er blevet snydt.

Ligeledes står du heller ikke særlig godt, hvis du betaler et forkert beløb for en vare i forhold til hvad der stod på hylden i butikken eller i tilbudsavisen.

Vores bedste råd til dig som forbruger er derfor: Check altid din bon, inden du forlader butikken, så du kan nå at få rettet fejlen.
Netbank og beskyttelse
27. september 2006
Selvom risikoen for snyd er lille, findes den stadig
Når du benytter netbank, består en del af sikkerheden i systemet i koder, som er gemt på din computer. Sammen med et password giver koderne dig adgang til bankens system og gør det muligt for dig at overføre penge, betale regninger o.l.

Hackere
Hackere kan bryde ind i din netbank ved at aflytte din computer, finde koderne og aflure dig dit password. Det kan ske, hvis en hacker får held til at installere et aflytningsprogram på din computer. Sådan et aflytningsprogram kan ligge gemt i et lille spil eller andre programmer, som foregiver at gøre ét, men tillige installerer aflytningen hos dig.

En anden mulighed er at lokke dig ind på en hjemmeside, som efterligner netbankens hjemmeside. Når du taster din kode ind på den side, havner den hos hackeren og ikke i banken. Den metode hedder phishing og foregår som regel ved at sende en mail til bankens kunder med et link til snydesiden.

Beskyt din computer og vær forsigtig
Et opdateret antivirusprogram vil normalt opdage aflytningsprogrammer, mens du tit kun kan undgå phishing ved selv at være opmærksom. En god regel er at du altid skal gå ind på netbankens hjemmeside på den sædvanlige måde - ikke klikke på et link du får tilsendt. Får du sådan en mail, som angiveligt er fra banken, så ring til dem for at høre om den er ægte.

Der er sket indbrud i danske netbanker ved hjælp af aflytningsprogrammer, ligesom enkelte danskere er blevet franarret penge med phishing. Så risikoen er reel - og voksende.

Hvis det går galt
Går det galt, er skaden ikke ubegrænset. Lov om visse betalingsmidler (betalingskortloven) gælder også for netbanker. Det betyder, at der er en begrænset selvrisiko for brugerne. Hvis en udenforstående opsnapper underskriftskoden til din netbank og ved hjælp af den hæver penge på din konto, hæfter du kun for de første 1.200 kr. Forudsat at du ikke bevidst eller ved groft uforsvarlig optræden har givet koden til andre.

De fleste danske banker har dog indtil videre ikke opkrævet nogen selvrisiko, hvis sikkerheden i deres netbank er blevet brudt på denne måde.
Bil - købe brugt fra forhandler
24. maj 2006
Du har to års reklamationsret i følge købeloven. Det gælder også, når du køber brugt
Når du køber brugte ting hos en forhandler, har du altid to års reklamationsret. Sælgeren kan ikke omgå denne regel ved at skrive "Uden garanti", "Købt som beset" eller lignende. Hvis sælger har givet garanti i en kortere periode, f.eks. 3 mdr., gælder reklamationsretten alligevel i to år.

Hvad betyder reklamationsretten
Reklamationsretten betyder, at du som køber har krav på gratis at få repareret de fejl, der er ved en vare. Hvis sælger ikke kan reparere, kan køber kræve at få sine penge igen, mod at levere varen tilbage.

Hvad kan du reklamere over?
Ved brugte ting skal fejl og mangler vurderes i forhold til bl.a. alder og pris. Det har også betydning, hvordan varen har været beskrevet i annoncer m.m. Der er forskel på, om en brugt bil er omtalt som "Perfekt mekanisk stand, fremtræder som ny" eller der er skrevet "Bilen kræver nogen istandsættelse, skal synes af køber".

Hvis de enkelte fejl og mangler er tydeligt beskrevet før købet, kan du naturligvis ikke reklamere senere. Står det udtrykkeligt, at bilen skal have nye bremser, kan du ikke senere kræve at sælger betaler for dem. Du kan heller ikke reklamere over mangler, som umiddelbart kan ses ved købet, f.eks. ituslåede ruder.

Fejl der opstår som følge af almindelig slid på bilen er ikke omfattet af reklamationsretten.

Hvis du ikke kan blive enig med forhandleren, kan du i mange tilfælde klage til Forbrugerklagenævnet

Læs mere om køb af brugt bil på FDM's hjemmeside
Miljømærker
22. maj 2006
Produkter med miljømærkerne Blomsten og Svanen er blandt de mindst miljøbelastende
Alle produkter påvirker miljøet. Både når de bliver produceret, når de bliver brugt og når de ender som affald.

I Danmark er de 2 mest almindelige miljømærker det nordiske Svanen og det europæiske mærke Blomsten. Derudover findes der en række andre miljømærker, som viser hvilke produkter, der er mest skånsomme overfor miljøet. Når du køber et produkt som har et miljømærke, så kan du være sikker på, at produktet bliver undersøgt fra vugge til grav. Det vil sige at varens miljøpåvirkning er undersøgt i hele varens livscyklus, fra den fremstilles og til den ender som affald. Produkterne er blandt de mindst miljøbelastende i den pågældende kategori. Miljømærkerne gør det nemt at tage hensyn til miljøet i den travle hverdag. Gå efter miljø- og økologimærkerne når du køber ind, så er du sikker på at minimere din påvirkning af miljøet mest muligt.

Miljømærkesekretariatets hjemmeside kan du læse om Svanen og Blomsten, se hvilke produkter der bærer mærkerne, samt hvor de kan købes.

Informationscenter for Miljø og Sundheds hjemmesidekan du ligeledes læse om Svanen og Blomsten, og om de andre forskellige miljømærker, som produkter på det danske marked kan bære. På siden findes også billeder af mærkerne samt beskrivelse af økologimærker.
Post - afhentning
19. maj 2006
Post Danmark skal gemme din pakke i 7 dage
Du har modtaget en seddel, der gør opmærksom på, at en pakke ligger klar til afhentning på posthuset. På sedlen står også hvor længe de har din pakke liggende. Men hvor længe har posthuset egentlig pligt til at opbevare din pakke?

Post Danmark skal opbevare din pakke i 7 dage. Skal de opbevare den længere, gør følgende sig gældende:

  • Er pakken på opkrævning, skal afsender sige god for, at posthuset må forlænge afhentningsfristen. Det vil sige, at du skal rette henvendelse til afsender, og gøre opmærksom på, at du ønsker forlængelse af afhentningsfristen.


  • Er pakken ikke på opkrævning, skal du selv rette henvendelse til posthuset og bede om forlængelse.


  • Hvis du er utilfreds med posthusets håndtering af sagen skal du først rette skriftlig henvendelse til pågældende posthus. Hvis dette ikke hjælper, er det Trafikministeriet du kan rette henvendelse til.
    Postkvittering
    19. maj 2006
    Få en kvittering for dit brev. I mange tilfælde er det lige så godt som at sende det anbefalet
    Det kan være en fordel at bevise, at man har sendt et brev til en bestemt modtager. Det kan for eksempel være, hvis du sender en klage til et firma over en regning for en ydelse, du ikke mener at have modtaget. Mens din klage er under behandling, må firmaet nemlig ikke sende rykkere ud. Gør de alligevel det, er det rart at kunne bevise, at du rent faktisk har sendt klagen.

    Det kan du gøre ved at gå på posthuset og sende dit brev og få en kvittering på det. Det koster kun få ekstra kroner, og i mange tilfælde er det lige så gyldigt som et anbefalet brev.

    Forskellen på et anbefalet brev og et, du har fået en kvittering for, er, at postbudet skal have en person på modtageradressen til at kvittere for et anbefalet brev. Kvitteringen bliver så sendt til dig. Kvitteringen for et almindeligt brev siger intet om, hvorvidt brevet rent faktisk er kommet frem. Men selvom du sender et anbefalet brev, kan du aldrig bevise, at modtageren har læst brevet, eller at brevet har indeholdt de oplysninger, som du påstår. Derfor kan det i de fleste tilfælde, i hvert fald i forbrugersager, betale sig at nøjes med en kvittering fra posthuset.

    Sådan sender du et anbefalet brev: Hvis du vil sende brevet anbefalet, skal du mærke kuverten R eller Rekommanderet. Hvis brevet er til udlandet, skriver du i stedet Recommandé (det internationale postsprog er fransk). Det koster omkring 50-60 kroner ekstra at sende et anbefalet brev.

    Når du sender et anbefalet brev, skal postbudet ringe på og bede personen, der lukker op, om at kvittere for brevet. Hvis du vil være sikker på, at brevet havner præcis hos den person, det er stilet til, skal du mærke kuverten Personlig eller hvis det er til udlandet A remettre en main propre. Der er dog nogle få lande, hvor denne regel ikke gælder.

    Hvis der er tale om meget vigtige forsendelser, for eksempel opsigelser af lejlighed eller juridisk korrespondance, kan det være en fordel at sende to breve: et anbefalet og et ikke-anbefalet. Et anbefalet brev skal der jo kvitteres for, og hvis det ikke bliver gjort, strander brevet på posthuset. Hvis der er tale om breve, som modtageren helst er fri for, så kan det være, at de aldrig bliver afhentet. Netop derfor kan man sende begge typer breve, så der er størst mulig sikkerhed for, at modtageren rent faktisk modtager mindst et af dem.
    Pakkepost
    19. maj 2006
    Hvis din pakke bliver væk eller bliver skadet inden du modtager den, hvem har så ansvaret?
    Det er ikke noget, der er mere ærgeligt end, hvis den indholdet i den pakke, som du har ventet længe på, er skadet eller ødelagt, når du åbner den. Glæden bliver forvandlet til skuffelse - for hvem skal nu sørge for, at indholdet i pakken bliver erstattet? Forbrugerrådet har undersøgt reglerne - og følgende gør sig gældende, hvis du står som modtager af pakken:

  • Er pakken blevet væk undervejs, er det en sag mellem afsender og Post Danmark. De 2 parter har ansvaret for at finde ud af, hvor pakken er blevet af på sin vej til modtageren.


  • Er en pakke beskadiget når du modtager den, skal du rette henvendelse til posthuset. Sagen om, hvem der har ansvaret for skaden skal også dér afgøres mellem afsender og Post Danmark. Så det en god idé, at du både tager kontakt til dit lokale posthus og til afsenderen af pakken.



  • Er det dig, der står som afsender af pakken, så gælder reglerne ovenfor også. Er der noget i vejen med pakken, når den når frem til modtageren, så er det en sag mellem dig og Post Danmark at finde ud af, hvor i systemet, at skaden på pakken er sket. Som afsender af post, er der nogle ting, som du kan gøre for at sikre dig, at risikoen for at din pakke bliver skadet er utrolig lille.

    Sørg for at få en kvittering på posthuset med pakkens nummer og afsendelsesdato.

    Du kan vælge at sende din pakke som forsigtig-pakke. Forsendelsen er lidt dyrere end almindelige pakker, men du er så sikret, at posten er særligt opmærksom på, at pakken skal håndteres med særlig forsigtighed. Du skal også være opmærksom på, at følgende ting under alle omstændigheder skal sendes som forsigtig-pakker:

  • porcelæn, glas og tilsvarende skrøbelige genstande

  • teknisk udstyr herunder computere, edb-udstyr og laserudstyr (skal sendes i original emballage eller tilsvarende god emballage)

  • møbler, barnevogne o.l., der på grund af deres form ikke kan stuves sammen med andre pakker


  • Hvis en pakke som du står som afsender eller modtager af går tabt, så vil Post Danmark gerne undersøge sagen. Du kan henvende dig til:

    Post Danmark
    Service Center Kunde
    Postboks 250
    2630 Taastrup
    Undersøgelsesgebyr
    19. maj 2006
    I visse forretninger kan du opleve, at der bliver opkrævet et undersøgelsesgebyr for at undersøge varen ved en reklamation.
    Bliver du opkrævet et undersøgelsesgebyr, er der visse betingelser der skal være opfyldt for at det er tilladt:

  • Sælger skal dokumentere, at manglen skyldes køber.


  • Du skal som køber gøres bekendt med, at der opkræves et gebyr, og hvor stort det er. Det skal ske allerede ved indleveringen af varen. Det er altså ikke nok, at det står på forretningens hjemmeside.


  • Beløbet skal være rimeligt i størrelse.


  • Har du fået garanti på varen, eller du klager indenfor de første 6 måneder, kan du normalt ikke blive opkrævet et undersøgelsesgebyr.


  • Hvis fejlen skyldes en funktionsfejl du selv er uden skyld i, skal du naturligvis ikke betale undersøgelsesgebyret.


  • Opstår der en tvist omkring, hvorvidt du er blevet gjort opmærksom på, at der opkræves et undersøgelsesgebyr, er det den erhvervsdrivende, der har bevisbyrden for at det er sket. Ligeledes påhviler det sælger, at bevise, hvis varen var mangelfri ved indleveringen.
    Telespærring for sexopkald
    19. maj 2006
    Din fastnet-telefon bør spærres for opkald til de lande, hvor dyre sex-numre typisk holder til.
    Hvis du har en fastnet-telefon, bør den spærres for opkald til de lande, som er mest aktive i forbindelse med udbud af sex-tjenester til skyhøje takster.

    Det kan også forhindre, at din internetforbindelse via modem eller ISDN bliver kapret, så den ringer op til de dyre lande i stedet for din internetudbyder herhjemme.

    Ordningen hedder VoksenSpærring Udland. Det er dog ikke alle numre der er på spærringslisten, så læs vejledningen grundigt.

    Hos TDC, Tele2 og Telia får du automatisk spærringen, men kan framelde den hvis du vil.

    Alle andre fastnet-telefonselskaber har lovet at tilbyde en lignende spærring. Hvordan de virker i detaljer, må du selv få oplyst hos dit selskab.

    Spærrelisten er udvidet til 50 lande og der er indført en kode, man skal indtaste for at kunne ringe til disse lande. Det forhindrer automatiske opkald fra en computer eller at man ringer til de dyre lande uden at være klar over det.
    Du kan gratis afstå fra muligheden for at ringe op med en kode eller omvendt helt framelde ordningen på TDCs hjemmeside eller hos TDC Kundeservice på telefon 80 80 80 10.

    Hos Telia kan du gratis framelde ordningen eller betale for en PIN-kode som gør det muligt at ringe til de ellers spærrede lande. Det sker på Telias hjemmeside eller hos Telias kundecenter på telefon 80 10 10 80.

    Hos Tele2 kan du gratis framelde spærringen på Tele2's hjemmeside eller hos Tele2's kundeservice på tlf. 80 90 07 07.

    Du skal være opmærksom på, at spærringen skal være aktiv hos alle selskaber, hvor du køber dine samtaler. Bruger du en forvalgskode (4 cifre som starter med 1), er du kunde hos to eller flere teleselskaber.

    VoksenSpærring Udland er resultatet af et samarbejde mellem Forbrugerrådet og TDC, som de andre teleselskaber har tilsluttet sig.
    Liste over lande, Telia spærrer for
    8. marts 2005

    Telias VoksenSpærring Udland omfatter pr. 3. februar 2003 følgende lande:









































































































































































































    Landekode Land
    00 1-264 Anguilla
    00 1-268 Antigua og Barbuda
    00 297 Aruba
    00 247 Ascension
    00 672 Australske områder i Antarktis
    00 1-441 Bermuda
    00 673 Brunei Darussalam
    00 269 Comorerne (Mayotte)
    00 682 Cookøerne
    00 246 Diego Garcia
    00 1-767 Dominica
    00 882-13 EMSAT
    00 679 Fiji
    00 689 Fransk Polynesien
    00 245 Guinea-Bissau
    00 592 Guyana
    00 509 Haiti
    00 1-284 Jomfruøerne (britiske)
    00 238 Kap Verde
    00 686 Kiribati
    00 853 Macau
    00 692 Marshalløerne
    00 691 Mikronesien
    00 674 Nauru
    00 683 Niueøen
    00 687 Ny Caledonien
    00 680 Palauøerne
    00 675 Papua Ny Guinea
    00 290 S. Helena
    00 1-869 S. Kitts og Nevis
    00 1-758 S. Lucia
    00 508 S. Pierre og Miquelon
    00 1-784 S. Vincent & Grenadines
    00 1-670 Saipan
    00 677 Salomonøerne
    00 684 Samoa - Amerikansk
    00 685 Samoa - Vestsamao
    00 239 Sao Tomé & Principe
    00 248 Seychellerne
    00 232 Sierra Leone
    00 690 Tokelau
    00 1-649 Turks & Caicos øerne
    00 688 Tuvalu
    00 678 Vanuatu
    00 681 Wallis og Futuna
    00 240 Ækvatorialguinea
    00 670 Øst Timor
    00 88 213 Satellittjenesten EMSAT
    SMS - overtakserede
    18. maj 2006
    Mobilsjov, sms-tjenester i aviser og blade, eller på nettet.
    Overtakserede tjenester kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Check prisen og overvej måske at bestille saldomax, hvis telefonregningen ikke skal løbe løbsk.
    SMS-udbyderne har pligt til at oplyse dig om fortrydelsesret, men ikke alle gør det.
    Ønsker du ikke længere at modtage beskederne er her et par råd til at afmelde dem:



  • Kontakt udbyderen som sender sms-tjenesten - og afmeld den.

  • Hvis du ikke kan komme i kontakt med udbyderen af SMS-tjenesten skal du rette henvendelse til dit eget teleselskab.

  • Undersøg om du eventuelt kan få spærret for indholdstakserede tjenester i dit teleselskab.
  • Udsalgsfup med forkerte førpriser
    18. maj 2006
    Butikkerne skal give dig et afslag i prisen, hvis de har oplyst for høje førpriser
    "Udsalgspris 1000 kroner, før 1500 kroner - du sparer 500 kroner". Den form for markedsføring er kun tilladt, hvis butikken rent faktisk har solgt varen i en længere periode forud for udsalget til den oplyste førpris.

    Nogle butikker har oplyst forkerte førpriser og har derved overtrådt markedsføringslovens bestemmelser om, at man ikke må vildlede. Også købelovens regel om loyal oplysningspligt er overtrådt

    Har du købt en vare udfra en annonce med en fiktiv førpris, har du handlet udfra urigtige oplysninger. Du har derfor krav på at få et afslag i prisen, som forholdsmæssigt svarer til den besparelse, butikken har stillet i udsigt.

    Alternativt kan du kræve, at handelen går tilbage, så du får dine penge igen.


    Læs Forbrugerombudsmandens vejledning om prismarkedsføring.

    Kommer du ikke overens med butikken, kan du klage til Forbrugerklagenævnet, hvis varen har kostet over klagenævnets mindstebeløb.

    Her finder du Forbrugerstyrelsens udsalgsberegner
    Reklamer - nej tak
    18. maj 2006
    Selvom jeg har et "Ingen reklamer tak" skilt på døren, får jeg reklamer
    Det er ikke kun Post Danmark, der uddeler reklamer, også reklameomdelerfirmaer står for uddeling af reklamer. Men ikke alle respekterer skiltet - derfor kan du alligevel få reklamer. Kommer du ud for det, kan du gøre følgende:

  • Find ud af, hvilket firma, der står for uddelingen, og gør dem opmærksom på, at du ikke ønsker at modtage reklamer.


  • På dit Folkeregister kan du blive skrevet op på en liste som beskytter mod direkte markedsføring. Hvis du står på den, kan du undgå at blive ringet op, og modtage personlige reklamer. "Fravalgslisten" befinder sig hos CPR-registeret, og firmaer skal altid tjekke, om du står på denne liste, før de begynder at sende reklamer eller ringe til dig. Listen opdateres hver 3. måned så der kan være en kort periode hvor du ikke fremgår af listen, og den erhvervsdrivende derfor kan ringe op.


  • Listen beskytter også mod telefonsalg fra aviser, forsikringer med flere, men ikke analysebureauer, da de ikke sælger noget.
  • Forældelse på reparation
    18. maj 2006
    Du kan klage over en reparation i 3 år efter den er foretaget
    Reparationer
    Mange varekøb forløber heldigvis problemfrit!
    Men skulle du være uheldig med en vare der går i stykker, er det rart at vide, at klageadgangen på en reparation er længere end 2 år. Det gælder både i de tilfælde hvor reparationen udføres indenfor købelovens 24 måneders reklamationsret, eller hvis der repareres på en vare der er mere end 2 år gammel.
    Indenfor den almindelige forældelsesfrist på tre år er du sparet for udgiften til gentagelse af reparationen, hvis altså det er nøjagtig den samme fejl der opstår igen. Det kræver dog at fejlen skyldes at reparationen ikke er udført korrekt. Dvs. hvis grunden til at det ikke holder er almindelig slitage, rust, forkert brug eller lignende, så holder reglen ikke.

    Når du får lavet en reparation skal du huske at få en kvittering indeholdene dato for arbejdet og hvad der er repareret på varen. Det er dit bevismateriale.

    Forældelse gælder også her
    Gavekort
    Tilgodebeviser
    Regninger der er forsinkede
    Statens eller kommunens krav på skatter eller afgifter

    Den almindelige forældelsesfrist var før 1.1.2008 5 år. Som en overgangsbestemmelse gælder den gamle frist indtil 1. januar 2011.

    Læs loven om forældelse på www.retsinformation.dk.
    Internetforbindelse
    8. maj 2006
    Forbrugerrådet giver dig et par råd med på vejen, hvis du tænker på at skifte det gamle modem ud
    ADSL er en direkte internet-forbindelse. Den er hurtigere end via modem, og du kan benytte fastnet-telefonen samtidig med internettet.

    Ikke alle forbrugere kan benytte sig af ADSL. Det kræver blandt andet, at man bor i nærheden af en telefoncentral.
    Spørg din netudbyder eller læs nærmere herom hos IT- og Telestyrelsen.

    Kan du ikke få ADSL, kan internet-forbindelse via kabel-tv-nettet være en anden mulighed. Er der heller ikke kabel-tv i dit område, må du formentlig nøjes med internet-forbindelse via et ISDN-telefonabonnement. Læs mere om mulighederne hos IT- og Telestyrelsen.

    Flere internet- og teleselskaber, dog ikke alle, tilbyder ADSL. Du behøver ikke være kunde hos TDC for at kunne få ADSL.

    Udbud og priser for ADSL kan du se i IT & Telestyrelsens Teleprisguide. Den udgives også i trykt form fire gange årligt og kan hentes gratis på biblioteket.

    Et teleselskab må ikke kræve, at du skal have fastnet-abonnement hos dem for at kunne få ADSL. Men ofte er der ingen, eller kun en lille prisforskel, når det almindelige fastnet-abonnement leveres sammen med ADSL. I nogle tilfælde er det ikke muligt for selskabet at levere dig ADSL, f.eks. når der ikke er ledig plads på din forbindelse til telefonnettet. I de tilfælde kan du udbede dig en forklaring fra selskabet og herefter eventuelt klage skriftligt.

    Du skal være opmærksom på, at der kan gå nogen tid, fra du har bestilt ADSL, til du har en funktionsdygtig forbindelse. Mange netudbydere leverer ADSL via en lejet forbindelse hos TDC. En ordre kan tage op til 40 arbejdsdage, inden forbindelsen bliver leveret fra TDC. Herefter afhænger den yderligere ventetid af dit teleselskabs mulighed for ekspedition af ordren.

    TDC er pålagt at håndtere alle aftaler, inklusive egne ordrer, i den rækkefølge de bliver bestilt. Der må altså ikke være forskelsbehandling, selvom du ikke er kunde hos TDC.

    Fakta:
    - ADSL = "Asymmetric Digital Subscriber Line".
    - ADSL er en hurtig dataforbindelse (128 - 2.048 kbit/s).
    - Du bliver istand til at være på nettet samtidig med at du taler i telefon.
    - ADSL bruger den almindelige telefonlinje.
    - Der er som regel forskellig modtage- og sendehastighed.
    Internet-hastighed
    8. maj 2006
    Sådan måler du din internet hastighed, hvor hurtig din forbindelse er
    Glæden er stor, når bredbåndsforbindelsen er installeret og virker. Men det kan være, at du bliver skuffet over, hvor langsomt det går. Måske er du ligefrem i tvivl, om dit Internet er lige så hurtigt, som din udbyder siger, det er?

    En ting er, hvor hurtig din forbindelse officielt er. Men der er mange andre ting, der afgører den faktiske hastighed:

  • Hvis du er koblet på et netværk

  • hastigheden hos indehaveren af den hjemmeside, du vil se

  • Aktiviteten på nettet – hastigheden på din forbindelse er kun sikret fra dit stik og frem til telefoncentralen. Resten af vejen deler du en stor båndbredde med mange andre brugere i lokalområdet, og hastigheden kan derfor skifte.

  • Din computers hastighed, grafikkort osv.


  • Netop derfor kan det være svært at måle hastigheden på forbindelsen helt nøjagtigt.

    Du kan måle den aktuelle hastighed på din bredbåndsforbindelse på flere måder. Nogle udbydere kan måle hastigheden for dig, men du kan også selv måle efter for at få et indtryk af, hvor hurtig din linie er. Der findes flere sider på internettet, der kan hjælpe dig:

    IT- og Telestyrelsens hjemmeside kan du downloade et program, der forsøger at måle den højeste hastighed, du kan forvente med din internetforbindelse.

    Med hastighedstesteren hos TDC får du et hurtigt svar - uden at downloade noget program. I stedet måles den aktuelle hastighed på nettet med et speedometer på hjemmesiden. Det samme gælder hos sikkerhedsfirmaet McAfee - hvis du gerne vil kende din hastighed til USA. Den er typisk lavere.
    Prisgaranti
    8. maj 2006
    Skilter forretningen med "prisgaranti", kan du ofte få differencen udbetalt hvis du finder varen billigere et andet sted
    Flere og flere forretninger giver prisgaranti på de varer, som de sælger til forbrugerne. Hvis forretningen har annonceret med prisgaranti på den vare, som du har købt, så har du ofte ret til at få differencen mellem dit køb og den billigere vare udbetalt.

    Det betyder, at hvis du har købt en vare til 10.000 kroner og så ser den hos en konkurrerende forretning til 9.000 kroner, ofte har ret til at få differencen på 1.000 kroner. Forbrugerrådet har opstillet følgende gode råd om prisgaranti:

    Hvis du opdager varen billigere
    Hvis du opdager at det nye fjernsyn, du har købt, kan fås billigere i en anden forretning, så skal du henvende dig i forretningen, der har givet dig prisgaranti på fjernsynet. For at prisgarantien gælder, så skal fjernsynet være præcis samme model, som det, du har købt.

    Du skal medbringe dokumentation for, at varen kan købes et andet sted. Dokumentationen kan for eksempel været en tilbudsavis eller et katalog fra den forretning, hvor du har fundet varen billigere.

    Du skal også være opmærksom på, at prisgarantien ikke gælder evigt. Typisk gælder en prisgaranti 14 dage eller en måned, og finder du først varen billigere et andet sted efter dette tidspunkt, så kan du ikke gøre dit krav om udbetaling af differencen gældende.

    Gælder garantien?
    Forretninger har ret til at tage nogle forbehold, når de udsteder en prisgaranti på deres produkter. Disse forhold skal du oplyses tydeligt om som forbruger - det kan for eksempel ske på opslag i forretningen, på bagsiden af din bon eller faktura eller i en særlig folder om forretningens prisgaranti.

    Forretninger, der yder prisgaranti, kan tage følgende forbehold:

  • Den billigere vare skal findes inden for butikkens normale handelsområde. Forretningen kan vælge at specificere dette område - typisk sker det ved hjælp af postnumre

  • Prisgarantien dækker kun en vis periode. Der er ikke krav til, hvor lang perioden skal være - men Forbrugerombudsmandens retningslinjer siger, at der skal være en praktisk mulighed for at gøre prisgarantien gældende.

  • Forretningen må gerne tage forbehold for, at det ikke er et slagtilbud eller begrænset parti, som konkurrenten har til salg. På samme måde kan forretningen betinge sig, at købet sker i en fysisk butik. Dermed er tilbud som kun gælder internethandel ikke gældende.


  • Forretningen kan ikke efterfølgende tage forbehold, som ikke var gældende, da du indgik købet med forretningen. Det vil sige, at de ikke kan nægte at udbetale dig difference, med mindre det falder ind under de forbehold, som var gældende på tidspunktet for din handel.

    Du har desværre ikke umiddelbart ret til at hæve købet og forlange pengene retur for den oprindelige handel, hvis du finder en vare billigere et andet sted. Check eventuelt om forretningen tilbyder fortrydelsesret, ellers "fanger bordet".

    Hvis du vil klage
    Forsøg først og fremmest at finde en løsning med den forretningsdrivende på jeres tvist. Hvis en prisgaranti er indholdsløs eller på anden måde ubrugelig, kan du klage til Forbrugerombudsmanden, der så kan skride ind overfor butikkens markedsføringsmetoder.
    Nej til reklamer
    8. maj 2006
    Du har ret til at frabede dig reklamer
    De fleste kender til at postkassen - både den ved hovedøren og den på computeren - er læsset med gode tilbud af mere eller mindre tvivlsom art.
    Nogle synes reklamerne er gode til at vise, hvor man kan hente et godt tilbud, andre at det er irriterende med alt det papir, der skal slæbes i containeren.
    Du kan i stort omfang selv vælge om du vil modtage reklamerne.

    Direct mail
    Direct mail er reklamer eller andet markedsføringsmateriale, som sendes direkte til dig med dit navn og din adresse på kuverten. Virksomhederne kan få dit navn og adresse på et utal af måder.

    Hvis du ikke ønsker at modtage denne type reklamer kan du henvende dig til dit lokale folkeregister. Her kan du få registreret at du ikke ønsker at modtage adresserede reklamer (markedsføringsbeskyttelse).
    Alle virksomheder, der ønsker at henvende sig direkte til dig, skal undersøge, om du er opført i fortegnelsen. - Og respektere det, hvis det er tilfældet.

    Telefon
    En virksomhed må ikke henvende sig til dig telefonisk for at sælge varer eller tjenesteydelser. Der er dog et par undtagelser:

  • bestilling af bøger (bogklubber)

  • abonnementer på aviser, ugeblade og tidsskrifter

  • tegning af forsikring

  • tegning af abonnement på redningstjeneste (Falck)


  • Hvis du har ladet registre i folkeregistret, at du ikke ønsker at modtage adresserede reklamer, må virksomhederne heller ikke henvende sig til dig telefonisk.

    E-mail
    En virksomhed må ikke sende dig nogen form for reklamer per e-mail eller telefax med mindre du udtrykkeligt har givet virksomheden tilladelse til det.
    En virksomhed må heller ikke sende dig en e-mail, hvor de spørger dig, om du fremover vil modtage reklamer fra dem. Du skal selv gøre opmærksom på, at du er interesseret f.eks. ved at klikke 'ja tak' på en hjemmeside. En virksomhed du tidligere har handlet hos, må dog gerne sende dig reklame om tilsvarende varer, medmindre du forinden har frabedt dig det.

    Adresseløse forsendelser
    Adresseløse forsendelser f.eks. tilbudsaviser fra supermarkeder, der hustandsomdeles, er ikke direkte markedsføring. Derfor gælder der andre regler. Hvis du ikke vil modtage denne type reklamer, kan du på posthuset få et skilt med 'Nej tak' til reklamer, som du skal sætte på din postkasse.
    Handel mellem erhvervsdrivende
    8. maj 2006
    Forbrugerrådet modtager jævnligt henvendelser fra erhvervsdrivende, foreninger m.fl. der er blevet kontaktet (som regel pr. telefon) af annoncesælgere, der vil sælge rubrikannoncer i en telefonbog eller vejviser.

    Annoncesælgeren vil måske have dig til at tegne en ny annonce eller bekræfte en eksisterende. Eksempler fra praksis har vist sig som rent fup, og måske er fagbladet/bogen helt ukendt.

    Herefter glemmes alt om dette, og så kommer overraskelsen når man senere modtager en faktura til betaling.

  • Hvis man ikke mener at man har indgået en aftale, så gør firmaet opmærksom på det skriftligt.


  • For at en aftale er gyldig, skal der foreligge en underskrift fra begge parter.


  • Vent altid med betalingen til du har modtaget det endelige materiale, der er klar til at gå i trykken.



  • Læs Forbrugerombudsmandens retningslinier
    Handel mellem private
    8. maj 2006
    Der kan være mange penge at spare, hvis man handler brugte varer privat. Men du har ikke samme rettigheder, som hvis du handler i en forretning.
    Der kan være mange penge at spare, når man handler brugte varer privat. Måske falder du over en annonce i Den Blå Avis på en brugt cykel eller bil, eller dit barn vil måske gerne købe en brugt Play Station af sin bedste ven, som netop har én til salg.

    Hvis du handler med en anden privat, så vær da opmærksom på at sælger også er en privatperson, og at du ikke som ved handel med en erhvervsdrivende, kan forvente beskyttelse af købeloven, selvom mange af principperne gælder hvis intet andet er aftalt. Det er derfor op til dig at aftale med sælgeren, hvilke rettigheder du har, hvis varen pludselig går i stykker - eller du fortryder dit køb.

    Nogle gange kan en handel ende med at man som køber fortryder. Enten fordi varen ikke svarer til det lovede, eller måske opstår der efterfølgende en fejl, som man kan risikere selv at skulle betale for at få lavet. Ved en uoverensstemmelse i en privat handel kan du ikke få behandlet en klagesag i Forbrugerklagenævnet, men må selv søge rådgivning ved en advokat, og måske endda være nødt til at få en tvist afgjort ved domstolene. Ved en eventuel retssag hvor det ikke har været muligt at indgå et forlig, vil en dommer sandsynligvis skele til købeloven ved afgørelse af sagen. Det er så en fordel at have afklaret forskellige spørgsmål vedr. selve handlen inden den er foretaget. Det er også vigtigt at aftalen er skriftlig hvis du senere har brug for, at kunne bevise noget i en eventuel tvist.

    Forbrugerrådet har opstillet nogle gode råd du kan bruge, hvis du vil handle hos en anden privat:

  • Sammenlign varens pris med andre brugte varer, magen til og i alder og stand

  • Aftal på forhånd med sælger hvilke rettigheder du har, hvis noget går galt senere

  • Brug lidt tid på at få skrevet aftalen ned, tilføj gerne dato for handlen og lad sælger kvittere

  • Hvis varen er af nyere dato, så spørg om der findes en bon/kvittering eller endda et garantibevis som du kan få. Så kan du om nødvendigt klage til butikken over mulige fejl og mangler.
  • Købeloven
    8. maj 2006
    Download købeloven: LBK nr 237 af 28/03/2003 (Gældende)


    Reklamationsfristen er forlænget til 2 år
    En af de væsentligste ændringer i købeloven er, at varer købt efter 1. januar 2002 nu er omfattet af en 2-årig reklamationsfrist. Det betyder, at hvis varen går i stykker inden for to år efter købet, så kan man klage til butikken. Reklamationsfristen er som hidtil absolut. Hvis varen går i stykker én dag efter udløbet af de to år, har man ingen mulighed for at klage over varen, medmindre der er givet en garanti som er længere end 2 år.

    Garanti
    Forbrugere og erhvervsdrivende blander ofte begreberne 'garanti' og 'reklamationsfrist' sammen, men det er ikke det samme. En garanti er en særlig service - et løfte, som ligger ud over købeloven, og som aldrig kan begrænse de rettigheder, forbrugeren har efter købeloven. For at man kan kalde noget for en garanti, skal det stille forbrugeren væsentligt bedre end man er stillet efter købeloven, eksempelvis ved at tilbyde en adgang til at få varen repareret gratis i 5 år.

    Formodningsreglen/6-måneders reglen
    En anden vigtig ændring i den nye købelov er, at man inden for de første 6 måneder af den 2-årige reklamationsfrist opererer med en såkaldt formodningsregel. Formodningsreglen betyder, at hvis varen går i stykker inden for de første 6 måneder efter købet, er der en formodning for, at varen var defekt fra start af. Det betyder samtidig, at inden for de første 6 måneder er det sælgeren, der skal bevise, at kunden har behandlet varen forkert. Efter den normale bevisbyrderegel er det forbrugeren, der skal bevise, at der er en mangel ved varen, men denne hovedregel undtages i den nye købelov inden for de første 6 måneder efter købet.
    (Læs om formodningreglen i købelovens §77a stk 3)

    Vælg mellem ombytning og reparation
    Efter den nye købelov er det som udgangspunkt forbrugeren, der kan vælge, om man vil have en defekt vare repareret eller ombyttet til en ny. Sælgeren kan kun undgå forbrugerens valg (typisk ombytning), hvis det enten er umuligt eller vil påføre ham uforholdsmæssigt store omkostninger. Ved vurderingen af, om forbrugerens krav er urimeligt, må man lægge vægt på varens pris, manglens omfang, og om sælger kan stille en låne-vare til rådighed under reparationen. Der er tale om en konkret vurdering, men udgangspunktet er dog, at forbrugeren har valgfrihed, og det er en forbedring i forhold til den tidligere lov.

    Det er Forbrugerrådets klare opfattelse, at forbrugeren i kraft af de ændrede regler kan undgå de kontinuerlige reparationsforsøg, som hidtil har præget praksis.

    Afgørelser efter den nye købelov
    To afgørelser i Forbrugerklagenævnet viser, at man også dér opfatter den nye købelov som en stramning af beskyttelsesreglerne i forhold til tidligere.

    Kun 1 forsøg til at reparere:
    En kunde reklamerer over sin mobiltelefon allerede 2 måneder efter købet. Varen bliver repareret, men samme fejl dukker op igen. Kunden får tilbudt en lånetelefon, men Forbrugerklagenævnet finder, at ét afhjælpningsforsøg er tilstrækkeligt og kunden får sine penge retur.

    Ombytning må ikke udskydes:
    En kundes mobiltelefon går i stykker efter 1½ måned. Sælgeren tilbyder reparation, men køberen ønsker ombytning efter den nye købelov. Sælger kræver at bruge 14 dage på at undersøge, hvorvidt det er rimeligt, at han skal ombytte telefonen. Her fastslår Forbrugerklagenævnet, at sælgeren ikke har krav på at bruge 14 dage til at foretage en indledningsvis undersøgelse af, hvorvidt varen skal ombyttes eller repareres. Der er taget hensyn til, at køberen ikke får stillet en lånetelefon til rådighed, og at han daglig har behov for telefonen. Resultatet bliver, at han kan få ombyttet varen.

    Tillægsforsikringer
    Det har vist sig, at branchen har benyttet den nye købelov som et påskud for at sælge tillægsforsikringer. Det er sket med den begrundelse, at den nye købelov indeholder en 6-måneders formodningsregel, som kan betragtes som en slags garanti. Argumentet fra tillægsforsikrings-sælgernes side har været, at hvor man tidligere kunne forvente en 1-årig garanti ved siden af den 1-årige reklamationsfrist, undlader sælgerne i dag at give garanti, fordi købeloven indeholder en 6-måneders formodningsregel. Derfor oplyser sælgerne, at den nye købelov stiller forbrugeren ringere end hidtil.

    Forbrugerrådet har krævet, at tillægsforsikringerne ikke skulle sælges under påskud af, at købeloven stiller forbrugeren dårligere. Endvidere har vi opfordret kunderne til at stille krav om tilstrækkelig information i forbindelse med salget. Det tyder på, at branchen har rettet ind og ikke længere henviser til købeloven. Generelt kan man sige om tillægsforsikringer, at det naturligvis er op til kunden selv at vurdere, hvorvidt der er behov for at forsikre sine varer. Forbrugerrådet finder ikke, at der er et stort behov, da man oftest vil være tilstrækkeligt beskyttet af købeloven og en sædvanlig familieforsikring.
    Gode råd ved nethandel
    2. maj 2006
    Nethandel er nemt, men der er nogle ting du skal være opmærksom på
    Tjek virksomheden før du handler
    Kan du komme i kontakt med butikken, hvis du vil spørge om noget?

    Hvem handler du egentlig med? Fremgår butikkens navn, fysiske adresse, e-mail , evt. telefonnummer og virksomhedens registreringsnummer eller navnet på den ansvarlige indehaver?

    Kig efter e-mærket, som kontrollerer at netbutikkerne overholder love og retningslinier. Se hvilke butikker der har e-mærket på www.e-maerket.dk

    Tjek betingelserne
    Inden du gennemfører købet skal du tjekke prisen. Er alt inkluderet - også forsendelsesomkostninger?
    Når du handler i udenlandske e-butikker, skal du være opmærksom på, at du i nogle tilfælde også skal betale moms og told.

    Får du alle oplysninger om varen. Altså, ved du præcis, hvad du har købt ud fra beskrivelsen på hjemmesiden?

    Får du oplysninger om leveringsbetingelser og dine rettigheder f.eks. fortrydelsesret?

    Afgivelse af personoplysninger
    Har butikken en persondatapolitik? Hvis du skal afgive en masse oplysninger om dig selv for at kunne gennemføre købet, så overvej om du vil handle der. Butikken har pligt til at informere om hvilke oplysninger, der registreres og hvad de skal bruges til.

    Hvis der er mangler ved varen - så klag
    Kontakt virksomheden hvis du modtager den forkerte vare eller der er mangler ved varen. Det er virksomheden, der skal dække alle omkostninger.

    Hvis butikken ikke makker ret, kan du klage til Forbrugerklagenævnet

    Hvis varen ikke kommer
    Kontakt virksomheden. Skriv, gerne e-mail. Giv dem en rimelig frist for levering, hvorefter du anser købet for annulleret. Har du betalt med kort skal skal din bank tilbageføre beløbet til din konto, hvis butikken ikke selv gør det.

    Betal med kort
    Der er mange fordele ved at betale med kort, når man handler på nettet. Hvis du har betalt med kort, kan du få pengene tilbage af banken hvis butikken skylder dig penge:
    - hvis varen ikke leveres
    - hvis du ved at udnytte din fortrydelsesret nægter at modtage varen
    - hvis der er hævet penge på din konto udelukkende ved brug af dit kortnummer, uden du har givet lov.

    Det er din ret, og det er dem der har udstedt dit kort (oftest din bank), der skal give dig pengene senest to dage efter, at de har modtaget din indsigelse. Klag først skriftlig til butikken med kopi af brev til eget brug.


    Udskriv, gem og tjek
    Udskriv både din ordre og ordrebekræftelse og gem dem.
    Tjek altid dit kontoudskrift for at se om der er nogle virksomheder, der kommer til at trække dig for beløbet to gange eller at nogle uretmæssigt har handlet med dit kortnummer.
    Reklamationsret
    2. maj 2006
    Forhandleren har pligt til at modtage en reklamation i 2 år.
    Går din vare i stykker har du to års reklamationsret. Indenfor de to år kan du gå ned med varen i den butik, hvor du har købt den. Forhandleren har i den periode pligt til at modtage en reklamation. Altså sørge for, at forbrugerens ret til afhjælpning af fejl og mangler som udgangspunkt gennemføres, medmindre forbrugerens valg er urimeligt byrdefuldt for den erhvervsdrivende.

    Forbrugerrådet og Forbrugerklagenævnet har haft flere henvendelser, hvor forhandleren har afvist at tage imod produktet og i stedet henvist til producentens eller værkstedets hotline. Det drejer sig især om radio- og tv-udstyr samt printere. Det kan de ikke. Det er det sted du har købt varen, som har pligt til at tage sig af din reklamation.

    Forhandlerens pligt gælder dog ikke, hvor købeloven ikke gælder, for eksempel i forbindelse med en udvidet garanti.
    Skolefoto
    28. april 2006
    Har du glemt at børnene blev fotograferet i skolen ?
    En dag dukker et sæt skolebilleder frem fra mørket af skoletasken. Der har de ligget en rum tid og selvfølgelig helt nede på bunden sammen med et girokort med penalhuset øverst. Du får derfor ikke betalt i tide eller meddelt firmaet om du ønsker billederne eller ej. Hvilke rettigheder har man så ?

    I mange tilfælde bliver forældrene informeret om, at skolen har besøg af fotografen i den nærmeste fremtid, og at du som forælder skal give din skriftlige accept af fotograferingen. Måske står der også andre ting, som du derved forpligter dig til ved din underskrift. Det er altid en god idé at tage en kopi til eget brug inden du returnerer sedlen. Det er rimeligt, at du som forælder ved hvornår fotograferingen finder sted og ikke mindst, hvornår billederne bliver leveret til gennemsyn. Meddelelse vedrørende betaling, betalingsfristen og eventuelle rabatter må også kunne forventes.

    Forbrugerombudsmanden har udarbejdet et sæt retningslinier på området. Du kan måske benytte dem ved eventuelle misforståelser. Der er mulighed for at få en klage behandlet i Forbrugerklagenævnet. Det koster 150 kr. i gebyr at få en klage behandlet dér, gebyret betales tilbage ved medhold i sagen.
    Afrunding af øre
    28. april 2006
    Der er forskellige regler for, hvornår en forretning må afrunde øre og kroner, når du handler.
    Du har set en vare til 99,95 kr. som du gerne vil have. Men hvornår må forretningen egentlig runde op, når du skal betale? Forbrugerrådet giver her en vejledning i reglerne for øreafrunding.

    Generelle regler

    Køber du mere end én vare i samme forretning og betaler varerne sammen, så skal prisen på varerne regnes sammen inden forretningen må afrunde. Forretningen må altså ikke afrunde prisen på de enkelte varer hver for sig, men først når det samlede beløb er fundet, må øreafrundingen finde sted.

    Kontant køb

    Hvis du betaler kontant, bliver det svært at ramme det præcise beløb efter at 5- og 10-ørerne er afskaffet. Derfor skal forretningen runde enten op eller ned til nærmeste 50 øre, når du betaler kontant. Bliver regningen på 99,95 kroner, må forretningen derfor gerne runde op til 100 kroner.

    Check og dankort

    Vil du betale med check eller med dankort, så skal du betale det præcise beløb. Her kan det nemlig lade sig gøre at ramme det eksakte beløb – også selv om småmønterne er afskaffet. Ender det samlede køb på 99,95 kroner eller 100,05 kroner kan du betale det præcise beløb, og derfor bliver der hverken rundet op eller ned. Udover check og dankort gælder de samme regler for afrunding for alle ikke-kontante betalingsmidler. Det er for eksempel bankoverførsel af penge, elektronisk betaling på nettet eller via homebank og girooverførsler.

    Girokort og tjenesteydelser

    Reglerne for afrunding gælder også når du skal betale for tjenesteydelser eller ting, som ikke er fysiske varer. Et af eksemplerne er girokort, hvor de samme regler som for varer gælder. Betaler du dem kontant på posthuset, runder posthuset op eller ned til nærmeste 50 øre. Hvis du betaler med betalingskort, check eller hjemmefra via din netbank, må du ikke selv runde op eller ned, men skal betale det præcise beløb.

    Du skal klage til den pågældende forretning, hvis du mener, at den afrunder dit køb forkert. Da afrundingen maksimalt har et udsving på 13 ører, kan du ikke klage til Forbrugerklagenævnet – heller ikke selv om afrunding sker på en vare, der koster mere end 500 kroner. Mener du, at en forretning afrunder forkert, kan du derimod gøre Erhvervs- og Økonomiministeriet opmærksom på problemet.
    Gebyrjunglen
    26. april 2006
    Kun størrelsen på rykkergebyrer ligger fast
    Gebyrer breder sig for næsten alle serviceydelser. Herunder kan du se, hvad der er lovligt - og hvor du kan klage over et urimeligt gebyr.

  • Alle kan opkræve gebyrer. Om det er gebyr for en serviceydelse i et pengeinstitut, hos en ejendomsmægler eller en tandlæge.
    Så hvis en butik vil pålægge kunderne et 'dørtrins-gebyr' for at træde ind i butikken eller en café et 'skænke-gebyr' for at servere kaffen i en kop, så er der ingen regler, der taler imod det.Men hvis du allerede har indgået aftale med virksomheden, skal gebyret enten have hjemmel i lovgivningen, eller i selve aftalen.


  • Kunden bør kende prisen på en vare, herunder også størrelsen af et gebyr, inden handelen indgås.
    Ifølge markedsføringsloven og god, etisk markedsføring, bør kunden altid blive oplyst om beløbets størrelse.


  • Et gebyr er til forhandling.
    Der er intet til hinder for, at man som kunde forsøger at forhandle sig til et lavere gebyr for en serviceydelse - gebyret skal ikke nødvendigvis betragtes som et fast beløb.


  • Det er muligt at klage over et gebyr enten til Forbrugerombudsmanden eller til det relevante branche-ankenævn - eksempelvis Pengeinstitutankenævnet, hvis det drejer sig om gebyrer i en bank.>

  • Du kan læse mere om gebyrer i Forbrugerstyrelsens pjece "Find vej i gebyrjunglen" fra serien Ren besked.>

    Lovgivning om rykkergebyrer

    Rykkergebyrer er en historie for sig selv, idet der eksisterer lovgivning omkring rykkergebyrer:

  • For det offentlige gælder, at der maksimalt må pålægges et rykkergebyr på 250 kroner.


  • Private må maksimalt pålægge et rykkergebyr på 100 kroner. Rykkergebyret må højest opkræves tre gange, og der skal gå 10 dage mellem hvert rykkergebyr, der opkræves.


  • Dette gode råd er produceret i samarbejde med Kontant på DR1.>
    Bank-konkurs
    26. april 2006
    Du er dækket til en vis grænse, hvis banken, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet går konkurs eller i betalingsstandsning
    Er du kunde i en dansk bank, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab, så er du i vid udstrækning sikret mod tab, hvis banken, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet går konkurs eller i betalingsstandsning. Du er nemlig sikret gennem Garantifonden for indskydere og investorer.

    Penge
    Garantifonden dækker navnenoterede indskud i pengeinstitutter efter fradrag af indskyderens eventuelle lån og andre forpligtelser over for pengeinstituttet med indtil 300.000 kr. pr. indskyder. Det betyder, at har du mere end 300.000 stående, når lån og andre forpligtelser er trukket fra, så er du ikke dækket for mere end de 300.000 kroner.

    Har du indestående på nogle bestemte konti, så er der fuld dækning for beløbet, og disse regnes disse ikke med, når forholdet gøres op. Følgende konti har fuld dækning for hele dit indestående:
    - kapitalpensionskonti
    - selvpensioneringkonti
    - ratepensionskonti
    - børneopsparingskonti
    - boligopsparingskonti
    - uddannelsesopsparingskonti
    - etableringskonti
    - indekskonti
    - indskud på advokaters klientkonti
    - indskud i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til særlige bestemmelser i værgemålsloven og arveloven
    - indskud på skifteretskonti vedrørende dødsbo under offentligt skifte
    - indskud i henhold til deponeringsloven.

    Værdipapirer
    Garantifonden dækker tab, som du har lidt, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet ikke kan udlevere dine værdipapirer. Garantifonden dækker her et beløb på op til 20.000 euro.

    Hvis dine værdipapirer er noterede i dit navn hos Værdipapircentralen sker det dog sjældent, at du ikke kan få udleveret dine værdipapirer, hvis der sker en konkurs eller betalingsstandsning. Men ligger de i et samledepot i banken, er garantien relevant.

    Sådan gør du
    Hvis din bank, realkreditinstitut eller fondmæglerselskab går konkurs eller træder i betalingsstandsning, vil du inden for en måned modtage en oversigt med dit samlede mellemværende med det pågældende selskab. Med oversigten følger en vejledning om, hvordan du skal forholde dig.

    Du skal blandt andet henvende dig i en ny bank, realkreditinsitut eller fondsmæglerselskab, som så vil gøre dit krav gældende over for Garantifonden for indskydere og investorer. Så snart fonden godkender dit krav, vil pengene blive overført til den bank eller det realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab, som du har valgt.

    Du kan læse mere om reglerne for, hvornår du er dækket på Garantifonden for indskydere og investorers hjemmeside. Her kan du også læse, hvilke regler der gælder, hvis du er for eksempel er kunde i et udenlandsk pengeinstitut med filial i Danmark eller hvis du har indskudt penge i forbindelse med køb af fast ejendom.
    Bank-guide
    26. april 2006
    Det er dig, der bestemmer. Renter kan forhandles. Det er ikke sikkert, du behøver at skifte bank
    I Tænk's serie af finansielle guider er turen kommet til den store bankguide for begyndere. Vi har tidligere set på bolighandler. Begge dele kommer de fleste forbrugere på et eller andet tidspunkt i kontakt med, men de færreste har den store indsigt i detaljerne. Du kan blandt andet læse om, hvordan du skal undersøge og forhandle renter med din bank, hvad der sker hvis banken går konkurs - og hvad man gør, hvis ens dankort bliver stjålet. Der er også en gennemgang af gebyrjunglen, så det bagefter står lidt mere klart, hvad det er, man betaler for, om man kan trække gebyrer fra i skat, og om banken bare kan ændre gebyrerne uden at advare dig først. Desuden giver vi en række faktuelle oplysninger, som både er underholdende og interessante. Eksempelvis at danskerne faktisk er nogle af de mest loyale overfor deres bank. Hele tre ud af fire har haft den samme bank i mere end 10 år - og 47 procent har handlet med samme bank i mere end 20 år. Måske behøver du ikke engang skifte bank for at få bedre vilkår. Ofte er det nok at henvise til et tilbud fra et andet pengeinstitut. Men det kræver lidt benarbejde at spare penge.

    Læs hvordan du bliver vurderet, når du vil skifte bank, og se hvordan du forbereder dig på mødet med banken.
    Læs Tænk Penge: Når banken vurderer dig

    Bank-guiden
    10. juni 2004
    Nikkel, lovændring
    25. april 2006
    En lovændring i et direktiv fra EU, har pr. 1. september 2005, ændret reglerne for nikkel-indhold i fx. smykker. Danske forbrugere har indtil nu, været beskyttet af strengere krav på området. Ændringerne kan måske betyde en kommende stigning i antallet af nye nikkel allergi-tilfælde.

    Ved udvikling af allergi, kan du rette henvendelse til Videncenter for Allergi, samt til myndighederne på området, Miljøstyrelsen.

    Du kan selv gøre noget for at undgå, at købe eller bruge smykker der indholder nikkel. På apoteket kan man købe en test der nemt kan benyttes til at teste et eventuelt nikkelindhold, endda uden risiko for skade på smykkerne. Hvis ikke en forretning giver dig lov til, at teste smykket på forhånd, er det måske værd at finde en anden butik at handle i.
    Tilstandsrapport ved hushandel
    25. april 2006
    En tilstandsrapport er ingen garanti, og vigtig at forstå
    En tilstandsrapport er et dokument, som udarbejdes ved næsten alle hushandler i Danmark. Den skal oplyse mulige købere om væsentlige fejl ved huset, og tjener samtidig som grundlag for ejerskifteforsikringen.

    Som køber skal man være klar over, at tilstandsrapporten har visse begrænsninger. Den beskæftiger sig kun med selve bygningernes tekniske forhold, ikke grunden, løsøre, husets indretning, installationer udenfor bygningen osv. Endvidere omfatter den ikke installationernes funktionsdygtighed eller æstetiske forhold, og hvis en skade blot er udtryk for sædvanligt slid og ælde eller er bagatelagtig, behøver den heller ikke at blive nævnt.

    Samtidig kan den bygningssagkyndige, som laver tilstandsrapporten, ikke opdage skjulte fejl og mangler - hvad enten det er et ødelagt gulv under tæppet, en muggen væg bag sofaen eller at jernbjælken over garageporten er helt rustet væk bag murstenene.

    Heldigvis for huskøberen kan en ejerskifteforsikring i mange tilfælde netop træde ind og dække de skjulte fejl og mangler, men den dækker for eksempel ikke sædvanligt slid og ælde, så hvis man som huskøber ikke selv er bygningskyndig, kan det være fornuftigt at lade en anden byggesagkyndig bedømme de sandsynlige udgifter til vedligeholdelse af det hus, man gerne vil købe.

    Som huskøber er det vigtigt at være klar over, at alle de fejl og mangler som er nævnt i tilstandsrapporten, skal man selv betale for at få rettet. Det kan selvfølgelig være et godt argument for at få prisen på huset sat ned.

    I tilstandsrapporten bedømmes skaderne på en skala fra med seks trin:
    * IB - ingen bemærkninger
    * K0 - rent kosmetiske skader
    * K1 - mindre alvorlige skader, som ikke har indflydelse på bygningsdelens funktion
    * K2 - alvorlige skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte
    * K3 - kritiske skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte og hvor det kan medføre skader på andre bygningsdele
    * UN - undersøges nærmere, hvilket betyder at den bygningssagkyndige ikke kan overskue konsekvenserne af en fejl eller mangel.

    Du bør være opmærksom på, om der foreligger en ordentlig beskrivelse af skadens omfang. Også selvom der er foretaget en bedømmelse udfra ovenstående skala. Det kan være dyrere at få udbedret en K2-skade end en K3-skade. Det kan der være flere årsager til.

    Bemærk at et hus af ældre dato med eksempelvis en "pæn" tilstandsrapport, sammenlignes med huse af samme alder og type. Omvendt kan et nyt hus eller et hus af nyere dato risikere at få en kedelig tilstandsrapport.

    Er der skader bedømt med UN, er det op til huskøberen selv at få afdækket omfang og konsekvenser, idet skaden kan vise sig at være dyr at afhjælpe.

    Læs mere om tilstandsrapporter på hjemmesiden www.boligejer.dk
    Moms på ferieindkøb
    11. marts 2006
    Du kan få momsen retur på dine ferieindkøb, hvis du handler uden for EU.
    Du er måske ikke klar over det, men du kan få store dele af momsen retur på varer, som du har købt under en ferierejse i udlandet. En CD købt i Singapore og en sweater fra Reykjavik kan nemt blive billigere, hvis den forretning, du handler i, er udstyret med et TAX FREE-shopping skilt i vinduet.

    Hvis du vil have momsen for ferieindkøbene refunderet, er der nogle få krav: For danskere skal rejsen være foregået uden for et EU-land samt Norge - og du skal have købt for et vist beløb, der svinger fra land til land. Tilgengæld kan man så i afrejselufthavnen eller på kontorer på turiststederne få penge med i hånden - og det oftest i valgfri valuta, så du ikke står med en håndfuld argentinske pesos på vej hjem til Danmark.

    Se nærmere på www.danmark.dk eller kontakt dit lokale skattecenter for yderligere hjælp om reglerne på området.
    E-numre
    10. marts 2006
    E-numre, eller tilsætningsstoffer, bliver tilsat vores mad for at give smag, farve, konsistens og holdbarhed. At et tilsætningsstof får tildelt et E-nummer vil sige, at det er blevet godkendt i EU.
    Mange af os forbrugere er nervøse overfor tilsætningsstoffer og går måske mere op i tilsætningsstofferne end i madens egentlige kvalitet. I mange tilfælde er det dog ubegrundet, tænk bare på når vi selv står og laver mad, der tilsætter vi f.eks. sukker, salt, krydderier, stivelse mm. Alt sammen for at give maden smag, farve og konsistens. Men det er nu alligevel en god idé, at undgå fødevarer med for mange E-numre, da de ofte dækker over en for dårlig madkvalitet.

    Den præcise definition på tilsætningsstoffer iflg. levnedsmiddelloven:
    ”Stoffer som uden i sig selv at være et levnedsmiddel eller sædvanligt anvendte bestanddele af sammensatte levnedsmidler er bestemt til at tilsættes levnedsmidler for at påvirke deres næringsværdi, holdbarhed, konsistens, farve, smag eller lugt eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål”

    Kort sagt kan det siges at E-numrene er industriens avancerede videreudvikling af det almindelige køkkens tilsætningsstoffer.

    Blot for at gøre det en smule mere overskueligt, er her listet nogle E-numre som du ikke behøver være bange for:

    E 101 – B-vitamin
    B2-vitamin (riboflavin) er gult fra naturens side og bliver derfor brugt som farvestof.

    E 160 - Karotenoider
    Karotenoider er en række naturlige plantefarvestoffer, der bl.a. virker som antioxidanter inde i kroppen.

    E 161 – Xanthohyller
    Xanthohyller er en speciel gruppe af Karotenoider, som mange forskere mener kan styrke kroppens forsvar mod kræft.

    E 300 – C-vitamin
    E-numrerne E 300, E 301 og E 302 er simpelthen C-vitamin, der benyttes i fødevarer for at forlænge deres holdbarhed.

    E 306 - E-vitamin ekstrakt
    Dette E-nummer dækker over ekstrakter fra naturlige E-vitaminrige olier. Anvendes for at hæmme harskning. E 307, E 308 og E 309 er ligeledes E-vitaminer.

    E 322 – Lecitiner
    Benyttes til at forbedre konsistensen af fødevarer.

    Læs mere om tilsætningsstoffer på E-nummer hjemmesiden.
    Havemøbler, miljømærkede
    10. marts 2006
    Selv med vores havemøbler kan vi være miljøbevidste. Det gælder bare om, at købe møbler, der enten er Svanemærkede eller FSC-mærkede.
    Havemøbler af træ er de sidste par år blevet meget populære. Det er der såmænd heller ikke noget galt i, bare man vælger det træ, der er FSC-mærket eller Svanemærket.

    Den internationale organisation Forest Stewardship Council (FSC) har sammen med miljøorganisationer, skovbrug og tømmerhandlere, opstille nogle retningslinier for et bæredygtigt skovbrug.

    Det er derfor en god idé at vælge FSC-mærkede møbler. På den måde er du medvirkende til, at skovdriften ikke fører til rydning af skoven, og at bevarelsen af skovens mange forskellige plante- og dyrearter sikres.

    Vælger du et møbel der er Svanemærket, sikrer du at produkter lever op til strenge miljøkrav i produktions-, brugs-, og bortskaffelsesfasen.

    Et møbel kan få Svanemærket hvis det opfylde visse krav, som bl.a. er:
  • Det skal være tilpasset til genanvendelse

  • Indeholder et minimum af miljø- og sundhedsskadelige kemiske stoffer.

  • Hvis møblerne indeholder plast skal det være 30 % genanvendeligt.


  • Informationscenteret for Miljø og Sundhed kan du læse mere om miljøvenlige møbler.
    Tropetræ kan du finde en liste over forhandlere der sælger FSC-mærkede havemøbler.
    Batterier til mobiltelefoner
    9. marts 2006
    Skal batteriet eller hele telefonen skiftes ud?
    Det er langt fra alle, der beholder deres mobiltelefon i flere år. Men efter et stykke tid, alt afhængig af brugen, er det nødvendigt at udskifte batteriet.

    Selvfølgelig er det mest miljøvenlige kun at skifte batteriet ud, men der kan være mange gode grunde til at købe en helt ny telefon - for eksempel, at din nuværende telefon på få år er kommet til at ligne noget, der hører hjemme på Teknisk Museum. Forhandlerne lokker med billige priser på mobiltelefoner, men oftest kommer du af med cirka 100 kroner i abonnement om måneden – og du er bundet i seks måneder.

    Et nyt batteri koster typisk mellem 250 og 700 kroner. Du skal være opmærksom på, at selvom du køber et batteri, så er det ikke sikkert, at batteritiden bliver den samme, som dengang du købte telefonen. Har telefonen været udsat for slag, støv og fugt, kan batteritiden forringes væsentligt. En god ide er at låne et relativt nyt batteri ved en bekendt og prøve din telefon af.

    Her er nogle tips til, hvordan dit batteri kan holde lidt længere:

  • Første gang, du lader batteriet op, skal der gå ca. 15 timer, inden du tager opladeren ud af telefonen. Det er ikke alle forhandlere, der oplyser om dette.

  • Hvis du en gang imellem aflader batteriet helt (så telefonen går ud) og derefter lader det helt op, kan du forlænge batteritiden væsentligt. Producenterne har dog meldt ud, at det ikke har så stor betydning med de nye typer batterier.

  • Tilslut aldrig opladeren lige efter, du har taget den ud. Det kan beskadige batteriet.

  • Batterier er farligt affald, derfor er det vigtigt, at du afleverer det brugte batteri det rigtige sted, enten hos forhandleren eller genbrugsstationen. Smid ikke batterier i skraldespanden. Er du i tvivl, så kontakt din kommune.
    Grønne havetips
    8. marts 2006
    Undgå sprøjtemidler, drop fitness-centeret og gå i stedet i krig med din have.
    Der findes omkring 1 million haver i Danmark, haver som bliver benyttet til mange forskellige formål: prydhave, nyttehave m.fl.

    Fælles for alle disse haver er, at der vokser uønskede planter, på de forkerte steder, eller ukrudt, som vi også kalder det. Derfor kan det være fristende at købe en dunk sprøjtemiddel, til at vinde krigen mod alle mælkebøtterne.

    Desværre er det sådan, at dunkene med sprøjtemidler ser ganske ufarlige ud - nogle af dem ser ligefrem miljøvenlige ud. De har farvestrålende billeder, og er ofte udformet i en handy emballage. Men vi må ikke glemme, at det faktisk er plantegifte, der er tale om, som kræver en grundig viden til de enkelte sprøjtemidler, for at kunne anvende dem korrekt. Der kræves endnu ikke sprøjtecertifikat til at anvende midlerne, og har du kun et lille kendskab til sprøjtemidler, er der en risiko for, at du anvender dem forkert.

    Men heldigvis findes der alternativer til sprøjtemidlerne, som både er sunde for haven, miljøet og for dig selv.

    Gode haveråd:

  • Brug hakkejern i stedet for sprøjtemidler. Kom tidligt i gang med at luge, det gælder om at få fjernet ukrudtet inden det sætter frø og spredes. Er der tale om rodukrudt er det straks lidt vanskeligere. Her gælder det om at få alle rodstykkerne med op. Det er ikke en god idé at benytte en fræser, den skærer bare ukrudtet i småstykker, og der bliver endnu flere ukrudtsplanter.

  • Hvad med bunddækkeplanter i stedet for den bare jord ? Det ser flot ud, og kan være til gavn for de planter, der står i nærheden. Spørg på planteskolen efter et godt råd, til netop de planter du har.

  • Er der lus i roserne, frugtbuske mm. så brug alternative metoder i stedet for sprøjtemidler. Alternativerne kan være overbrusning, sæbeopløsning mm.

  • Er du den heldige ejer af et drivhus, så brug nyttedyr til bekæmpelse af skadedyrene.

  • Se mere på www.miljoeogsundhed.dk samt på www.ecogarden.dk
    Begravelse - hvad må man selv
    28. februar 2006
    Hvis man benytter en bedemand, er det vigtigt at få en skriftlig aftale
    Hvis der er noget der er sikkert, så er det at vi alle skal dø. Mere usikkert er det, hvad det kommer til at koste.

    At henvende sig til en bedemand i forbindelse med et dødsfald, anses for mange som en helt naturlig handling. Men ofte kan det blive en bekostelig affære, som nemt kan beløbe sig til 10–15.000 kr.

    Blandt de poster som bedemanden tager sig betalt for er: ordning af nødvendige papirer til offentlige myndigheder, kørsel af kiste, blomsterdekoration, deltagelse i højtideligheden mm.

    De færreste er klar over, at det er op til den enkelte at afgøre, om der skal indgås en aftale med en bedemand.

    Men hvad må jeg egentlig selv gøre i forbindelse med en begravelse?

    Du må faktisk udføre alle gøremålene selv - lige fra trykning af salmeblade til fremstilling af kisten.
    Hvis du vælger at ordne det hele selv, er der dog visse normer der skal overholdes. Ved transport af kisten skal det foregå sømmeligt, dvs. at det f.eks. ikke må foregå på en åben ladbil eller en trailer. Derimod må du gerne bruge f.eks. en lukket varevogn eller egen personbil, hvis der er plads.

    Vælger du at fremstille kisten selv, er det ligeledes vigtigt, at det sker af materialer, der er egnet til formålet, og at det er i passende mål, alt efter om det er en begravelse eller bisættelse.

    Vælger du at benytte en bedemand har vi følgende råd:

  • Få en skriftlig aftale, hvor familiens ønsker og bedemandens priser tydeligt fremgår. Du skal bede om et tilbud med en detaljeret oversigt over udgifterne ved begravelsen. Hvis du synes at det er dyrt, så hør priserne hos andre bedemænd i området. Du kan også benytte bedemænd fra udlandet.

  • Overvej om der er nogle ting du evt. gerne vil gøre selv. F.eks. pyntning af kiste, kopiering af sange/salmeblade, om afdøde skal begraves i eget tøj, om du selv har overskud til at ordne en del af papirarbejdet, som afhentning af attester mm.
    Hvis du er medlem af Folkekirken, så henvend dig til din præst. De vil ofte gerne være behjælpelige med papirarbejdet.
  • Håndværkere og prisaftaler
    21. februar 2006
    Der er flere muligheder for aftaler om prisen, når man hyrer en håndværker
    Der findes forskellige prisformer for håndværkere og byggeri. Man kan ikke tale om, at den ene er bedre end den anden. Det kommer an på, hvad der skal laves, og hvor nøjagtigt man kan beskrive arbejdet på forhånd.

    Tilbud Et tilbud er en aftale om en fast pris på arbejdet.
    • Fordele: Man ved på forhånd hvad arbejdet kommer til at koste.
    • Ulemper: I prisen er indeholdt et risikotillæg for håndværkerens usikkerhed ved på forhånd at skulle give en fast pris. Ekstraarbejder Et tilbud afgives ud fra nogle forudsætninger. Hvis disse forudsætninger ikke holder, kan håndværkeren have krav på betaling for ekstraarbejder. Hvis man ikke aftaler andet, udføres ekstraarbejder som regningsarbejde.

    Regningsarbejde Når arbejde udføres efter regning, skal håndværksmesteren have betaling for de faktisk afholdte udgifter med tillæg af et honorar (fortjenesten). Det er en god idé på forhånd at spørge, hvor meget man skal betale pr. arbejdstime for henholdsvis svende, lærlinge og arbejdsmænd.

    • Fordele: Man betaler kun for det faktisk udførte.
    • Ulemper: Man kender ikke prisen på forhånd.

    Overslag Et overslag er håndværksmesterens skøn over, hvor meget et regningsarbejde vil komme til at koste. Det er altså ikke en fast pris. I en aftale er det vigtigt at have styr på, hvornår arbejdet bliver udført. Ved større opgaver aftaler man tit at håndværkeren skal betale dagbøder, hvis byggeriet bliver forsinket. Husk at tænke på de ekstra udgifter, der tit vil komme, f.eks. bortskaffelse af byggeaffald, andre håndværkere mv.

    Se andre Gode Råd om håndværkere: Eksplosive håndværkerregninger, Håndværkere med garanti.
    Bankskifte
    21. februar 2006
    Der kan være mange penge at spare, hvis du skifter bank. Og vil du skifte bank, så skal der sjældent mere end en underskrift til.
    Der kan være mange penge at spare, hvis du vælger den bank, som kan tilbyde dig de bedste renter og bedste vilkår. Mange forbrugere tror, at det er besværligt at skifte bank - men ofte kræver det kun et møde med den nye bank og en underskrift på aftalen med banken, så går resten automatisk. Forbrugerrådet har her opstillet nogle gode råd, der kan hjælpe dig, hvis du overvejer at skifte bank.

    Klarlæg dine behov
    Hvad er vigtigt for dig, når du tænker på din bank? Er det vigtigt, at du kan gå ned i den lokale filial, når du har fri for arbejde? Gør det noget, at din bank ligger i den anden ende af landet, hvis bare du får nogle bedre vilkår? Er det okay for dig, at du kun har en internetbank, hvor du klarer meget af arbejdet selv, men derfor slipper uden gebyrer?

    Når du har fundet ud af, hvad der er vigtigt for dig, kan du begynde at sammenligne priser på forskellige ydelser hos forskellige banker.

    Sammenlign priser
    Forbrugerrådet har i samarbejde med bankernes organisation, Finansrådet, oprettet en prisportal på internettet, hvor bankernes priser sammenlignes. Siden hedder www.pengepriser.dk og du kan både sammenligne priserne på forskellige modelfamilier og prisen på enkeltprodukter, som eksempelvis billån og lønkonto.

    Når du sammenligner priser på udlån til dig som forbruger, så skal du holde øje med ÅOP - de årlige omkostninger i procent. ÅOP indeholder alle omkostninger for dig i lånets løbetid - både renter, stiftelsesomkostninger, gebyrer osv.

    Der er ingen der siger, at alle dine konti skal være placeret i samme bank. Det kan ofte være en fordel, hvis du har lønkontoen i en bank, billånet i en anden og børneopsparingen i en tredje. Og der er heller ikke regler, der forhindrer dig i at placere lån og penge forskellige steder.

    Kontakt banken
    Når du har fundet den bank, som du gerne vil være kunde hos, skal du kontakte banken. Normalt aftaler I så et møde, hvor I bliver enige om vilkårene. Er I enige, og vil du gennemføre bankskiftet, skal du skrive under på nogle papirer - herefter tager den nye bank sig af arbejdet med at flytte dit engagement.

    Hvad koster det?
    Ofte er det gratis at flytte almindelige kontoformer fra en bank til en anden - men nogle banker opkræver gebyr for at opgøre dine konti inden de flyttes. Forbrugerrådet har fundet priser på op til 500 kroner pr. konto, som skal opgøres.

    - Har du råd til din bank? - artikel i Tænk+Test april 2003.
    Rejse valuta
    21. februar 2006
    Det er billigst at bruge betalingskortet
    Euroen har skubbet de danske kroner ned i mørket. Rejser man udenlands, skal man ikke medbringe danske kroner og tro, at man bare kan veksle efter behov.

    I mange lande er det vanskeligt at omveksle fra danske kroner og i andre kan det slet ikke lade sig gøre. Og hvis man kan, er kursen for danske kroner lav. Så vil man have kontanter med udover landets egen valuta, er Euro eller US dollar de rigtige at medbringe.

    Men tit er det billigste at bruge sit betalingskort. Det man trækker på sit Visakort eller MasterCard bliver ofte vekslet til en bedre kurs end når man køber kontanter i bankerne.

    Som udgangspunkt er der ikke gebyr på brugen af kortet, når man betaler med det. Hvis man hæver lokale kontanter i en pengeautomat, er gebyret 1-2 procent og med et mindstebeløb på 30-50 kroner.

    Vil man veksle kontanter herhjemme, er det ofte billigst at gøre det hos vekselbutikkerne. Det skyldes især bankernes vekselgebyrer, der i nogle tilfælde ikke gælder for særlig gode kunder.

    Går rejsen til mere eksotiske lande hvor valutaen ikke noteres dagligt af Nationalbanken (f.eks. Thailand, Seychellerne, Vietnam), kan det måske ikke betale sig at veksle til den lokale valuta hjemmefra. Så opnås den bedste vekselkurs oftest ved at veksle til Euro eller US dollar hjemmefra og veksle til den lokale valuta i landet. Spørg gerne i banken eller vekselbutikken for at få præcis besked.

    Satser man på at medbringe betalingskort, bør man i forvejen undersøge, om det kort man har er gangbart i landet. Kortudstederne bør kunne oplyse om dette.
    Pengepriser - sammenlign banker
    21. februar 2006
    Bankernes renter og gebyrer kan du sammenligne på hjemmesiden pengepriser.dk
    Forbrugerrådet og bankernes organisation Finansrådet, har i samarbejde oprettet hjemmesiden pengepriser.dk, hvor du kan sammenligne alle pengeinstitutters priser.

    Du kan sammenligne prisen på ni forskellige familiers brug af bankydelser. Modelfamilierne dækker både singler, familier med børn og seniorer.

    Det er også muligt at sammenligne enkelte produkter som eksempelvis billån, kassekreditter og børneopsparinger.

    Åbn Pengepriser
    Håndværkerregninger
    21. februar 2006
    Sådan gør du, hvis du vil forhindre at regninger bliver højere end aftalt
    Håndværkerregninger kan pludseligt stige voldsomt i forhold til det tilbud, som man mundtligt har indgået med håndværkeren. Men hvad kan man egentlig gøre for at forhindre, at det sker, og hvordan skal man forholde sig, hvis skaden allerede er sket?

    • Bed om at få et skriftligt tilbud på prisen, inkl. moms og andre afgifter. Med et skriftligt tilbud er det lettere at bevise, hvad I har aftalt, end hvis tilbuddet kun er mundtligt.
       
    • Indgå herefter en skriftlig aftale, hvor det præciseres, hvad arbejdet omfatter, hvornår det forventes udført og afsluttet, samt prisen. Se vores standardaftale-formular.
       
    • Forbrugeren har den bedste retsstilling, hvis han lader håndværksmesteren stå for materiale-indkøbet. Så er det nemlig håndværksmesterens problem med hensyn til fejl og mangler ved byggematerialet.
       
    • Hvis der sker ændringer af opgaven - uanset årsag - skal man altid aftale med håndværksmesteren, hvad ændringen eller tillægsarbejdet betyder for det afgivne tilbud, både med hensyn til pris og tid. Få også denne tillægsaftale på skrift.
       
    • Hvis arbejdet bliver dyrere end aftalt, fordi håndværksmesteren tydeligvis har lavet et fejlskøn, eller ikke har undersøgt forholdene godt nok, skal han selv bære et eventuelt tab.
       
    • Reklamationsretten for håndværkerarbejde og byggematerialer gælder i 5 år, medmindre du har forholdt dig passiv og ikke klaget over fejl eller mangler indenfor rimelig tid.

      Byggeriets Ankenævn
      Håndværkets ankenævn
    Håndværkeraftaler
    10. februar 2006
    Aftale der skal sikre forbrugerne mod bøvl med håndværkere.
    Seneste nyt: 07-10-2009
    Fra nytår 2010 kan forbrugere og håndværkere indgå en ny standardaftale, der fastlægger betingelser for blandt andet betaling, sikkerhed og mangler på arbejder over 3.000 kroner, og dermed sikre mod dyre misforståelser.


    Hvis du vil klage

    Som forbruger kan du komme i situationer, hvor det kan være nødvendigt at klage over en vare eller tjenesteydelse.
    Hvis det ikke er muligt at løse tvisten direkte med den erhvervsdrivende, har du i de fleste situationer mulighed for at få hjælp hos et klagenævn.

    Læs mere om de godkendte klagernævn her.

    Klagenævn som tager sig af tvister vedrørende byggesager:

    De fleste kan tale med om situationer, hvor en håndværker lover, at arbejdet tager otte dage at udføre og først flere dage efter meddeler, at der jo ikke er tale om otte på hinanden følgende dage. Eller hvor prisoverslaget lød på et ganske andet beløb end den endelige regning.

    Eller hvor køkkenskabene ikke hang, hvor de skulle, da håndværkerne gik. Mange af misforståelserne kan undgås, hvis forbrugeren og håndværkeren indgår en klar aftale, inden arbejdet går i gang.

    Derfor har Forbrugerrådet sammen med en række af byggeriets organisationer og Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet en standardaftale til brug ved aftaler om håndværkerydelser.

    Aftalen gennemgår de punkter, som bør være afklaret, inden arbejdet sættes i gang. Brug aftalen både som en dokumentation for, hvad der bliver aftalt, men også som en guide til at få beskrevet hvad der skal laves, hvordan det skal se ud, hvilke materialer der skal bruges m.v.

    Mere om Forbrugeraftalen
    Forbrugerrådet har i samarbejde med Dansk Byggeri, Erhvervs- og byggestyrelsen, Håndværksrådet og Tekniq udarbejdet en aftaleformular, der skal medvirke til mere klare aftaler, når forbrugere bestiller håndværksarbejde. Forbrugerstyrelsen har tilsluttet sig aftalen.

    Aftaleformularen vil kunne anvendes som et fælles aftalegrundlag mellem håndværksvirksomheden og forbrugeren ved mindre opgaver f.eks. opførelse af nyt køkken, ombygning af badeværelse, udskiftning af vinduer, anlæg af terrasse, opsætning af carport, større eller mindre malerarbejder, afhøvling af gulve og lignende.

    Et utilstrækkeligt og uklart aftalegrundlag er årsagen til mange efterfølgende tvister, og der har i lang tid været klager over, at håndværkere ikke overholder aftaler, ikke melder afbud m.v. Håndværkere har derved mere eller mindre berettiget fået et dårligt image, men nogle gange skyldes kritikken, at der er tvivl om hvad der er aftalt, fordi aftalen var mundtlig eller fordi den foreliggende aftale er mangelfuld og uklar.

    Samarbejdet har udmøntet sig i en aftaleformular, der indeholder de væsentligst elementer, som parterne bør tage stilling til, når en håndværksvirksomhed skal udføre et arbejde for en forbruger. Aftaleformularen ændrer ikke på de grundlæggende juridiske regler for aftaleindgåelse, ansvarsperiode m.v.

    Formularen indeholder punkter, som allerede er kendte begreber for håndværksvirksomhederne, således at der ikke burde være problemer med udfyldningen. Den skulle således være en hjælp og sikre, at virksomheden ikke glemmer at tage højde for et eller flere elementer af aftalen.

    I aftaleformularen skal bl.a. anføres om arbejdet udføres til en fast pris i henhold til et tilbud, om der er givet overslag eller om arbejdet udføres i regning, og virksomhedens betalingsbetingelser skal oplyses. Desuden skal parterne tage stilling til, hvornår arbejdet skal påbegyndes og ønskes afsluttet. Parterne skal drøfte adgangsforhold til arbejdsstedet, herunder mulighed for at benytte en spiseplads, toilet m.v., og der skal tages stilling til, hvem der har ansvaret for bortskaffelse af byggeaffald m.v. Tilbuddet er en væsentlig del af aftalegrundlaget, og det er derfor vigtigt, at tilbuddet er udførligt, og at arbejdets omfang, materialer m.v. er så nøjagtigt beskrevet som muligt. Det er i en formular ikke muligt at medtage en beskrivelse af alle tænkelige typer af opgaver for de forskellige fagområder - maler, tømrer, vvs, anlægsgartner m.v.

    Du finder forbrugeraftalen i to forskellige versioner. Versionen i word tillader dig at skrive i dokumentet på din computer. Herefter kan du gemme den udfyldte aftale på din egen computer eller printe den ud. Vælger du pdf-versionen, åbner du den tomme aftale, som du kan printe ud og udfylde senere.


    Samarbejdsvejledning i byggesager


    Byggeriets Servicekoncept
    I Byggeriets Servicekoncept finder du bl.a. en huskeliste over de spørgsmål, som er værd at aftale med håndværkeren:

    SAR-værdi og mobiltelefoner
    7. februar 2006
    SAR-værdien angiver, hvor meget stråling din mobiltelefon udsender
    Når du taler i mobiltelefon, så afgiver telefonen nogle elektromagnestiske bølger. De elektromagnetiske bølger sendes ud via mobiltelefonens antenne til et netværk af antennemaster. Når der bliver sendt på mobiltelefonen - det vil sige talt i den eller sendt sms-beskeder - dannes der elektromagnetiske bølger med maksimum omkring antennen.

    En del af de elektromagnetiske bølger, som en mobiltelefon udsender, optages i kroppen og omsættes til varme. Den deraf følgende temperaturstigning på maksimalt 0,1 grad kan måles et stykke ind i kroppen.

    Hvad er SAR?
    SAR-værdien er et udtryk for den effekt, som et område af kroppen svarende til mellem 1 og 10 gram kropsvæv maksimalt modtager fra mobiltelefonen. SAR står for Specific energy Absorption Rate og måles i Watt per kilo (W/kg).

    SAR-værdien varierer ofte fra den ene mobiltelefonmodel til den anden. Generelt kan man sige, at jo lavere SAR-værdi en telefon har, des lavere effekt bliver man påvirket af, hvilket betyder, at temperaturpåvirkningen bliver mindre. I EU er grænseværdien for SAR 2,0 W/kg.

    Hvor aflæser jeg SAR-værdien?
    I brugsvejledningen på det fleste telefoner, kan du få oplyst, hvor stor SAR-værdien er for telefonen. Har du en ældre telefon, er det ikke sikker, at SAR-værdien er oplyst, men så kan du tilgengæld finde den på MMF's (Sammenslutningen af mobiltelefonproducenter) hjemmeside.

    Er det farligt at snakke i mobiltelefon?
    Der foreligger kun resultater fra forholdsvis få undersøgelser, der har set på, om mennesker der bruger mobiltelefon har en større risiko for at blive syge end andre. Undersøgelserne vedrører alene voksne. I ingen af undersøgelserne har man fundet, at der er en forøget risiko for at få kræft i hjernen, hvis man anvender mobiltelefon.

    Der er nogle undersøgelser, der har vist, at bl.a. koncentrationsevnen kan påvirkes af brug af mobiltelefon. Det er endnu ikke fuldt afklaret, hvorfor dette sker, men det skyldes sandsynligvis temperaturstigningen i hjernen.

    Gode råd
    Hvis du ønsker at begrænse påvirkningen fra de elektromagnetiske bølger, som din mobil udsender, så kan du:

  • bruge håndfri funktion med øreprop eller hovedtelefonsæt, hvorved hjernen udsættes for en lavere effekt, fordi mobiltelefonen ikke holdes ind mod øret

  • Anvende SMS-beskeder i stedet for at tale i mobiltelefon. Ved brug af SMS-beskeder og WAP holder man mobiltelefonen længere væk fra kroppen, hvorved påvirkningen bliver mindre

  • Begrænse telefonsamtalens længde / Bruge mobiltelefonen til korte samtaler

  • Lade være med at presse mobiltelefonen mod øret. Ved at holde den lidt væk fra hovedet begrænser man mængden af de elektromagnetiske bølger, der optages i kroppen og omsættes til varme

  • Undersøge mobiltelefonens SAR-værdi. Jo lavere SAR-værdi en telefon har, des lavere effekt vil man normalt blive påvirket af


  • - Læs også Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende mobiltelefoner
    Medicin og bivirkninger
    7. februar 2006
    Hvis du oplever utilsigtede bivirkninger, kan du nu selv indberette dem til Lægemiddelstyrelsen
    Hvis du tager medicin, så er det for, at det skal virke mod en sygdom eller lidelse. Men nogle former for medicin har også bivirkninger - bivirkninger er det ubehag, du kan risikere, hvis du tager medicin. Nogle bivirkninger er en naturlig virkning af, at du tager medicinen - andre bivirkninger er helt utilsigtede i forbindelse med medicinen.

    Fra 1. juli 2003 er det blevet muligt for dig, at indberette utilsigtede bivirkninger af din medicin direkte til Lægemiddelstyrelsen, som er den danske kontrolinstans, når det gælder lægemidler og medicin.

    Bivirkninger oplyses på indlægssedlen
    Nogle former for bivirkninger er naturlige, når du tager en bestemt type medicin. De mest typiske bivirkninger er: udslæt, kvalme, svimmelhed og sløvhed. Andre bivirkninger kan også være: hjertebanken, åndenød, mavesmerter, opkastninger og hovedpine

    Du kan se, om der er risiko for bivirkninger af din medicin, hvis du læser indlægssedlen i din medicinpakke. Her skal der stå oplyst, hvis der er risiko for bivirkninger i forbindelse med behandlingen.

    Utilsigtede bivirkninger
    Nogle gange har medicin desværre nogle utilsigtede bivirkninger. Utilsigtede bivirkninger er bivirkninger, som medicinen normalt ikke bør få - og som der heller ikke er oplyst op på indlægssedlen eller i forbindelse med din behandling.

    Hvis du oplever bivirkninger, som er meget voldsomme eller som ikke er omtalt på indlægssedlen, så kan du kontakte din egen læge, som kan undersøge de utilsigtede bivirkninger og anmelde dem til Lægemiddelstyrelsen. Men der kan være situationer, hvor du ikke ønsker at gå til din egen læge - og så kan du melde dine utilsigtede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.

    Du kan finde skema og vejledning til indberetningen på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Skemaerne kan du downloade direkte i pdf-format.

    Hvad sker der med din indberetning?
    Når Lægemiddelstyrelsen modtager en bivirkningsindberetning, vurderer styrelsen indberetningen og registrerer den i en database over bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen sender i anonymiseret form oplysninger om bivirkningen til det firma, som har ansvaret for lægemidlet. For at andre lægemiddelmyndigheder kan få gavn af informationen sender styrelsen også oplysninger til EU’s lægemiddelagentur og til verdenssundhedsorganisationen WHO.

    De samlede indberetninger bliver regelmæssigt vurderet for hvert enkelt lægemiddel. Konsekvensen af disse vurderinger kan være, at produktresumeet og indlægssedlen ændres. Lægemiddelstyrelsen kan også kræve, at det firma, som har ansvaret for lægemidlet, foretager en ekstraordinær undersøgelse af lægemidlets sikkerhed. Hvis bivirkningerne skyldes produktionsfejl, kan et parti af lægemidlet blive trukket tilbage. I sjældne tilfælde vil lægemidlet blive trukket ud af markedet.
    Viasat og opsigelse af abonnement
    6. februar 2006
    Efter dommen i Sø- og Handelsretten den 15. juni 2005, er flere forbrugere stadig i tvivl om deres rettigheder, i forbindelse med opsigelse af abonnement hos Viasat.
    Der har været stævnet i 2 sager som forbrugerne vandt ved Forbrugerklagenævnet. Viasat afviste at efterleve afgørelserne fra Forbrugerklagenævnet. Derfor gik Forbrugernes Principsager videre til domstolene. Forbrugerombudsmanden indtrådte i sagen som hovedintervenient. Sagerne blev vundet i Sø- og Handelsretten d. 15. juni 2005.

    I dommen blev det fastslået, at Viasat ikke automatisk måtte forlænge et abonnement med 12 måneder, hvis kunden ikke havde opsagt abonnementet inden en bestemt frist.

    Følgende råd kan eventuelt bruges hvis du er uenig med Viasat omkring opsigelsen af dit abonnement:

  • Viasat skulle efter dommen sørge for, at deres kunder modtog korrekt information om de forbedrede vilkår. Hvis du ikke har modtaget nogen information vedr. de ændrede regler om opsigelse, og har besvær med at opsige dit abonnement, kan du klage til Forbrugerklagenævnet.


  • Forbrugerklagenævnet træffes på tlf. 70 13 13 30 alle hverdage kl. 9-12, samt torsdag kl. 15-19.


  • Vil du springe telefonkøen over, så benyt istedet www.klagetjek.dk for at udfylde et klageskema.>
  • Legepladssikkerhed
    3. februar 2006
    Der er forskellige regler for legepladsredskaber på offentlige legepladser og de legepladsredskaber, der står i en privat baghave. Der er indtil flere nyttige hjemmesider, der indeholder omfattende information om legepladser og sikkerhed.

    Vær opmærksom på, at der også findes en dansk standard for naturlegepladsredskaber.

    Se yderligere information på www.sik.dk
    Bog- og musikklubber, avisabonnementer o.l.
    2. februar 2006
    Pas på reglerne, når du tegner et abonnement eller melder dig ind i en bogklub

    Når du tegner et abonnement på en avis, i en bogklub eller lignende, så husk:

    • Læs klubregler/abonnementsbetingelser grundigt, så du ved, hvad du forpligter dig til.
    • Tag en kopi af indmeldelseskuponen inden du sender den ind, så du kan bevise, hvad du har forpligtet dig til.
    • Du er kun bundet til at aftage det, som du har indgået aftale om.
    • Det er dig, der skal bevise, at du har meldt dig ud eller opsagt dit abonnement. Opsig skriftligt og behold en kopi af brevet.

    Tjek betingelserne
    Hvis du melder dig ind i en form for klub eller tegner et abonnement, hvor du løbende får nogle varer leveret, er du bundet af den aftale, du indmeldte dig efter. F.eks. at du binder dig for en bestemt periode eller til at købe et vist antal varer. Det kan også være at du er forpligtet til at afmelde varer for ikke at skulle købe dem, f.eks. månedens bog, og at du kun kan udmelde dig skriftligt og med et bestemt varsel.

    Opsigelse
    Hvis du vil stoppe dit abonnement eller medlemsskab er det ikke nok bare at holde op med at betale. Når du opsiger et abonnement eller melder dig ud af en klub, er det dig, der har bevisbyrden. Selvom firmaet skriver, at de accepterer en telefonisk opsigelse, kan du risikere at opsigelsen ikke bliver registreret og at der bliver ved med at komme varer. Send opsigelsen skriftligt - gerne med en kvittering fra posthuset og behold en kopi af brevet til dig selv.

    Sådan får du en kvittering for dit brev

    Hvis der fortsat kommer varer
    Hvis du bliver ved med at modtage varer, efter du har opsagt abonnementet eller medlemsskabet, skal du kontakte firmaet med det samme og meddele dem fejlen. På den måde forhindrer du måske måneders tovtrækkeri om, hvem der skylder hvem hvad. Hvis firmaet bliver ved med at sende varer, efter du har udmeldt dig i overensstemmelse med reglerne, er det ikke dit ansvar at sende dem tilbage. Modtager du varer som ikke skyldes en fejl men mere er en slags "lokkevare" kan du frit beholde varen.

    Telesexregninger
    31. januar 2006
    Du kan få regninger på telefon- og internetsex, du aldrig har modtaget.
    Forbrugerrådet modtager mange henvendelser fra forbrugere, der har fået regninger, som de ikke kender til, fra firmaer som bl.a. Televoice, IBC og Nordic Media. Det er opkrævninger for enten telefonsex eller 'særtjenester' udbudt over internettet. Særtjenesterne er internetsider med pornografisk indhold.

    Hvornår skal du betale?
    Det er jo langt fra sikkert, at det er den, der har tegnet hjemmets telefonabonnement, der har benyttet sextjenesten.

    Du skal kun betale, hvis du selv har ringet op enten over telefon eller internet. Og kun hvis sextjenesteudbyderen har gjort opmærksom på, at regningen bliver sendt til abonnenten.

    Det er sextjenesteudbyderen, der har bevisbyrden. Det betyder, at det er udbyderen, der skal bevise, hvem der har foretaget opkaldet fra din telefon. Det er altså ikke nok, at de kan bevise, at det er din telefon, der er brugt.
    Sextjenesteudbyderen har heller ikke krav på at få oplyst navnene på dem, der eventuelt kan have foretaget opkaldet.

    Hvis du får en regning
    Hvis du får en regning, som du ikke mener at skulle betale, skal du:
  • Skrive et brev til firmaet hvor du forklarer, hvorfor du ikke vil betale.

  • Gemme en kopi af brevet og sende det fra posthuset, så du kan få en kvittering på, at du har sendt det.

  • Klag til Forbrugerklagenævnet hvis du fortsat får rykkere.
  • Hvis du har sendt brev til firmaet og indbragt sagen for Forbrugerklagenævnet, kan du undlade at betale efterfølgende rykkere.

    RK/li
    Ofte truer udbyderne med at indberette dig til RKI eller andre kreditoplysningensbureauer. Det må de ikke, når du nægter at skylde pengene. Gør de det alligevel, har RKI pligt til at gøre dig opmærksom på indberetningen og slette den, når du nægter at skylde pengene.

    Læs også om sextjenester på din almindelige telefonregning.
  • Fortrydelsesret, returret og bytteret
    31. januar 2006
    Ved et almindeligt køb i en butik har man hverken krav på returret, bytteret eller fortrydelsesret.
    Hvis du har købt en fejlfri vare i en forretning, har du ikke krav på at få den byttet. En handel er som udgangpunkt altid bindende.

    Mange forretninger giver som en ekstra service en eller anden form for fortrydelsesret, for eksempel op til jul. Det kan godt være, du er nødt til at acceptere et tilgodebevis, finde en anden vare i butikken, eller eventuelt betale en form for erstatning til sælgeren for at få lov at fortryde købet. Vilkårene kan fremgå af skiltning i forretningen eller af en tekst på faktura eller bon.

    Hvis du mundtligt får et løfte om at varen kan byttes eller returneres, skal du få forretningen til at skrive det på faktura eller bon. De skal også skrive hvor lang tid bytte- eller returretten gælder.

    Hvis du derimod køber en vare ved fjernsalg (postordre, nethandel eller lignende) har du i næsten alle tilfælde 14 dages fortrydelsesret. Læs mere om fortrydelsesret
    Når du skal ud og købe en vare, så kan du ofte møde forskellige udtryk som forhandlergaranti, produktgaranti og reklamationsfrist. Men der er forskel på, hvad de forskellige udtryk dækker over, og i alle tilfælde kan du ikke stilles dårligere end købeloven stiller dig. Heller ikke selvom en anden garanti udstedt af producenten eller forhandleren er dårligere end købeloven.

    Du skal under alle omstændigheder være opmærksom på, hvad de forskellige garantier indeholder. Det ses nemlig ofte, at der er taget visse forbehold i forbindelse med produktgarantier og forhandlergarantier.

    Produktgaranti
    En produktgaranti knytter sig et helt bestemt produkt, som sælges i en forretning. Det er producenten, der yder en produktgaranti, og garantien er foreksempel på elektronikvarer. Vil du gøre brug af den produktgaranti, som knytter sig til et produkt, du har købt, så skal du oftest henvende dig direkte til producenten. Du kan normalt få informationer i forretningen om, hvad du gør, hvis du vil gøre brug af produktgarantien.

    Forhandlergaranti
    Forhandlergarantien er - som det lyder af navnet - udstedt af den forhandler, hvor du køber varen. En forhandlergaranti kan gælde bestemte varer, bestemte varegrupper eller alle varer i forretningen. En forhandlergaranti kan gælde i forskellige tidsrum alt afhængig af produktet - Forbrugerrådet har fundet forhandlergarantier på mellem 3 måneder og fem år.

    Hvis du vil gøre brug af forhandlergarantien, så skal du henvende dig i den forretning, som har solgt dig varen med forhandlergaranti.

    Reklamationsret
    I følge købeloven, kan du reklamere over dit produkt i 24 måneder. Du kan altså klage over dit produkt, hvis du, op til 2 år efter købet finder fejl og mangler, som ikke skyldes slid eller uagtsomt brug. Det betyder, at hvis din vare går i stykker, så kan du gå til sælger i to år og bede om at få skaden udbedret.

    Købeloven opererer med en formodningsfrist, som gælder de første seks måneder efter købet. Formodningsreglen betyder, at hvis varen går i stykker inden for de første 6 måneder efter købet, er der en formodning for, at varen var defekt fra start af. Det betyder samtidig, at inden for de første 6 måneder er det sælgeren, der skal bevise, at kunden har behandlet varen forkert. Efter den normale bevisbyrderegel er det forbrugeren, der skal bevise, at der er en mangel ved varen, men denne hovedregel undtages i den nye købelov inden for de første 6 måneder efter købet. Du er derfor ekstra godt stillet i de første 6 måneder efter købet.

    -
    Læs mere om den nye købelov.
    Nethandel - hvis varen ikke kommer frem
    31. januar 2006
    Du har ret til at få dine penge igen, hvis de varer, du har bestilt på nettet ikke dukker op
    Hvis du har bestilt en ny computer, en CD-afspiller eller en anden vare på nettet, og varen ikke kommer frem, så har du ret til at hæve købet og få dine penge igen. På samme måde kan du få dine penge igen, hvis:
  • Hvis varen ikke bliver leveret

  • Hvis sælger opkræver dig mere end det, du blev oplyst om, varen kostede

  • Hvis du har udnyttet din fortrydelsesret ved at nægte at modtage varen

  • Hvis der er hævet penge på din konto, uden du har givet lov


  • Først og fremmest skal du tage kontakt til den, du har købt varen af. Her skal du forklare, hvorfor du ønsker at få dine penge igen, og I kan sammen forsøge at opnå enighed om, hvordan og hvornår pengene skal tilbagebetales. Er dette ikke muligt, så er der forskellige måder, hvorpå du får dine penge igen.

    Betalingskort og e-betaling
    Har du betalt med dit betalingskort eller har du brugt e-betaling, så skal du henvende dig til dem, der administrer betalingssystemet - som oftest din egen bank. Banken skal så straks tilbageføre pengene til din konto. Banken skal tilbageføre pengene til sælgeren igen, hvis sælgeren af varen kan godtgøre, at du skylder ham pengene - for eksempel, hvis du alligevel har modtaget varen. Det er op til banken selv at skaffe pengene hjem.

    Check, homebanking mv.
    Hvis du har betalt på en anden måde end nævnt ovenfor, er du afhængig af, at sælger er villig til at tilbagebetale dig pengene. Kan du ikke nå til enighed med sælger, er der kun de almindelige klagemuligheder tilbage. Det vil sige, at du, alt afhængig af det du har købt, kan klage til Forbrugerklagenævnet, et andet klagenævn eller domstolene. Forbrugerrådet råder derfor til at du betaler med betalingskort, når du handler på nettet, da banken er dit sikkerhedsnet.

    Du kan også læse mere i Retningslinier vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort. Din ret til at få pengene igen er omtalt i stk. 5.

    - Læs mere om nethandel i et andet af Forbrugerrådets Gode Råd.
    Nethandel, fortrydelsesret
    31. januar 2006
    Ved køb over internettet har du i de fleste tilfælde ret til at fortryde dit køb.
    Køb over internettet er det, man kalder fjernsalg, og der har du i modsætning til et almindeligt køb i en butik ret til at fortryde købet op til fjorten dage efter, du har modtaget varen.

    Ikke alle køb
    Det er ikke alle køb fra danske virksomheder, du kan fortryde. Fortrydelsesretten gælder eksempelvis ikke på transportområdet f.eks. ved køb af flybillettter, køb af rejser, billetter til kulturarrangementer og ved køb af levnedsmidler og andre varer til husholdningen. Du skal også være opmærksom på, at fortrydelsesretten kun gælder i begrænset omfang for tjenesteydelser og for varer, der fremstilles og tilpasses specielt til dig. Derudover kan du ikke fortryde hvis du bryder forseglingen på cd'er, dvd'er og EDB-programmer.

    Krav om original emballage
    Fortrydelsesretten er altid betinget af, at man kan levere varen tilbage i væsentlig samme stand og mængde. Krav om original emballage og lignende kan således kun kræves, hvis denne udgør en naturlig del af produktet, eller i øvrigt har en ikke uvæsentlig værdi for sælgeren.

    Ikke altid fra udenlandske e-butikker

    Af et EU-direktiv fremgår det, at du har 7 dages fortrydelsesret, så det er du som minimum sikret når du handler i et EU-land. For køb i danske e-butikker gælder, at du har 14 dages fortrydelsesret.

    Virksomheden skal gøre opmærksom på fortrydelsesretten

    Virksomheden skal udtrykkeligt gøre dig opmærksom på, at du har fjorten dages fortrydelsesret. Ikke kun i deres generelle salgsbetingelser, det skal også fremgå inden selve aftaleindgåelsen. Desuden skal det fremgå ved selve aftaleindgåelsen, altså på den side, hvor du indtaster modtageradresse og betalingsoplysninger.

    Du skal også oplyses om fortrydelsesretten enten i ordrebekræftelsen eller på en følgeseddel, der er vedlagt varen. Hvis du ikke er blevet gjort opmærksom på fortrydelsesretten inden aftaleindgåelsen, har du ret til at returnere varen op til tre måneder efter, at du har modtaget den. Hvis virksomheden inden for de tre måneder gør dig opmærksom på, at du har fortrydelsesret, kan du fortryde fjorten dage efter, du har modtaget beskeden.

    En afgørelse fra Forbrugerklagenævnet viser desuden, at det skal stå klart og tydeligt, hvis fortrydelsesretten ryger, når en vare købt på internettet bliver taget i brug.
    Læs om afgørelsen her

    Betalingskort - mulighed for tilbageførsel
    13. januar 2006
    Resumé af retningslinier, der gælder for betalingssystemer med kort, hvor der ikke er sket en fysisk aflæsning af kortet eller en angivelse af PIN-koden (fjernsalgstransaktion) Det kan være sket i forbindelse med et traditionelt postordrekøb, en telefonisk bestilling eller en bestilling via internettet.
    Følgende retningslinier gør sig gældende ved betaling med betalingskort:

    • Har du oplyst kortets nummer til betalingsmodtager, må der ikke opkræves et højere beløb end det du har givet dit samtykke til. Mht. bevisbyrden så er det betalingsmodtager, der har bevisbyrden for, at kortindehaveren(dig) har givet udtrykkeligt tilladelse til, at en sådan overførsel er foretaget.

    • Banken må ikke gøre kortindehaver ansvarlig for, at kortindehaver har videregivet det ikke-hemmelige nummer på betalingskortet. Det kan ikke pålægges kortindehaver at behandle kortets ikke-hemmelige nummer fortroligt.

    • Kortudsteder kan fastsætte visse restriktioner for brugen af kortets nummer - det kan f.eks. være et forbud mod at oplyse kortnummeret ved bestillinger foretaget via internet; men selvom en sådan restriktion bliver overtrådt, vil transaktionen stadig være omfattet af de nævnte retningslinier.

    • Bliver den bestilte ydelse ikke leveret, eller er der blevet trukket et for stort beløb på din konto, skal det beløb der er blevet trukket, straks tilbageføres til dig. At du straks skal have tilbageført beløbet vil sige, at banken i løbet af et par dage efter, at de er blevet bekendt med sagen, skal tilbageføre beløbet på din konto.

    • Ved tegning af abonnement eller forsikring, skal betalingsmodtageren senest 3 dage efter den telefoniske bestilling fremsende en skriftlig bekræftelse af aftalen og give tydelig oplysning om fortrydelsesretten til forbrugeren. Såfremt betalingsmodtageren ikke opfylder denne oplysningspligt, er aftalen ikke bindende for forbrugeren.

    • Har du videregivet kortets nummer med henblik på snyd, kan du selvsagt ikke gøre retningslinierne gældende.

    • Gør du indsigelse imod en fjernsalgstransaktion, må det ikke i sig selv medføre, at banken inddrager kortet eller opsiger aftalen med dig. Banken kan dog godt kræve, at betalingskortet udskiftes til et kort med et andet nummer.

    • Banken kan også godt opsige aftalen, hvis kortet gentagne gange har været anvendt i strid med de gældende regler for betalingskortet.

    • Det er vigtigt at du holder øje med dit kontoudtog, og straks spærrer dit betalingskort, hvis noget virker mistænkeligt. Derefter skal du henvende dig i banken.


    Læs mere om Forbrugerombudsmandens retningslinier vedr. betaling med betalingskort.
    CD - brændbar og holdbar?
    10. januar 2006
    Ikke alle cd'er beskytter dine data lige godt
    Det kan være en rigtig god og praktisk ide at få familliens budget eller billederne fra onkel Kurts 60-års fødselsdag brændt ned på en cd. Men du skal have i baghovedet, at de 'brændbare' cd'er (CD-RW'er) også ældes med tiden, og at dine data derfor ikke er 100% fremtidssikret.

    Undersøgelser viser stor forskel på levetiden for cd'er. Men generelt har de 'brændbare' cd'er en væsentlig kortere levetid end musik cd'er og cd-rom'er.

    Der er meget forskelligt, hvor lang tid hver enkelt cd-mærke er beregnet til at kunne holde. Men der er også stor forskel på hver enkelt cd inden for samme mærke. Det kan altså ikke siges med sikkerhed, hvor lang tid hver enkelt disk holder, men der har været tilfælde, hvor data er forsvundet fra en cd-skive kun to år efter, den er blevet brændt - og uden at have været brugt siden!

    Alt dette betyder selvfølgelig ikke, at du skal holde op med for eksempel at sikkerhedskopiere dine filer på en cd. Men følg altid disse gode råd:

  • Sikkerhedskopier dine data hyppigt, selvom nogle af filerne allerede er sikkerhedskopieret en gang før


  • Undgå, at cd'en bliver ridset - hverken på over- eller undersiden! Opbevar den i et etui, der er beregnet til formålet


  • Udsæt ikke cd'en for sollys gennem længere tid


  • Undgå, at cd'en bliver udsat for store temperatursvingninger
  • Investeringsguide
    10. januar 2006
    Invester med omtanke. Lille afkast, lille risiko. Stort afkast, stor risiko.
    Gevinsten ved at investere er nært forbundet med, hvor stor en risiko du er villig til at løbe. Og der findes ingen risikofri investeringer. Her giver vi dig svar på en række spørgsmål om investering samt nogle gode råd.


    - Gå til investeringsguiden.

    - Guiden kan downloades i pdf-format, men kræver det gratis program Adobe Reader.
    Investeringsguide
    15. juni 2004
    Pengegæld er bringegæld
    10. januar 2006
    Hvis indbetalingen bliver væk
    I langt de fleste tilfælde går en giroindbetaling igennem systemet uden problemer, heldigvis!

    Men i sjældne tilfælde sker det, at beløbet på grund af en fejl ikke når frem til modtageren. I gældsbrevsloven § 3 står at "Pengeskyld er bringeskyld".

    Det vil sige, at har du modtaget en regning du skal betale, har du også pligt til at sikre at beløbet når frem til vedkommende du skylder beløbet til.

    Selvom du kan fremvise en kvittering for indbetalingen, kan du ikke altid være sikker på at det skyldige beløb er modtageren i hænde. I værste fald skal du betale beløbet og eventuelle renter og gebyrer igen.

    HUSK:

    BULLET
    BULLET
    BULLET
    BULLET
    BULLET
    Bankkonto
    10. januar 2006
    Oprettelse af bankkonto
    De fleste forbrugere har brug for en indlånskonto til, at få indbetalt løn eller offentlige ydelser på.

    I henhold til Lov om finansiel virksomhed §43, samt §12 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, kan en bank ikke nægte at oprette en almindelig indlånskonto, med mindre der foreligger en individuel og saglig begrundelse.

    En saglig begrundelse er eksempelvis, hvis ansøgeren udviser anstødelig adfærd overfor enten bankens ansatte eller andre kunder i banken.
    Returpant
    10. januar 2006
    Alle producenter, importører og mellemhandlere af øl og læskedrikke skal være tilmeldt Dansk Retursystem. Det gælder både genpåfyldelig- og engangsemballage.
    Alle typer engangsemballage med pant, uanset hvor i Danmark de er købt, kan som hovedregel afleveres i de butikker, hvor der er automatisk modtagelse af emballage. De der modtager emballage manuelt, er kun forpligtet til at modtage den engangsemballage, de selv har i butikken, sælger de dåser, skal de for eksempel tage imod alle dåser.

    Det er op til den enkelte forretning om de vil tage imod engangsemballage uden pant.

    Returregler:
    • Genpåfyldelige flasker i glas og plast: En forretning er forpligtet til, at udbetale pant for de genpåfyldelige flasker af øl og sodavand de sælger i forretningen.
       
    • Engangsemballage: Ca. 2000 af de største dagligvareforretninger i Danmark, har modtaget tilskud fra Dansk Retursystem til at effektivisere deres flaskeafdeling. Dermed har de også forpligtet sig til, at modtage og udbetale pant for alle øl- og sodavandsemballager, der bærer det danske pantmærke og hvor European Article Numbering (EAN) stregkoden er intakt.
       
    • Engangsemballage: Øvrige forretninger, der sælger øl og sodavand har pligt til at tage den tomme emballage retur, og udbetale pant til den der afleverer emballagen
       
    • Forretninger der sælger engangsemballage/dåser, skal udbetale pant på de dåser med intakt EAN-stregkode og det danske pantmærke, som de sælger i forretningen.
       
    • Engangsemballage/glasflasker. De forretninger der sælger engangsglasflasker skal udbetale pant for alle engangsflasker, vel at mærke, hvis EAN-stregkoden er intakt og flasken har det danske pantmærke.
       
    • Engangsemballage/plastflasker: sælger forretningen engangsplastflasker skal der ligeledes udbetales pant, hvis EAN-stregkoden er intakt.
       
    • Problemer med returautomaten. Hvis en returautomat beholder en emballage uden at udbetale pant, har man altid ret til at få sin emballage tilbage. Kontakt personalet i butikken for at få hjælp. Nogle returautomater har det, der kaldes automatisk tilbageløb. Det vil sige, at emballagen bliver skubbet tilbage til forbrugeren, hvis automaten ikke accepterer den.

    Pantsatser for engangsemballage:
    Pant A er på 1,00 kr.
    Pant B er på 1,50 kr.
    Pant C er på 3,00 kr.

    Du kan kende pantsatserne på pantmærkerne 'A', 'B' og 'C'.

    Pantsatser for genpåfyldelige flasker:
    Glasflasker til og med 0,5 l. = 1 kr.
    Glasflasker over 0,5 l. = 3 kr.
    Plastflasker under 1 l. = 1 kr. Med undtagelse af 0,5 l. = 1,50 kr.
    Plastflasker på 1 l. og derover = 3 kr.

    Pant for kasser: Det er den enkelte importør eller producent, der fastsætter pantsatsen for kasser til returflasker. Du kan se satsen for de enkelte kasser ude i butikkerne.

    Er du ude for, at en forretning ikke vil tage dine tomme flasker retur, kan du henvende dig til Dansk Retursystem på info@dansk-retursystem.dk
    Du skal opgive navn og adresse på den forretning det drejer sig om, oplyse hvilken emballage
    (mærke, produktnavn og om muligt også gerne EAN-nummeret) de nægter at modtage, samt hvad deres begrundelse er.

    Men husk nu, at betingelsen for at få pant tilbage for engangsemballage er, at der skal være dansk pantmærke på, og stregkoden skal være intakt.
    Produkttest hos Tænk
    5. januar 2006
    I forbrugerbladet Tænk bringer vi test af en lang række produkter. Du finder testene på Tænks hjemmeside.

    Vi har testet ad-blockere, akkuboremaskiner, ammepuder, autostole, babyalarmer, babybodystockings, babylotion og babycreme, badevægte, balsam, barbermaskiner, barnesenge, barnestole, barnevogne, batterier, batteriopladere, benzinselskaber, beskyttelsesprogrammer, beskæresakse, billedbehandling, bilradioer, bleer, bodylotion, borehammere, bumsemidler, bæreseler, børnemakeuppen dumper, børneskihjelme, cd-brændere, chokolade, chokoladeproducenter, computerproducenter, cykelcomputere, cykelhjelme, cykellygter, cykelstole, dab-radioer, dameski, dampstrygejern, deodorant, digitale kameraer, digitale optagere, digitale spejlreflekskameraer, digitale videokameraer, discman, dressing, dvd-afspillere, el-tandbørster, energidrikke, espresso-maskiner, familiebiler, fastfood, fisk, fiskeolie, fitnesscentre, fjerkræsakse, fjernstyrede biler, fladskærme til pc, fladskærms-tv, flyverdragter, foodprocessorer, forsikringer, forsikringspriser, fragtpriser, frosne kartofler, fyrværkeri, fødevarer med transfedt, gaskomfurer, genopladelige batterier, gps-navigation, gryder, græstrimmere, grødpulver, grønne cremer, grønne salater, harddisk-optagere, hjemmebiografer, hovedtelefoner, hundefoder, hvidløgspressere, håndklæder, håndsæbe, hårstyling, hækklippere, imprægneret træ, internet-butikker, it-sikkerhed, jakker, kabinekufferter på hjul, kaffemaskiner, kalktilskud, kassekredit, kattefoder, kikkerter, kiks, klapvogne, knækbrød, kombi-barnevogne og duo-barnevogne, komfurer, kummefrysere, køkkenmaskiner, køkkenruller, køkkenvægte, køle- og fryseskabe, kølefryseskabe, køleskabe, kølesvaleskab, køletasker, ladyshavere og epilatorer, langrendsski, legecykler, legetøj, legetøjsfirmaer, levende lys, linned, lommecomputere, lusemidler, lyskæder, læbestifter, løbesko, madrasser, mastercard, medicinalfirmaer, mellemmåltider, mellemmåltider: slikkemad?, mikroovne, minibiler, minimælk, mobilabonnementer, mobiler, mobilstråling, mobiltelefoner, morgenboller, morgenmad, motorsave, mp3-afspillere, musikdownload, mælkeprodukter, neglelak, opvaskemaskiner, opvaskemidler, ovne, parfumepriser, pastasovs, plæneklippere, popkorn, printere, projektorer, pulversovs, pusleborde, pålæg, pålægssalater, regntøj, robotstøvsugere, rugbrød, rulleskøjter, rundsave, rynkecreme, saftcentrifuger, scootere, sexlegetøj, shampoo, skaljakker, ski, skoletasker, skrabere, slagboremaskiner, slalomstøvler, slankemidler, slibemaskiner, smykker, solbriller, solcreme, solhat, sommerdæk, soveposer, sparepærer, spegepølser, spejlreflekskameraer, stavblendere, stiksave, strømpebukser, styrthjelme, støvsugere, sutteflasker, sutter, symaskiner, telte, toiletrens, tremmesenge, trådløse telefoner, tørretumblere, undertrøjer, varmluftovne, varmluftpistoler, vaskemaskiner, vaskemiddler, vaskepulver, videobånd, videobånoptagere, videokameraer, vinterdæk, vugger, zoom-linser og æbleskiver.
    Internethandel i udlandet
    13. december 2005
    Der er stigende interesse for handel på internettet, ikke kun i Danmark, men også på tværs af grænserne. Det kan friste at spare penge eller måske købe varer der ikke findes i danmark. Du bør være opmærksom på hvilke rettigheder der gælder.
    - Tjek hvor virksomheden har hjemsted, dvs. i hvilket land virksomheden ligger.

    - Tjek den pågældende virksomheds handelsbetingelser før du handler.

    - Handel med en virksomhed i et andet EU land, der markedsfører sig specifikt til danske forbrugere, bør give dig samme beskyttelse, som ved handel med en dansk virksomhed. Eksempelvis en 14 dages fortrydelsesret, og retten til at klage over fejl og mangler.

    - Husk at prisen på varen kan blive dyrere ved hjemkomsten, på grund af anderledes told/moms i det pågældende land. Du kan på Told & Skats hjemmeside finde yderligere oplysninger.

    - Ønsker du gode råd og vejledning, både før eller efter et køb, kan du få hjælp hos Forbruger Europa der har til huse i Forbrugerstyrelsen, og træffes på tlf. 32 66 90 00.

    - Forbruger Europa er en del af et netværk med kontorer I EU, der samarbejder på tværs af grænserne i EU. Via Forbruger Europa i Danmark, kan din klage sendes til rette kontor i EU med mulighed for en klagesag.
    Virus på din PC
    13. december 2005
    Seks generelle råd
    1. Alle ukendte programmer repræsenterer en risiko. Kør ikke programmer uden at vide hvad de gør, og hvor de kommer fra. Andre vedhæftede filer i en e-mail bør du kun åbne, hvis du ved hvor de kommer fra.

    2. Skaf et antivirusprogram og brug det. Til privat brug er det muligt at downloade gratis antivirusprogrammer på internettet.

    3. Husk, at et antivirusprogram kun er effektivt, hvis det løbende opdateres med oplysninger om nye virus. Sørg for, at dit antivirusprogram henter nye virusdata hver dag via internettet.

    4. Antivirusprogrammet bør indstilles til automatisk at kontrollere filer, som hentes, ændres eller udføres. Uanset om de kommer fra e-mails, internettet, disketter eller andre kilder.

    5. Tag kopier (backup) af vigtige dokumenter, så de ikke går tabt, hvis de bliver inficeret med virus eller slettet af en trojansk hest.

    6. Hvis programmer eller dokumenter på en diskette ikke skal ændres, bør du skrivebeskytte disketten. Det gør du ved at åbne den lille skydeknap foran hullet i forreste venstre hjørne. Så kan virus eller andre programmer ikke inficere eller slette noget på disketten.


    Som almindelig privatperson kan man hente gratis virusprogrammer på nettet. Jeg kender disse to:
    Avast! 4 gratis for private - http://www.avast.com/eng/free_virus_protectio.html
    AVG Antivirus Free Edition - http://www.grisoft.com/us/us_dwnl_free.php
    Firmatjek.dk
    9. december 2005
    Her finder du frem til Forbrugerstyrelsens firma-tjekliste. Listen over virksomheder der ikke ønsker at efterleve en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet.
    Er du usikker på, om en bestemt erhvervsdrivende nu også overholder købeloven, kan du selv gøre et stykke arbejde for at sikre dig før du handler.

    Èn af mulighederne for en forhåbentlig vellykket handel kan være, at udelukke de forretninger der har fravalgt, at efterleve en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet. De kan nemlig være skrevet på Forbrugerstyrelsens liste, Firmatjek.dk

    Der kommer hele tiden nye til, og i nogle tilfælde er det ikke blot én enkelt afgørelse der er uenighed om, men indtil flere. Tjek listen og reglerne for den her!
    Skal du låne penge til julegaverne i år ?
    2. december 2005
    Se dig godt for i pengejunglen, inden du finansierer enten årets julegaver eller det efterfølgende januar-udsalg med lånte midler. Her følger et par konkrete råd FØR du handler!
    Hold øje med ÅOP, der er de årlige omkostninger i procent, og tager højde for alle omkostninger - både renter, stiftelsesprovision og løbende provision og gebyrer. ÅOP er populært sagt kiloprisen på penge, og ÅOP er den faktor, som gør det muligt at sammenligne priserne på forskellige lån. Kig ikke kun på den månedlige ydelse. Du kan komme til at betale rigtigt længe af på julegaverne. Det er ærgerligt at betale af på "gamle" julegaver næste jul !

    Forbrugslån formidlet gennem butikkerne er ofte meget dyre. Husk lige at spørge i banken, før du tager et kviklån under julegaveindkøbene. Forhøjelse af din kassekredit er ofte en billigere mulighed.

    Pas på de små lån - de er dyre: Generelt er ÅOP meget høj på små lån. Du kommer nemt til at betale det dobbelte tilbage. Så overvej om det er nødvendigt.
    Licens - radio og TV
    14. november 2005
    Er du i tvivl om hvornår du skal betale licens til DR, så tjek følgende gode råd
    Du skal betale licens:
    Hvis du har apparater der kan gengive lyd- eller billedprogrammer, spredt ved hjælp af radio- eller kabelanlæg. Mange har oftest en radio eller et TV, men også en videobåndoptager kræver licensbetaling. Benyttes PC er man ikke forpligtet til at betale licens.

    Licens er en afgift:
    Betalingen er ikke afhængig af hvilke programmer man kan se på TV, eller hvor mange apparater der findes i husstanden, men om der kan modtages radio/TV signaler. Når du har betalt licens er alle apparater i husstanden dækket. Selv i sommerhuset og båden, eller hvis du bruger egne apparater på arbejdet.

    Alle husstandens medlemmer er dækket:
    Licenshaver selv, ægtefælle eller samlever i ægteskabslignende forhold er dækket. Også hjemmeboende børn, (både under og over atten år) når de er tilmeldt samme folkeregisteradresse. Ægtefælle/samlever på plejehjem eller døgninstitutioner med vidtgående fysiske og psykiske handicaps er omfattet.
    En logerende er dog ikke dækket af udlejers licens.

    Flytning:
    Ved flytning til anden adresse er det ikke nødvendigt at melde dette til licenskontoret Bare husk at melde flytning til folkeregistret. Licensbetalingen følger den person hvis navn står på indbetalingskortet. Hvis du ikke tager TV-apparatet med dig ved flytning eller lignende, men stadig står som licensbetaler, skal du huske at afmelde dig.
    Børn der flytter til en selvstændig bolig er dækket af forældrenes licensbetaling indtil de fylder atten år.

    Prisnedsættelse:
    Man har mulighed for at få nedsat tv-licensen med det halve, hvis man modtager social pension og har ret til personligt tillæg på 100%, i henhold til Lov om sociale pensioner. Ansøgningsskema til dette formål, findes på pensionskontoret i bopælskommunen.

    Til- og afmelding:
    Du har pligt til at tilmelde dig licenssystemet senest 14 dage efter du har anskaffet dig apparatet. Dette kan ske pr. telefon til DR Licens eller på www.dr.dk.

    Afmelding af licens kan ligeledes ske via en webformular, nemlig på www.dr.dk. Du kan også gøre det skriftligt, med kopi til dig selv. Afmeldingen er først gældende, når den er modtaget af DR Licens.

    - Priser på licensbetaling

    - Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

    - Bekendtgørelse om radio- og fjernsynslicens: BEK nr. 274 af 14/04/2003
    Pop-up reklamer - nej tak
    10. november 2005
    Du kan selv sætte en stopper for små vinduer, der hopper op, når du surfer.
    Bare bryster, eksamensbeviser fra alverdens universiteter, tilbud om telefoni og potenspiller. Som forbruger møder du mange reklamer, hver gang du bevæger dig ud på internettet. Og det er sjældent reklamer, som du selv har bedt om at se.

    De mest påtrængende af slagsen hedder pop-up reklamer, og de hopper frem på din skærm, når du besøger hjemmesider, der har lagt reklamer ud. Hjemmesiderne behøver på ingen måde at være frække - både store mediehuse og detailhandlen har hjemmesider, hvor pop-up reklamerne springer frem, bare man besøger dem.

    Du kan selv være med til at fjerne reklamerne fra dine surfture. Det kræver, at du installerer et lille program, som stopper reklamerne inden de når til din skærm. Programmet er en slags filter, som fjerner reklamerne inden de når frem til dig.

    De forskellige programmer, som kan fjerne pop-up reklamer findes både i gratis-udgaver og i betalingsversioner. Et af programmerne hedder WebWasher Classic, og er ret effektivt. Programmet kan du selv indstille til, hvor meget du ønsker fjernet.

    En anden løsning, du kan vælge er, at bruge en browser som understøtter den funktion, der fjerne pop-up reklamer. Browserne Opera og Mozilla understøtter begge denne funktion.

    Politiken har i april 2003 lavet en undersøgelse af forskellige programmer, der lover, de kan stoppe pop-up reklamer.

    - Læs også Forbrugerrådets Gode Råd til, hvordan du undgår spam-mails.
    Biludlejning
    5. oktober 2005
    Tjek altid udlejningsbilen og kontrakten inden du lejer – det kan spare dig for tvister bagefter
    Din bil er på værksted eller også har du lyst til for en gangs skyld selv at sidde bag rettet, når du bruger ferien på at besøge din familie. Har du ikke en bil, så kan løsningen være at leje en. Forbrugerrådet giver her nogle få gode råd, som kan hjælpe med til at sikre dig, når du lejer bil.

    Skriftlig aftale
    Lav altid en skriftlig kontrakt med udlejeren, når du vil leje en bil. Alt som vedrører lejen af bilen, hvordan du skal forholde dig, forsikringer og så videre fremgår af den kontrakt, som du laver med udlejeren. Læs kontrakten igennem inden indgår en lejekontrakt, og tøv ikke med at spørge, hvis der er noget, som du ikke forstår.

    Forsikring
    Uheld kan indtræffe, og en bil er dyr at reparere. Sørg altid for, at du har afklaret dine forsikringsforhold inden du lejer en bil. Hvis ikke dine almindelige forsikringer dækker dig, når du lejer en bil, så kan du ofte hos udlejeren tegne en forsikring, der dækker den tid, hvor du har bilen. Forsikringen bør som minimum dække ansvar, tyveri og kasko. I Danmark er den maksimalt tilladte selvrisiko 3.000 kroner. Bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører - nr.524 af 19/06/1997

    Tjek for ridser og skrammer
    Gå bilen efter sammen med udlejeren inden du overtager den. Når I kigger bilen igennem, så tjek den for skrammer og ridser, og er der skader på bilen inden du lejer den, så sørg for, at det bliver skrevet i din lejekontrakt.

    Uheld
    Løber du tør, så er det ærgerligt, hvis du ikke ved, om der findes en reservedunk i bilen – eller hvis du ikke har tjek på, hvilken form for brændstof bilen bruger.

    Sker der et færdelsuheld med bilen, mens du lejer den, så er det vigtigt at du ved, hvor papirerne på bilen ligger – og hvem du i givet fald skal kontakte. Tjek med udlejeren inden du tager af sted, om han for eksempel har en bog liggende i bilen med disse informationer.

    Kilometerstand og brændstof
    Aflæs kilometerstand inden du kører fra udlejeren og igen med det samme du afleverer bilen. Notér det gerne på kontrakten – på den måde undgår du, at der opstår en tvist, når I skal afregne forbruget.

    Når du lejer en bil, så er den fuldt tanket – og du skal også aflevere den tanket tilbage. Biludlejningsfirmaet vil sikkert gerne gøre det for dig – men så bliver det ofte dyrere, end hvis du selv har fyldt bilen op inden du afleverer den.

    Du kan overveje om du vil leje en bil med et bestemt antal kilometer inkluderet i lejeprisen – eller om du vil leje en bil, hvor du frit kan køre så meget du vil, uden at bekymre dig om en ekstra kilometerpris oven i lejen.

    Betaling
    Det er almindeligt, at biludlejningsfirmaerne tager et aftryk af et af dine betalingskort, når du lejer en bil. På den måde er du fri for at have mange kontanter med som depositum. Hvis de ikke bruger papiret fra fluesmækkeren med dit kontonummer, når I skal afregne, så bed om at få papiret udleveret. På den måde sikrer du dig mod, at firmaet hæver penge uden dit vidende – for eksempel, hvis udlejeren efterfølgende finder en skade på bilen.

    Klager
    Hvis lejen af bilen er en del af en pakkerejse, skal du rette henvendelse til Rejseankenævnet, hvis du vil klage over forhold omkring lejen.

    Lejer du på anden måde en bil i Danmark, så skal du klage til Forbrugerklagenævnet.-
    Forsikring - ejerskifte
    6. september 2005
    Køber og sælger kan overlade risikoen for skjulte fejl og mangler til forsikringsselskabet
    En ejerskifteforsikring eller en køberforsikring kan sammen med en tilstandsrapport beskytte både køber og sælger mod dyre fejl og mangler, når de handler hus.

    For sælgere gælder det, at de skal få lavet en tilstandsrapport og komme med et tilbud på en ejerskifteforsikring, hvor de lover at ville betale halvdelen af forsikringspræmien. Gør sælger det, er de frigjort for det 20-årige ansvar for skjulte fejl og mangler, som tidligere var gældende. Såfremt sælger har kendskab til mangler, men undladt at fortælle om dem, forsvinder ansvaret dog ikke.

    Købere kan selv vælge, om de vil tegne ejerskifteforsikringen. Men gør de det ikke, kan de ikke rette krav mod sælger på grund af fejl og mangler.

    Hvad dækker forsikringen?
    Ejerskifteforsikringen skal dække de skader, som ikke fremgår af tilstandsrapporten - enten fordi de ikke kunne konstateres ved huseftersynet, eller fordi den byggesagkyndige har begået en fejl.

    De typiske skader, som dækkes af forsikringen, er skader på fundamenter, gulve, tag, tagkonstruktion og etageadskillelser samt sætningsskader.
    Derimod dækkes småfejl ved ejendommen ikke, og der er typisk en selvrisiko på 5-10.000 kr. pr. skade. Den samlede selvrisiko kan ikke overstige 30.000 kr. i de 5 år, forsikringen mindst skal løbe.

    Hvad dækker forsikringen ikke?
    Ejerskifteforsikringen dækker kun de undersøgte bygninger, og dermed heller ikke grunden, omfangsdræn, kloaker og lignende. Den dækker ikke installationers funktionsdygtighed. Og ulovlige bygningsindretninger eller installationer er kun dækket, hvis det fremgår af forsikringsbetingelserne.

    Som den væsentligste indskrænkning gælder, at ejerskifteforsikringen ikke dækker vedligeholdelse. Hvis en bygningsdel har udtjent sin sædvanlige levetid eller udviser mangler, som er typiske for en ejendom af den type og alder, giver forsikringen ingen erstatning. Den regel har givet anledning til mange uenigheder mellem huskøbere og forsikringsselskaber, fordi der indgår et vist element af skøn i en sådan afvejning.

    Det er i øvrigt tit en god ide at tegne ejerskifteforsikring og husforsikring i samme selskab - så risikerer du ikke at komme i klemme mellem to selskaber, hvis der er tvivl om hvilken forsikring der skal dække en skade. Priserne på husforsikringer kan du se i Forsikringsguiden. Priserne på ejerskifteforsikringer må du desværre spørge de enkelte selskaber om.

    Læs mere om ejerskifteforsikringer hos Forsikringsoplysningen.
    Advokatvagten
    1. august 2005
    Advokatvagten er en gratis advokatbistand og findes mere end 100 steder landet over
    Er der en tvist, du ikke selv kan ordne eller har du brug for et juridisk råd i forbindelse med handel, håndværkere, samliv, adoption eller noget helt andet, så kan du i mere end 75 byer landet over finde Advokatvagten. På samme måde kan Advokatvagten hjælpe dig med råd og vejledningen inden du beslutter dig for at gå videre med et civilt søgsmål.

    Advokatvagten har også mulighed for at rådgive dig om ret og lov i de sager, hvor du ikke kan få din klage behandlet af et ankenævn. Advokatvagten er en gratis service til borgerne, og vagten kan hjælpe dig med juridisk rådgivning. Advokatvagten kan hjælpe dig mundtligt med en konkret sag - og det er muligt, at Advokatvagten ikke kan hjælpe dig med mere komplicerede sager. Det er heller ikke muligt at få advokaten til at medvirke til at lave juridiske dokumenter som for eksempel testamenter.

    Du skal møde personligt op, når der er åbent i din by - og der er ofte stor søgning til Advokatvagten, så det kan betale sig at møde op i god tid og at medbringe alle sine papirer. Så kan advokaten også bedre hjælpe med et så konkret råd som muligt.

    Advokatsamfundet, der er en brancheorganisation for advokater oplyser, at omkring 60 % af borgernes henvendelser bliver løst på stedet. 25.000 danskere henvender sig til Advokatvagten hvert år. -

    Du kan finde mere om åbningstider og steder på Advokatsamfundets hjemmeside.
    Leje af sommerhus
    16. juni 2005
    Udlejning af sommerhuse i Danmark er en ferieløsning som mange danskere benytter sig af.
    I enkelte tilfælde bliver ferieforventningerne til opholdet ikke indfriet.
    Måske er beliggenheden ikke som lovet eller komfuret er i uorden og der er lettere beskidt.

    Hvis du er uheldig skal du hurtigt klage til udlejningsfirmaet. I første omgang telefonisk under udlejningsperioden hvis det er muligt. Hvis ikke problemerne løses skal du klage skriftligt til udlejeren.

    Der eksisterer ikke noget privat, godkendt ankenævn til at behandle klager. Du kan dog rette henvendelse til Feriehusudlejernes Brancheforening der har etableret deres eget ankenævn, hvis altså udlejeren er medlem af brancheforeningen. Er udlejeren ikke medlem er en advokat en mulig løsning.
    Forsikring, det grønne kort
    31. maj 2005
    Husk det grønne kort, hvis du tager bilen med til lande uden for EU. Kortet er et bevis på, at du har dansk ansvarsforsikring.
    Når du pakker bilen for at køre til udlandet, så er det en god idé at medbringe det Grønne Kort, hvis du rejser til lande uden for EU. Det Grønne Kort er nemlig et bevis på, at du har en ansvarsforsikring hos et dansk forsikringsselskab, og at der dermed er dækning for erstatning, hvis du forvolder skade eller laver uheld i udlandet.

    Hvor gælder kortet?
    Det er ikke nødvendigt at medbringe Det Grønne Kort, hvis din rejse går til et EU-land - du skal derimod huske Det Grønne Kort, hvis rejsen ikke er til et EU-land, eller hvis du på køreturen passerer et land, som ikke er medlem af EU.

    Nogle lande - blandt andet Rusland og Litauen - accepterer ikke det grønne kort, og kommer du til landet i bil, så skal du tegne en ansvarsforsikring, når du krydser landets grænser. Har du ikke tegnet en sådan forsikring, og bliver du involveret i et uheld, så risikerer du at blive tilbageholdt indtil der fra Danmark kan stilles garanti for erstatning, hvis en sådan kommer på tale.

    Her skal du have kortet med
    Følgende lande kræver, at du har det grønne kort med, hvis du som udlænding kører i bil i det pågældende land: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Israel, Makedonien, Marokko, Moldavien, Montenegro, Serbien, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine.
    Som en lille detalje accepterer de to nye lande Serbien og Montenegro ikke gamle grønne kort, hvor der står "Serbien-Montenegro (SCG)".

    Inden du tager hjemmefra
    Det kan være en god idé, at du undersøger hos dit forsikringsselskab, hvordan du og dit køretøj er dækket i de lande, som du kører gennem eller opholder dig i. Samtidig skal du henvende dig i god tid, hvis du vil have et grønt kort udstedt.

    - På Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikrings hjemmeside kan du finde oplysninger om, hvem der er dit danske forsikringsselskabs skadesrepræsentant i udlandet.
    - Læs også det Gode Råd om Det Røde SOS-kort, der er et bevis på, at dit køretøj er kaskoforsikret.
    Elvalg
    17. maj 2005
    Du kan selv vælge leverandør for en del af din el-regning
    Den 1. januar 2003 blev el-markedet liberaliseret, og som forbruger betyder det, at du nu kan vælge frit, hvem der skal levere en del af din el. Du kan vælge den billigste leverandør, en leverandør du har stor tillid til eller den leverandør, som du altid har brugt.

    Opbygning af din elregning
    Den el, du modtager, er delt i to - en netdel og en markedsdel. Netdelen får du fra dit lokale forsyningsselskab, og netdelen indeholder prisen for den miljøvenlige el, du som forbruger er forpligtet til at aftage, transporten af ellen gennem ledningerne, afgifter, moms og lignende. Markedsdelen - det er den del, du selv kan vælge leverandør af - er den sidste del af elregningen. For en almindelig husstand vil denne del normalt udgøre omkring 10 % af den samlede regning. En almindelig husstand med fire personer bruger normalt 4000 kwh pr. år - og vil kunne spare ca. 50-100 kroner om året, hvis man skifter fra den dyreste leverandør til den billigste leverandør af markeds-el.

    Sådan gør du
    Hvis du vil skifte el-selskab, skal du kontakte den leverandør, du gerne vil skifte til. Du skal oplyse leverandøren dit aftagernummer, som er et 18 cifret nummer, der står på din el-måler. Aftagernummeret fremgår også af din seneste el-regning. Når du har oplyst leverandøren dette nummer, får man derefter tilsendt en aftale som skal underskrives og returneres. Man skal huske at aflæse måleren på den dato man skifter el-leverandør og oplyse målerstanden til el-leverandøren.

    Hvornår kan jeg skifte el-selskab
    Du kan skifte leverandør af markeds-el den 1. i hver måned, hvis du ønsker det - normalt tager det mellem en og to måneder at gennemføre et skift. Når din nye leverandør meddeler din gamle leverandør (netselskabet), at du vil skifte, skal netselskabet ekspedere sagen inden for 30 dage plus tiden frem til den 1. i måneden.

    Når du har skiftet
    Hvis du vælger en ny leverandør af markeds-el, vil du i fremtiden modtage to elregninger. En fra netselskabet, hvor du betaler moms, afgifter og prisen for den miljø-el, du er forpligtet til at aftage. Den anden regning modtager du fra dit nye selskab, og regningen vil alene indeholde prisen for markeds-el. - Du kan sammenligne priser på den el, du selv kan vælge, på www.elpristavlen.dk
    Samarbejde med håndværkere
    7. april 2005
    Vejledning i godt samarbejde mellem håndværkere og forbrugere
    Forbrugerrådet og Håndværksrådet har udarbejdet en vejledning til forbrugere og håndværkere.

    Formålet er at sikre et godt samarbejde mellem forbrugere og håndværksvirksomheder i byggesager.

    Vejledningen indeholder konkrete anbefalinger til begge parter om, hvordan de hver især kan være med til at forhindre, at der opstår misforståelser. Og den uddyber rettigheder og pligter på området.
    Restaurant eller hotelbestillinger
    5. april 2005
    Hvis du bestiller bord på en restaurant, men bliver forhindret i at møde op, kan du risikere at skulle betale for udeblivelsen.
    Det samme gør sig gældende, hvis du bestiller et hotelophold og bliver forhindret i at møde op. En aftale er egentlig bindene, men i branchen er fastsat regler om forbrugerens mulighed for at annullere en aftale vederlagsfrit, når blot dette gøres i rette tid. Du kan læse nærmere herom i brochuren fra Horesta, se nedenfor.

    Gode Råd
  • Oplyser restauranten/hotellet dig om, at der bliver pålagt gebyr ved udeblivelse, så forhør dig om gebyrets størrelse. Få det allerhelst på skrift, så du kan dokumentere jeres aftale hvis det bliver aktuelt.

  • Vil du klage over en tjenesteydelse, der er udbudt af hotel, restaurant eller vandrehjem, kan du henvende dig til Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme>
  • Du kan hente en elektronisk brochure fra Horesta, der omhandler regelsæt til brug for bestilling af arrangementer, som eksempelvis fester eller kursusophold på Horesta
  • Forsikring - opsigelse
    8. marts 2005
    Husk at forsikringen skal opsiges umiddelbart inden hovedforfald
    Hvis du overvejer at skifte forsikringsselskab, er det en god idé at overveje, hvornår du kan komme ud af din gamle forsikringsaftale, inden du indgår en ny.

    Langt de fleste forsikringsselskaber har den regel, at opsigelsen skal ske senest en måned inden hovedforfald, som typisk er en gang om året.

    Derfor kan du have op til et års opsigelse på din forsikring.

    Der er enkelte undtagelser fra reglen, alt afhængig af hvilket selskab, der er tale om. Som regel kan du opsige aftalen med 14 dages varsel og få pengene igen for den resterende periode, hvis:

  • Du er flyttet

  • Du flytter sammen med nogen, og I skal tegne en fælles forsikring

  • Forsikringspræmien stiger ud over indeksreguleringen, dvs. ud over den forventede stigning

  • I forbindelse med en anmeldt skade


  • Et folketingsflertal besluttede dog for nylig, at det inden 1. juli 2004 skal være muligt at opsige sin forsikring med 30 dages varsel.

    Det har forsikringsselskaberne valgt at tackle på forskellige måder. Nogle har indført et gebyr, hvis du opsiger i utide, andre har lavet særskilte forsikringer med korte opsigelser, som så er dyrere.

    En god ide er at undersøge markedet, inden du bestemmer dig for en forsikring. Der er jo også andre ting at holde øje med i forsikringsjunglen...

    Herudover findes der enkelte forsikringsselskaber, der har 14 dages opsigelse, uanset hvad grunden er.
    Nethandel og lægemidler
    8. marts 2005
    Du skal være opmærksom på, hvem du handler med og hvad du må indføre, hvis du køber medicin på nettet
    E-handel er blevet meget nemmere, og mange sider på nettet tilbyder, at du også kan købe medicin, når du e-handler. Men der er regler for, hvilken slags medicin, du må indføre til Danmark - og Forbrugerrådet råder dig også til, at du er opmærksom på, hvem du handler med.

    Du må som udgangspunkt kun få sendt medicin, som du har købt i et EU-land eller EØS-land. Endeligt skal du være opmærksom på, at som reglerne er på nuværende tidspunkt, så kan du ikke få offentligt tilskud til medicin, du køber i udlandet.

    Vælg hvem du handler med
    Hvis du vil købe medicin på internettet, skal du finde en forhandler. Det er vigtigt, at finde en seriøs og pålidelig forhandler, men det er ikke nødvendigvis let. Her er et par spørgsmål, du kan stille dig selv, når du skal vurdere en e-butik:
  • Fremgår det, hvem der står bag hjemmesiden og de informationer, varer og services, der tilbydes?

  • Hvis hjemmesiden indeholder reklamer, er information og reklame så adskilt fra hinanden?

  • Er siden blevet opdateret for nyligt?


  • Derudover er der nogle kendetegn, som bør få dine alarmklokker til at ringe:
  • Når løfter om sundhed og helbredelse er for gode til at være sande

  • Når der er lange lister over vidt forskellige sygdomme, som medicinen kan helbrede

  • Når medicinen kun kan købes hos den pågældende forhandler eller kun i en begrænset periode


  • Information om medicinen
    Når du handler på nettet, så sørg for, at du får en god og fyldig information om den medicin, du køber. En god information vil sige, at du skal have oplysninger om medicinens styrke, dosis, hvornår du må anvende den, hvornår du ikke må, risiko for bivirkninger, dosering og endeligt hvem, der har produceret medicinen.

    I Danmark og andre lande må man kun sælge medicin, der er godkendt af sundhedsmyndighederne. Tjek derfor, om den medicin du køber, er godkendt af sundhedsmyndighederne - og gerne i hvilke lande den er godkendt. Er medicinen ikke godkendt noget sted - så skal du lade være med at købe den. Er du i tvivl om medicin og godkendelse kan du altid kontakte den danske Lægemiddelstyrelse.

    Kan du få erstatning?
    Det er meningen, at medicin skal forebygge, lindre eller helbrede sygdomme. Alligevel sker det nogle gange, at medicin forvolder skade. Det kan penge ikke lave om på, men erstatning for skaden kan ofte hjælpe lidt på situationen.

    Når du køber medicin fra et dansk apotek eller anden godkendt forhandler her i landet, er du automatisk dækket af en erstatningsordning for lægemiddelskader. Hvis du køber medicin i udlandet, kan du ikke umiddelbart regne med at kunne få erstatning. Selv løftet om ’money back guaranty’ kan en forhandler på nettet nemt løbe fra.

    - Du kan få mere information om at købe medicin på nettet på www.medicinfo.dk. Her kan du blandt andet også teste, om den medicin, du vil købe må indføres til Danmark.
    Nethandel - told og moms
    8. marts 2005
    Told og moms kan gøre dine e-indkøb dyre
    Handler du på nettet i forretninger, der ligger i et andet land, så risikerer du, at dine indkøb bliver dyre, når varerne kommer frem. Der er nemlig regler for, hvornår du skal betale for told og moms på varer, som du køber i udlandet.

    Køb i E/b
    Har du e-handlet i en butik, der ligger i EU, så skal du ikke betale told. Moms skal du som udgangspunkt betale i det land, hvor internetbutikken har hjemme - og hvis butikken oplyser, at beløbene er inklusiv VAT (moms), så kommer der ikke en yderligere regning på momsen.

    I visse tilfælde vil sælgeren kræve dansk moms. Reglerne for dansk moms gælder, når han har solgt varer for 280.000 kroner pr. år til danske forbrugere, og butikken dermed skal momsregistreres i Danmark. For alkoholholdige drikkevarer, mineralolieprodukter og tobaksvarer gælder dog, at sælgeren altid skal kræve dansk moms af varerne. Desuden kræves det, at du altid betaler dansk punktafgift på øl, vin, spiritus, tobaksvarer og mineralolier.

    Køb uden for E/b
    Har du handlet i en e-butik, der hører hjemme udenfor EU, så er det helt andre regler, der gælder. Du skal som hovedregel regne med, at du skal betale både dansk moms og told, når du får varen til Danmark.

    Når du handler på internettet, så annonceres varerne ofte til en pris, der er uden told, moms, punktafgifter og fragt. Det betyder, at den endelige pris ved modtagelsen af varen i Danmark er noget højere. Samtidig skal du være opmærksom på, at tolden er forskellig på forskellige varer. Told på tøj er f.eks. 12,4 %, på DVD'er og CD'er er den typisk omkring 4 % og på software er der ingen told. Derfor kan det være en god idé, hvis du kontakter de regionale Told- og Skattemyndigheder, der kan oplyse dig om den præcise toldsats inden du bestiller varen.

    Tolden beregnes af varens pris med tillæg af transportomkostninger. Den danske moms er på 25% og beregnes af varens pris, tillagt transportomkostninger, toldbeløbet og evt. punktafgift.

    I visse tilfælde må du regne med omkostninger til speditør e.l. for at få toldbehandlet forsendelsen. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at udgiften til fragt for lidt tungere varer fra udlandet kan være mindst lige så stor som den pris, du skal betale for varen.

    En god tommelfingerregel for beregning af varens endelige pris er: Varens pris på nettet + ca. 30 procent i moms og told + fragt (varierer efter størrelse, vægt og fragtmetode) + fortoldningsgebyr på 55-75 kroner.

    Varer af ringe værdi
    Der skal ikke betales told, hvis forsendelsens samlede værdi er under 22 ECU (ca. 165 kr.). Og der skal først betales moms, når forsendelsens samlede værdi overstiger 80 kr. Fritagelsen gælder ikke for spiritus, vin, øl, parfume og tobaksvarer.

    - Se reglerne for told og moms på udenlandske varer købt i e-butikker på Told og Skats hjemmeside.
    CPR registret
    8. marts 2005
    CPR-registeret indeholder en lang række forskellige oplysninger om alle danskere
    Det Centrale Personregister - eller CPR-registret - indeholder en lang række oplysninger om alle danskere. I registret er vi danskere opført med vores unikke personnumre.

    Oplysningerne i CPR-registret bliver især brugt af det offentlige, da registret har samlet en lang række oplysninger om hver enkelt dansker. Dit CPR-nummer er en form for nøgle, som åbner til en række fakta om dig - og du bruger dit CPR-nummer, når du for eksempel går til lægen eller afleverer din selvangivelse.

    Hvilke oplysninger findes i CPR?
    CPR indeholder persondata vedrørende dit personnummer, navn, adresse, fødselsregistrering, statsborgerskab, om du er medlem af folkekirken, hvem dine forældre er, din civilstand samt statusoplysninger for den enkelte personregistrering.

    Når der sker ændringer for dig, så bliver en del af dem registreret i CPR. Bliver du gift og får nyt efternavn, så bliver det registreret. På samme måde sker det, hvis du skifter adresse, bliver gift eller skilt, får børn, skifter statsborgerskab eller folkekirkeforhold. Alle oplysningerne ajourføres uden at tidligere oplysninger slettes fra CPR. Derfor kan man altid se, hvor du for eksempel tidligere har boet og hvornår.

    Hvem kan se mine oplysninger?
    De offentlige myndigheder i Danmark har kun adgang til de oplysninger i CPR-registret, som de skal bruge. Der er derfor stor forskel på, hvor mange informationer de enkelte myndigheder har adgang til.

    Private firmaer, fonde og foreninger kan få adgang til en del af oplysninger i CPR-registret. De kan få oplysningerne om dit navn og din adresse, hvis du ikke har fået dem beskyttet ved en henvendelse til dit lokale folkeregister. Firmaer kan også få oplysninger om flytning til udlandet, dødsfald og værger til umyndige personers adresse. De kan derimod ikke få oplysninger om for eksempel dine familieforhold, medlemskab af Folkekirken osv.

    Private må bruge oplysningerne til at vedligeholde navne- og adresseoplysninger om deres kunder eller medlemmer. Firmaer, fonde og foreninger har ikke adgang til alle danskeres oplysninger i CPR. De skal - inden de får oplysninger fra registret - på forhånd identificere hver enkelt, som de ønsker oplysninger om.

    - Du kan læse mere på CPR-registerets hjemmeside.
    - Hvis du gerne vil se, hvad der er registreret om dig i CPR-registeret, kan du bestille registerindsigt.
    - Lov om det centrale personregister
    Dankort misbrug
    8. marts 2005
    Kontakt hurtigst muligt din bank eller PBS
    Hvis du er uheldig og får stjålet dit Dankort, findes der i Lov om visse betalingsmidler (§ 11) regler om hvornår du hæfter selv, og for hvor meget.

    Reglerne går i korthed ud på følgende:

    1.200 kroners reglen
    Du hæfter for op til 1.200 kroner, hvis du mister dit Dankort, og det bliver misbrugt ved indtastning af PIN-koden.

    8.000 kroners reglen
    Du hæfter for op til 8.000 kroner i de situationer, hvor det skønnes, at du har undladt at underrette kortudstederen snarest muligt, efter du er blevet opmærksom på, at du har mistet Dankortet. Du hæfter efter samme regel, hvis du har oplyst koden til en person, som har foretaget den uberettigede anvendelse af dit kort. Du hæfter også for op til 8.000 kroner, hvis du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbrug af kortet.

    Ubegrænset hæftelse
    Du hæfter ubegrænset, hvis banken eller sparekassen kan bevise, at du ligefrem selv fortalt PIN-koden til den person, som har misbrugt kort og kode, og du i den forbindelse burde have indset, at der var en risiko for misbrug.

    Du kan klage til Pengeinstitutankenævnet over en afgørelse du ikke er enig i.

    Hvis du mister dit Dankort, skal du straks kontakte din bank. Udenfor bankens åbningstid kan du hele døgnet rundt kontakte PBS på tlf. 44892929. PBS kan med omgående virkning spærre dit Dankort.
    Boligudlejning
    8. marts 2005
    Regler for lejekontrakt, indflytning og udflytning
    Ved leje af bolig gælder en lang række regler i Lejeloven, hvoraf de fleste tjener til beskyttelse af lejeren. Vigtigst er, at udlejeren kun har meget få muligheder for at opsige en lejer.

    Hvis man indgår en lejeaftale på en blanket, skal afvigelser fra lejeloven til ugunst for lejeren fremhæves for at være gyldige. Endvidere skal blanketten være autoriseret af grundejer- og lejerforeninger eller af by- og boligministeren. Ellers gælder eventuelle afvigelser fra lejeloven ikke.

    Her er et kort resume af de vigtigste regler ved ind- og udflytning:

  • Ved indflytning er det vigtigt, at du gør indsigelse overfor eventuelle mangler ved lejemålet. Det skal ske skriftligt og inden 14 dage efter at du fik nøglerne udleveret, og husk at gemme en kopi af mangellisten selv.

  • Ved udflytning har du 3 måneders opsigelse til den første i en måned, og opsigelsen skal også ske skriftligt. Du bør sende opsigelsen anbefalet til ejeren eller på anden måde få en kvittering for at den er modtaget rettidigt. Senest 8 dage før din fraflytning, skal du oplyse udlejeren om din nye adresse.


  • Du har ansvaret for at lejligheden ikke er misligholdt ved fraflytning, men du kan ikke blive pålagt at sætte lejemålet i bedre stand end det var ved indflytningen. Ligeledes kan udlejer ikke kræve, at det skal være hans håndværkere e.l., som ordner en evt. istandsættelse. Det kan være godt med fotografier af lejligheden fra såvel indflytning som udflytning for at have dokumentation ved eventuelle tvister. Hvis der er beboerrepræsentanter i ejendommen, kan du bede om at de deltager ved et eventuelt fraflytningssyn.


  • Du kan læse meget mere om regler og rettigheder som lejer hos Lejernes Landsorganisation (LLO).
    Biler og reparationer
    4. marts 2005
    Få forholdsregler kan sikre dig mod fejlreparation og uenighed om regningen, når du sender din bil på værksted.
    Hvad skal laves på din bil og hvor meget må det koste? Flertallet af de uenigheder, der opstår mellem bilister og værkstederne, skyldes regningen for reparationen. Men følger du nogle få forholdsregler, så bliver det nemmere at undgå uenigheder med autoværkstedet.

    Garanti-reparationer
    Reparationer, der er helt eller delvis dækket af en garanti fra producenten, en reklamationsaftale eller garanti for en brugt bil eller af købelovens reklamationsret, skal udføres på det værksted, hvor du har købt din bil. Hvis bilen f.eks. går i stykker under en ferierejse, så sørg for at have aftalt med sælgeren af bilen, hvordan du skal forholde dig.

    Hvis reparationen ikke er dækket af garanti eller reklamationsret, er der naturligvis ikke noget i vejen for at vælge et andet værksted, som du har tillid til.

    Prisen for en reparation
    Oftest aftaler man mundtligt en cirkapris for reparationen med mekanikeren - men selvom en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig aftale, så kan det efterfølgende være svært at bevise hvem, der har ret, hvis man bliver uenige. Derfor er det en god idé, hvis man altid sørger for at få et skriftligt tilbud fra værkstedet.

    I den skriftlige aftale kan I også skrive, hvad du ønsker skal laves ved bilen. På den måde kan du også lave en aftale med værkstedet om, at mekanikeren kontakter dig, hvis han opdager flere fejl ved bilen - eller hvis reparationen bliver dyrere end I først havde aftalt.

    Sørg også for, at alle priser bliver oplyst inklusiv moms. Så undgår du nemlig en overraskelse, hvis regningen pludselig er 25 procent dyrere end det skriftlige tilbud.

    Gør noget af arbejdet selv
    Er du lidt snild på fingrene, så aftal med værkstedet, at du selv sørger for påfyldning af ny olie, sprinkler og kølevæske. Du kan også selv tjekke dit dæktryk og skifte dine viskerblade.

    Sådan gennemskuer du en faktura
    Det kan være svært at gennemskue en faktura fra et autoværksted, blandt andet fordi der bruges en masse udtryk, som kun fagfolk forstår. Bed derfor om, at din faktura bliver så gennemskuelig som mulig, så du kan finde prisen på de forskellige dele af reparationen. Et autoværksted er kun forpligtet til at oplyse: arbejdsløn, materialer og reservedele - samt en pris, hvis et andet autoværksted har assisteret med at reparere bilen.

    På en faktura optræder ofte en post, der hedder miljøomkostninger - det dækker miljørigtig bortskaffelse af eksempelvis aftappet motor- og gearkasseolie og bremsevæske.

    Uenighed om reparationen
    Kan du ikke blive enig med værkstedet om, hvad der er aftalt om reparationens omfang og prisen for denne, skal du kunne bevise, at værkstedet har foretaget reparationer ud over det aftalte. Der gælder dog en vigtig undtagelse: Er bilen repareret for et beløb, der overstiger dens handelsværdi efter reparationen, skal værkstedet kunne dokumentere, at reparation ud over handelsværdiens beløb er sket med kundens samtykke.

    Har værkstedet repareret sikkerhedsmæssige fejl ud over det aftalte, men kan dokumentere at delen trængte til udskiftning, risikerer du at måtte betale for reparationen. Du vil i den situation typisk kun være forpligtet til at betale nettoprisen for reservedelene, mens værkstedet selv må bære omkostningerne til arbejdsløn samt avance på reservedele.

    Kan du ikke bevise, at der er aftalt en maksimumpris, må du betale det beløb, værkstedet kræver for reparationen - med mindre det er urimeligt set i forhold til det arbejde, der er udført, og i forhold til den pris, et værksted normalt vil tage for et lignende stykke arbejde.

    Mangelfuld reparation
    Hvis reparationen viser sig at være mangelfuld, er du naturligvis berettiget til at kræve, at arbejdet laves om uden beregning. Du skal kunne bevise, at det udførte arbejde er mangelfuldt (medmindre der er givet garanti på reparationen). Derfor er det vigtigt, at du kontakter værkstedet, så snart du får en mistanke om, at der er noget galt.
    Downloading, utilsigtet
    4. marts 2005
    Forholdsregler kan hindre stor telefonregning
    Flere forbrugere har efter en kort surf-tur på internettet modtaget en regning på flere tusinde kroner. Under surf-turen er et program - formentlig uden forbrugerens vidende - blevet installeret på hjemmecomputeren, og i fremtiden bliver opkaldene til internettet dirigeret til for eksempel Skt. Helena. Modemet kan endda selv finde på at ringe op, og det kan blive en dyr fornøjelse, da det koster en forbruger op mod 22 kroner i minuttet, hvis internetopkaldene går over den fjerne tropeø.

    Teleselskaberne har i efteråret indført en obligatorisk spærringsordning, der kan være med til at forhindre, at computere ringer op til bestemte lande. Det betyder, at alle telekunders fastnet telefon har automatisk spærring til en række lande, der er kendt for at tilbyde net- og telesex. Spærringen forhindrer således også dyre internetopkald til de lande.

    Vil du undgå at ende med en telefonregning på flere tusinde kroner for en surf-tur på internettet, så er der også nogle få råd, som du kan følge:

  • Sluk dit modem når du ikke bruger computeren. Programmerne ringer ikke bare op, når du beder computeren om det. De små programmer kan også være programmeret til at ringe op selv, når modemet er tændt.

  • Sig aldrig ja til at downloade småprogrammer, hvis du ikke har fuldt overblik over, hvad programmet er for et. Luk altid vinduerne på internettet ved at trykke på krydset i højre hjørne eller trykke ALT+F4.

  • Sikr dig, at din teleudbyder tilbyder spærring for opkald til visse lande. Hvis du ikke er tilsluttet ordningen automatisk, så kontakt din teleudbyder for at få spærret for de dyre opkald.

  • Vær altid særligt opmærksom, hvis du bliver tilbudt at installere programmer fra en hjemmeside, når du ikke selv har bedt om det. Sig aldrig ja til noget, du er usikker på.

  • Det er kun personer med traditionelle modem (anloge og ISDN), der kører over det almindelige telefonnet, der er truet af utilsigtede opkald, når de vil på internettet. Internetopkobleinger via fx. ADSL og kabelmodem, er ikke udsat for utilsigtede opkald.

  • Er du utilfreds med din telefonregning, så skal du i første omgang klage til dit teleselskab. Får du ikke medhold her, kan du klage til Teleankenævnet.

    Læs også, hvordan du spærrer for telesexlandene.
    Smiley ordningen
    4. marts 2005
    En smiley giver dig et fingerpeg om fødevarehygiejnen, når du besøger en forretning eller en kiosk.
    Alle restauranter og forretninger, der sælger fødevarer, har fået en smiley. Denne smiley giver dig som forbruger et fingerpeg om, hvordan fødevarehygiejnen er det sted, du handler eller spiser. Smiley'en skal hænge så du som forbruger kan se den - hvis ikke, så bed forretningen om at vise dig den.

    Der er forskellige regler for, hvordan smiley's bliver tildelt alt efter om det er en restaurant eller for eksempel et supermarked - men nogle af de ting, som blandt andet bliver tjekket er, om køleskabet har en temperatur på 5 grader eller om personalet har den relevante uddannelse for at kunne håndtere fødevarer. Der findes fire forskellige smileys, som en forretning bliver tildelt, når den lokale fødevareregion kommer på kontrolbesøg:

    Et stort smil
    Et smiley, der har et stort smil, betyder, at fødevareregionen ikke har fundet ting, der giver anledning til en anmærkning.

    Et behersket smil
    En behersket smil betyder, at der har været nogle anmærkninger under kontrollens besøg. Et forretning eller en restaurant får oftest et behersket smil, hvis fødevarekontrollen har indskærpet, at nogle bestemte regler skal overholdes.

    En misfornøjet smiley
    Hvis din restaurant eller lokale forretning har fået en smiley, med helt lige mund, så betyder det, at stedet har fået et skriftligt påbud eller forbud. Det betyder for eksempel, at der er udstedt et forbud mod at sælge bestemte varer, der har været håndteret forkert.

    En sur smiley
    Hænger smiley'en med smilet, så viser det, at stedet har enten fået et bødeforlæg, er anmeldt til politiet af fødevareregionen eller har fået inddraget sin godkendelse til at forhandle bestemte varer.

    Du kan læse mere om smiley-ordningen på Fødevaredirektoratets hjemmeside.
    Leje af DVD- og videofilm
    4. marts 2005
    Ny afgørelse fra Forbrugerklagenævnet
    Lørdag aften og du er klar til aftentur med Fido efter at have set sidste nye DVD-film, lejet hos den nærmeste videokæde. Filmen kan nemlig godt afleveres på den sene aftentur, selvom forretningen er lukket. Der er mulighed for, via en brevsprække, at aflevere film udenfor forretningens åbningstider. Men på den måde opnår du ikke, at få en kvittering eller andet som dokumentation for, at filmen er afleveret og tilmed rettidigt.

    Forbrugerklagenævnet har netop afgjort en sag hvor der opstod tvivl om forbrugerens bevisbyrde ved aflevering af eksempelvis DVD- eller videofilm. Her fik forbrugeren medhold fra nævnet i, at hun ikke skal betale en regning på 650 kr. for en lejet film, som udlejer mener ikke var blevet leveret tilbage efter endt brug. Forbrugeren havde nemlig brugt den dertil indrettede brevsprække i forretningen udenfor åbningstiden. Bevisbyrden tilfaldt altså forretningen.
    Teleselskaber og nye kunder
    4. marts 2005
    Mange danskere har oplevet, at de pludseligt er blevet kunder hos et nyt teleselskab. Forbrugerrådet giver gode råd til, hvordan du bliver flyttet tilbage.
    Helt uden at være klar over det, så dumper der en regning ind af brevsprækken fra det nyt teleselskab. Ofte har kunderne ikke haft kontakt med teleselskabet forud - og andre gange har de mødt en sælger, som har lovet at sende et tilbud. Og vupti, så flyttes kunderne automatisk over i et nyt teleselskab.

    Er du ufrivilligt blevet flyttet til et nyt teleselskab, så har Forbrugerrådet nogle enkelte råd til dig:

    Kontakt det nye selskab
    Hvis du er blevet flyttet til et nyt teleselskab uden dit vidende, så skal du kontakte det nye selskab og gøre dem opmærksom på fejlen. Hvis selskabet mener, at du har indgået en aftale med dem, så bed dem om at få en kopi af den aftale, selskabet mener, der er indgået. Kan de ikke bevise, at du har skrevet under på at blive kunde, så har du ret til at blive flyttet tilbage.

    Kontakt dit gamle selskab
    Ring eller skriv til dit gamle selskab, og forklar dem, at du stadig ønsker at være kunde hos dem. Normalt kan selskabet hjælpe dig med at flytte dit kundeforhold tilbage til selskabet i løbet af kort tid.

    Sådan klager du
    Vil det nye selskab ikke anerkende, at der er sket en fejl, så kan du klage til Forbrugerombudsmanden. Du kan kontakte ombudsmanden således:

    Forbrugerombudsmanden
    Amagerfælledvej 56
    2300 København S
    tlf: 3266 9000

    I forbindelse med Tele2's landsdækkende hvervekampagne i sommeren 2003, har mange forbrugere oplevet, at de pludseligt er blevet overflyttet til Tele2 mod deres vilje. Tele2 har nu lovet, at de afbryder hvervekampagnen og sender deres sælgere på kursus. Er du helt ufrivilligt blevet kunde hos Tele2, kan du ringe på deres klagetelefon 80 900 114. Kunder der føler sig snydt kan her få redt trådene ud.
    Købelov og kæledyr
    4. marts 2005
    Købeloven gør sig også gældende ved køb af kæledyr, købt hos en dyrehandler eller en kennel.
    I mange familier er der et stort ønske om, at anskaffe sig et kæledyr. Der opstår som regel mange spørgsmål vedr. race, køn, evt. træning mv. Men køb af dyr er også en handel, der principielt ikke adskiller sig fra andre handler, hvad rettigheder og pligter angår, selvom det selvfølgelig er nogle andre spørgsmål, der opstår ved køb af et kommende familiemedlem.

    Ikke desto mindre er det en god idé, at sætte sig ind i reglerne vedr. et eventuelt køb.

    Købeloven gør sig også gældende på dette område, i og med at der indgås en handel, hvilket vil sige, at du også her har 2 års reklamationsfrist. Det skal dog pointeres, at købes dyret privat, f.eks. gennem en avisannonce, er det tilladt og helt normalt at der aftales at købeloven ikke gælder. Har man ikke aftalt noget, kan man klage i op til 2 år efter købet. Bliver man ikke enig i denne klage er det dog ikke muligt at klage til Forbrugerklagenævnet, da det er en privat handel.

    Nyttige ting at tage i betragtning:
  • Sælger har pligt til at oplyse køber om eventuelle væsentlige fejl ved kæledyret. Har sælger gjort dette, må køber til gengæld accepterer disse fejl.

  • Ikke enhver fejl ved kæledyret er en mangel. F.eks. er skønhedsfejl (tandmangel, fejlfarvning m.v.) normalt ikke en mangel ved en familiehund, mens disse fejl kan være mangler ved en udstillingshund. Derimod er det altid en mangel, hvis der er fejl ved kæledyret, som generer, eller måske ligefrem invaliderer den. Så hvis man som køber har et særligt formål med dyret, er det vigtigt at få dette præciseret ved købet.

  • En mangel skal kunne føres tilbage til sælger, som regel enten noget arveligt, medfødt, eller noget som var til stede inden købet.


  • Hvis det viser sig at dyret har en mangel, har køber krav på at få betalt omkostningerne til dyrlæge eller få et nedslag i prisen et nedslag i prisen. Hvis manglen er alvorlig, har man krav på, at få alle pengene retur, mod at dyret leveres tilbage til sælger.


  • Gode råd:
  • Det er en rigtig god idé at lave en købsaftale, en sådan er bindende, hvorfor både køber og sælger bør være enige om, hvad der er aftalt.

  • Lav kun én aftale. Det er bedst at afklare alt vedrørende handlen på en gang. F.eks. aftaler vedrørende udstillingspligt mv.

  • Som sælger, giv da loyale oplysninger om dyret, også vedr. eventuelle fejl og mangler. Har sælger gjort dette, må køber til gengæld accepterer disse fejl, og kan ikke senere klage over dem.

  • Hvis du havner i en situation, hvor du får brug for at klage, kan du rette henvendelse til Forbrugerklagenævnet på tlf. 70 13 13 30.
  • Fitness centre og medlemsskab
    4. marts 2005
    Du har tegnet et års medlemskab i et fitness-center, men vil nu gerne ud af dette medlemskab
    Du har netop ladet dig friste af et medlemskab i et fitness-center. Du laver en kontrakt, hvor aftalen lyder på, at du binder dig for 1 års medlemskab.
    Men da du kommer hjem og får tænkt lidt over det, fortryder du. Men hvordan er det nu lige med at fortryde en aftale?

    Du har ikke nogen fortrydelsesret, og kan umiddelbart ikke melde dig ud, medmindre fitness-centret er indstillet på det.

    Du kan følgende:

  • Få sagt dit medlemskab op i god tid. Som oftest er der 1-3 mdr. opsigelsesfrist.

  • Du kan eventuelt sige det op, allerede efter du har tegnet det.

  • Husk at sende en skriftlig opsigelse, tage en kopi af brevet og send det fra dit posthus, hvor du kan får registreret din forsendelse. Så kan du bevise, at du har opsagt dit medlemskab.
  • Varedeklarationer
    3. marts 2005
    Forbrugerne skal kunne stole på varebetegnelser, billeder, anprisninger og reklamer for et produkt.
    Derfor er der også helt klare regler for, hvilke oplysninger der skal fremgå af en færdigpakket vare.

    I en varedeklaration indgår bl.a. varebetegnelse, ingrediensliste og mængdeangivelse af ingredienser.
    En varedeklaration skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket. På små pakninger med en overflade på mindre end 10 cm2 kræves ikke en ingrediensliste.
    På færdigpakkede fødevarer skal der stå hvilken vare det drejer sig om, der må altså ikke angives et eller andet smart fantasinavn.
    Færdigpakkede varer der består af mere end én ingrediens, skal være påført en liste hvor ingredienserne fremgår. Den ingrediens der er mest af skal stå først, og den der er mindst af skal stå til sidst.

    For at give forbrugeren bedre mulighed for at vurdere fødevarens kvalitet og sammenligne den med indholdet i andre fødevarer, er der visse krav til ingredienslisten der skal være opfyldt:
  • Hvis ingrediensen indgår i varebetegnelsen skal mængden angives. Fx kylling i ”kyllingesalat”

  • Er ingrediensen vist på et billede eller på anden måde fremhævet, skal mængden angives. Fx billede af asparges på en ”kyllingesalat”

  • Mængden af en ingrediens som må forventes at være i varen. Fx kød i spegepølse.

  • Er ingrediensen væsentlig for at karakterisere varen og adskille den fra lignende varer skal den fremgå af ingredienslisten. Fx marcipan som kan indeholde varierende mængder af mandler.


  • Mængden skal angives med den procentdel af varen som den udgjorde på fremstillingsdatoen.

    Ligeledes er der fastsatte krav til mærkning og markedsføring af en vare:
  • “Med citronsmag” og “med vanillesmag” betyder, at produkterne ikke indeholder citron og vanille, men at produktet i stedet indeholder aroma, der smager af henholdsvis citron og vanille.

  • “Solbærdrik”, “Hindbærdrik” osv. er betegnelser for saft, der ikke udelukkende består af rene bær, men som er fremstillet med aromastoffer.

  • Produkter med betegnelsen “af fransk type” eller
    “efter engelsk opskrift” stammer ikke fra Frankrig eller England.

  • “Luksus” må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, hvori det luksuriøse ligger.

  • Børnemad må ikke mærkes “uden farvestoffer”, fordi farvestoffer altid er forbudt i børnemad i Danmark


  • Hvis der er tilsætningsstoffer i varen skal disse fremgå af ingredienslisten, både hvilken kategori de tilhører, samt deres navn eller E-nummer. Det skal også fremgå, hvis der er tilsat aroma.

    Hvis du som forbruger oplever, at produktet ikke holder hvad det lover, f.eks. at mærkningen eller markedsføringen er vildledende, kan du rette henvendelse til den lokale Fødevareregion.
    RKI
    3. marts 2005
    Registrering af kreditoplysninger
    Private erhvervsdrivende og offentlige virksomheder kan indberette skyldnere til et kreditoplysningsbureau som for eksempel Ribers Kredit Information (RKI) eller Debitorregisteret.

    Bureauet har pligt til at orientere dig senest 4 uger efter registreringen, så du kan protestere i tilfælde af fejl. En urigtig kreditoplysning skal slettes - det skal den også, hvis du bestrider at skylde pengene, og der ikke er faldet dom på gælden.

    I det tilfælde skal du:

    - Skriv til bureauet, hvorfor du anser registreringen for forkert, forlang kvittering for sletningen. Gem kopi af dit brev.

    Bureauet må gerne registrere mindre gældsbeløb, men må kun videregive oplysninger om dårlige betalere, som har gæld over 1000 kroner.

    Har du betalt en registreret gæld - så tjek hos bureauet, at du er slettet.

    Bureaet skal slette din registrering efter 5 år, selvom gælden består.

    Regler for registrering af gæld til privat virksomhed eller offentlig virksomhed er forskellige.

    - Læs om registrering efter persondataloven på Datatilsynets hjemmeside

    - Råd om lovlig og ulovlig inkassovirksomhed

    - Råd om rykkergebyr og inkassoomkostninger
    Medicin med advarselstrekant
    3. marts 2005
    En rød trekant på medicinpakken betyder, at medicinen virker sløvende eller "berusende"
    Alle ved, at man ikke skal drikke alkohol, før man færdes i trafikken - men er du klar over, at hvis der er en trekant på din medicinpakke, så risikerer du, at dine reaktionsevner er lige så sløve, som hvis du var beruset. En rød trekant på din medicinpakke betyder nemlig, at lægemidlet er i kategorien 'trafikfarlige lægemidler' - og at du skal passe på med at tage den slags medicin inden du færdes i trafikken, fører maskiner eller laver risikofyldt arbejde.

    Sløvhed og beruselse
    De trafikfarlige lægemidler er ofte enten sløvende eller berusende. At et lægemiddel virker berusende betyder, at ens opfattelse af situationen påvirkes, og man for eksempel får en uberettiget tro på, at man kan klare enhver situation - og da det ikke er tilfældet, kan det give årsag til farlige situationer i trafikken.

    Hvor træt bliver jeg?
    Det gælder for trafikfarlige lægemidler ligesom for alkohol, at der kan være stor forskel fra person til person, hvor påvirket man bliver. Men for lægemidler findes der ingen trafiksikker dosis. Trafikfarlig medicins sløvende virkning er som regel værst/størst de første dage, man er i behandling med den. Føler man sig ikke træt eller sløv efter et par dages behandling med lægemidlet, kan man atter begive sig ud i trafikken.

    Hvilke har en rød trekant?
    Følgende typer medicin har er mærket med en rød trekant:
  • Sovemedicin
  • Nervemedicin
  • Epilepsimedicin
  • Midler mod transportsyge/søsyge
  • Nogle midler mod høfeber/allergi/overfølsomhed. Der er i de senere år kommet nye antihistaminer, der ikke er mærket med den røde advarselstrekant
  • Nogle hostemidler
  • Nogle stærke midler mod smerter
  • Muskelafslappende midler


  • Indtager man flere forskellige midler med rød trekant samtidig, så forstærkes den sløvende virkning. Samtidig skal du være opmærksom på, at indtager du alkohol samtidig med, at du behandles med et lægemiddel med rød trekant, så forstærkes den sløvende virkning af lægemidlet.

    Tre gode råd
  • Vær altid opmærksom på, om der er en rød advarselstrekant på emballagen af det lægemiddel, du tager
  • Find ud af, hvordan du reagerer på de lægemidler, du indtager, før du begiver dig ud i trafikken
  • Vær tilbageholdende med alkohol, når du tager et lægemiddel mærket med rød advarselstrekant på emballagen


  • Er du i tvivl
    Er du i tvivl om, hvorvidt den slags medicin, som du tager har en sløvende virkning, så kontakt din praktiserende læge eller din lokale apoteker. De kan hjælpe dig med at svare på spørgsmål om lægemidler.
    Biblioteksudlån
    2. marts 2005
    Bibliotekerne må kræve op til 240 kr. hvis du afleverer dine bøger for sent
    Til de gratis glæder hører det at låne bøger eller musik på folkebiblioteket. Husk bare at der kan være udgifter forbundet med lånet, hvis du glemmer at aflevere tingene tilbage i rette tid.



    I følge Lov om Biblioteksvirksomhed kan folkebibliotekerne maximalt kræve et gebyr på 240 kr. for voksne og 120 kr. for børn under 14 år, hvis afleveringen sker mere end 30 dage efter lånetidens ophør. Der må ikke kræves betaling for selve hjemkaldelsen, men kun når tidsfristen overskrides.

    Afleverer man inden for en uge efter afleveringsdatoen, kan gebyret højst udgøre 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn og unge under 14 år. Afleverer man mellem 7 og 30 dage efter fristens udløb, kan gebyret højst udgøre 120 kr. for voksne og 60 kr. for børn under 14 år.

    Bøden du betaler ved for sen aflevering gælder alle de materialer, som du har lånt sammen og afleverer sammen. Hvis du har lånt 5 bøger samme dag, skal du kun betale én bøde, hvis du afleverer alle fem bøger sammen. Afleverer du fire bøger en dag og én den næste dag, skal du betale bøden to gange.

    Andre gebyrer:
    Biblioteket har ret til at opkræve dig et gebyr, hvis du har mistet dit lånerkort, og gerne vil have et nyt udstedt. Gebyret skal være rimeligt i forhold til biblitekets udgifter i forbindelse med udstedelsen af et nyt lånerkort.

    Desuden må biblioteket gerne tage et mindre gebyr for at sende dig en besked, hvis du har reserveret eller bestilt materialer. Dette gebyr er normalt svarende til portoen på brevet.

    Skylder du gebyrer til biblioteket er det muligt i henhold til loven at udelukke dig fra at benytte biblioteket, indtil gælden er bragt ud af verden. Det samme gælder, hvis du ikke afleverer de lånte materialer i ubeskadiget stand.

    Ovenstående gebyrsatser er gældende for folkebibliotekerne.
    De reguleres i henhold til gældende love eller bekendtgørelser.
    Københavns retshjælp
    13. december 2004
    Få hjælp til en sag
    Københavns retshjælp er en uafhængig, selvejende institution.
    Ordningen er baseret på frivilligt arbejde og udføres af 120 advokater, jurister og jurastuderende.
    Medarbejderne har tavshedspligt og hjælper dig med sagen fra start til slut.

    For at kunne bruge retshjælpsordningen skal du opfylde nogle økonomiske betingelser.
    Summen af din personlige indkomst, såsom løn, kapitalindkomst, aktieindkomst med videre, er afgørende for om du kan benytte ordningen. Summen reguleres årligt pr. 1. januar.

    Retshjælpen kan bistå i de fleste sagstyper, men der er dog enkelte undtagelser.

  • Straffesager, samt sager om freds- og æreskrænkelser

  • Køb og salg af fast ejendom, samt oprettelse af pantebrev mv.

  • Erhvervssager for aktivt erhvervsdrivende


  • Hvis retshjælpen ikke kan behandle en sag vil du modtage et mundtligt råd samt henvisning til almindelig advokatbistand. Retshjælpen må ikke udpege en advokat eller påtage sig sagen privat for dig.
    Hormonforstyrrende stoffer
    8. september 2004
    Ingen kender de langsigtede virkninger af hormonforstyrrende stoffer. Forbrugerrådet har samlet nogle gode råd til, hvordan du undgår hormonforstyrrende stoffer i din hverdag.
    Vores viden om hormonforstyrrende stoffer er begrænset, men vi ved med sikkerhed at stofferne findes i en lang række af de ting, som vi omgiver os med. I regntøj, i legetøj, i kosmetik og i fødevarer.... Ingen kender de langsigtede effekter, som hormonforstyrrende stoffer har på miljøet og på menneskers sundhed, men allerede nu ses eksempler på kønsskifte og nedsat forplantningsevne i naturen.

    I dag er man uenige om, hvor alvorlig situationen er. Men eksperter er enige om, at det er afgørende hvor mange stoffer vi udsættes for og hvornår vi udsættes for stofferne. Eksempelvis antages det, at fostertilstanden er den mest sårbare.

    Forbrugerrådet har i samarbejde med Dansk Naturfredningsforening og Økologisk Råd lavet nogle gode råd, som kan hjælpe dig med til at nedsætte påvirkningen af hormonforstyrrende stoffer:

  • Køb kun økologisk kød

  • Se efter miljømærkerne Blomsten og Svanen på dine varer

  • Undgå PVC i regntøj, husholdningsfilm, voksduge og legetøj

  • Køb creme og kosmetik, der er miljømærket

  • Køb PC'er og andre elektronikvarer uden brommerede flammehæmmere


  • - Du kan læse mere om hormonforstyrrende stoffer i pjecen Stof til Eftertanke - Hormonforstyrrende stoffer i din hverdag. Pjecen er i pdf-format.
    Hårfarver
    8. september 2004
    Otte spørgsmål og svar om hårfarver
    Hvilke kemiske hårfarver er de mest sikre?
    Forbrugerrådet har registreret over 100 danskeres skader med hårfarver, og de har brugt hårfarve af mærkerne Henkel, LÓreal, Wella og Goldwell. Disse fire er næsten identisk med det samlede antal kemiske hårfarveproducenter på det danske marked. Vi kan ikke umiddelbart anbefale dig nogen kemiske hårfarver overhovedet.

    Hvordan kan man genkende de kemiske hårfarver?
    Alle farvemidler i hårfarver og toner, der ikke kan vaskes ud, kan indeholde sundhedsmæssigt betænkelige kemikalier som phenylendiamin, resorcinol, toluen 2,5 diamine. En tommelfingerregel siger, at hvis der er to komponenter i produktet, som skal blandes, er det en permanent hårfarve. Det er de parmanente hårfarver der er sat i sammenhæng med forekomst af blærecancer.

    Hvis jeg følger allergitesten nøje, er der så nogen problemer?
    1) Allergitesten giver dig ingen garanti for at undgå en allergi - og de 48 timer, som producenterne anbefaler, er ikke tilstrækkeligt. Hudlæger mener, at der kan gå op til otte dage, før en allergi viser sig. Hvis man ikke er sensibiliseret i forvejen kan man blive sensibiliseret af testen og så få en reaktion næste gang man udsættes for farven. Dette taler for at udføre testen 2 gange og vente ca. en uge anden gang.
    2) Hovedbunden udgør et større kropsareal end et par kvadratcentimeter på armen. Hovedbunden optager måske stofferne anderledes pga. hovedbundens struktur.
    3) Farvestofferne oxideres under farvningen, når man tilsætter fremkaldervæsken (hydrogenperoxid), hvilket ændrer farvestoffets struktur og dets egenskaber til at kunne fremkalde en allergi. Derudover kan hydrogenperoxid irritere hovedbunden og gøre den mere følsom overfor andre stoffer.

    Jeg har altid uden problemer holdt mig til det samme produkt, er der så nogen risiko?
    Du mindsker ikke risikoen for allergi ved at holde dig til samme produkt. Det skyldes, at allergien bygges op og lige pludselig kan bryde ud.

    Kan hårfarve skade mit foster?
    Som gravid bør du ikke udsætte dig selv for unødvendige kemiaklier, herunder også hårfarver.

    Er der nogen risiko, når man laver lyse striber?
    Vi har konstateret både hårtab og allergi, når folk forsøger at lave lyse striber. Brintoverilten kan give allergiske reaktioner, og det samme kan farvestoffer, som der ofte er i produkter til lyse striber.


    Er det mere sikkert at få en frisør til at farve håret?
    I Forbrugerrådets undersøgelse om skader efter brug af hårfarver er der både sager fra hjemmefarvninger og frisørfarvninger. Dog flest fra hjemmefarvninger. Hårfarver fra såvel Wella og Goldwell hos frisøren som Henkel og LÓreal til hjemmebrug har fremkaldt skader.

    Er der noget alternativ til kemiske hårfarver?
    Populært sagt er plantefarver et alternativ til kemiske farver. I planter forekommer naturlige farvestoffer. Men fordi noget stammer fra naturen er det ikke en selvfølge at det er ufarligt. Derudover kan de naturlige farvestoffer være opkoncentreret så de bliver 'stærkere' end i naturen.
    Der er ikke vist sammenhæng mellem skyllefarve og blærecancer. Og da der er set en sammenhæng mellem de permanente farver og blærecancer anbefaler vi skyllefarver frem for de permanente. Skyllefarven holder kun et mindre antal hårvaske. Farvemetoden går ud på, at hårfarven sætter sig som en film rundt om håret. Ved en permanent farvning sker der en binding af farvestoffet inde i hårstrået og farven skal vokse ud.
    Hvis du vælger henna kan du spørge om produktet indeholder stoffet Lawsone, som mistænkes for at være kræftfremkaldende. En række importører lover, at deres produkter er uden Lawsone. Spørg i forretningen.
    Gavekort og tilgodebeviser
    8. september 2004
    Forældelsesfrist på gavekort og tilgodebeviser
    I mange forretninger er det almindeligt at udstede gavekort og tilgodebeviser.

    Hvis du modtager sådan et, skal du være opmærksom på om det er dateret korrekt, men også tjekke om der er fastsat en udløbsdato. Du har som udgangspunkt krav på at kunne benytte et gavekort og tilgodebevis i 3 år fra udstedelsesdatoen.

    Dette gælder i følge bestemmelserne i forældelsesloven fra 2007. Gavekort og tilgodebeviser forældes som hovedregel først efter 3 år, og Forbrugerklagenævnet fastslog dette ved en afgørelse i Juridisk Årbog 2001, s. 160, hvor en tidsbegrænsning på et år på et tilgodebevis blev tilsidesat som urimeligt efter aftaleloven. Men vi anbefaler, at du bruger dit gavekort eller tilgodebevis så snart du kan, for ikke at risikere, at forretningen går konkurs inden beviset udløber.

    Heldigvis findes der forretninger som yder en højere service, og ligefrem tilbyder at du kan benytte kortet, lige så længe forretningen eksisterer.
    Tænk + Test nr. 30/2002 indeholder en undersøgelse af gavekort fra 10 forskellige forretninger.
    Den almindelige forældelsesfrist var før 1.1.2008 5 år. Som en overgangsbestemmelse gælder den gamle frist indtil 1. januar 2011.


    Uddrag af Juridisk Årbog 2001:

    6.8.1. Et tilgodebevis var ifølge en påtegning kun gyldigt i 1 år. Tidsbegrænsningen blev tilsidesat som urimelig

    I forbindelse med tilbagelevering af et par støvler havde en forbruger fået et tilgodebevis på 998 kr. Tilgodebeviset var påtegnet »gyldigt 1 år«. Forbrugeren havde ikke været opmærksom på den præcise udløbsdato, og da hun umiddelbart efter tidsfristens udløb ville bruge tilgodebeviset, afviste forretningen at indløse det.

    Forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet, der den 11. juli 2001 traf følgende afgørelse:

    »Klager har i forbindelse med tilbagelevering af et par støvler modtaget et tilgodebevis på 998 kr. Det fremgår af en påtegning på tilgodebeviset, at det er gyldigt i et år.

    Såfremt støvlerne er taget tilbage på grund af en hævebegrundende mangel, har indklagede været forpligtet til at betale købesummen tilbage og har ikke været berettiget til at nøjes med at udstede et tilgodebevis.

    Parterne har imidlertid givet modstridende oplysninger om baggrunden for udstedelsen af tilgodebeviset, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om indklagede har taget støvlerne tilbage pr. kulance eller som følge af en mangel ved støvlerne.

    Indklagede har gjort gældende, at tilgodebeviset giver forbrugeren en væsentlig længere frist end almindeligt foreskrevet. Et vilkår, der begrænser gyldigheden af et tilgodebevis til et år, betyder imidlertid en væsentlig skærpelse i forhold til lovgivningens almindelige regler, hvorefter et tilgodebevis tidligst forældes efter 5 år. Under henvisning hertil samt til, at indklagede ikke har angivet nogen rimelig grund til at tidsbegrænse tilgodebeviset, finder nævnet, at vilkåret er urimeligt og kan tilsidesættes som ugyldigt i medfør af aftalelovens § 38 c sammenholdt med § 36.«

    Nævnet fandt på den baggrund, at den erhvervsdrivende skulle anerkende, at gyldigheden af tilgodebeviset ikke kunne tidsbegrænses til 1 år. (2001-62/7-989)
    Pris incl. moms
    3. september 2004
    Varer, der sættes til salg i forretningerne skal have en tydelig prismærkning, det vil sige prisen skal være inklusiv moms og diverse afgifter. Men hvordan er det, når du indhenter tilbud, eller eksempelvis bestiller et læs brænde via telefonen, skal den opgivne pris så også være inklusiv moms?
    I visse brancher er det kutyme, at de priser, der bliver oplyst er eksklusiv moms. Det er eksempelvis brancher indenfor tømrer-, murer- og malerfaget.
    Det er derfor en god idé altid at forhøre sig om prisen, inden du afgiver din endelige bestilling. Det er sådan, at prisangivelser for varer og ydelser tydeligt skal tilkendegive, hvis prisen IKKE indbefatter moms.

    Står du for at skulle indhente tilbud eller bestille varer via telefon, følger her et par gode råd:

  • Husk altid at spørge om den oplyste pris er inklusiv moms og få det på skrift, så der ikke senere opstår tvist om, hvad der er aftalt.


  • Bestiller du via telefonen, så få tilsendt ordrebekræftelse, hvor den oplyste pris er alt inklusiv.


  • Har man fået oplyst en pris, og fremgår det ikke, at den er uden moms, har man ret til at gå ud fra, at den oplyste pris er inklusiv moms og andre afgifter.
  • Soldyrkning
    16. juli 2004
    Forbrugerrådet anbefaler, at du bruger solcreme, når du befinder dig i solen.
    Miljøstyrelsens råd til voksne er:

  • Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15.

  • Søg skygge.

  • Brug hat, og tag let tøj på.

  • Brug solcreme.


  • Miljøstyrelsens råd til børn er:

  • Lad ikke børn opholde sig ubeskyttede i solen.

  • Helt små børn, som ikke kan kravle eller gå, bør aldrig opholde sig i direkte sol.

  • Undgå middagssol mellem kl. 12-15.

  • Skygge er godt - medbring den eventuelt selv i form af en parasol.

  • Let sommertøj og en lille hat er en god beskyttelse for børn, der leger i solen.

  • Når helt små børn ikke opholder sig i solen, er solcreme sjældent nødvendigt. Hvis man vil sikre sig mod genskin fra f.eks. havet eller fra hvidt sand, kan man dog smøre lidt creme på kinder, næse og håndrygge.

  • Til lidt større børn anbefales solcreme med højt faktortal, dvs. omkring 15, men husk at solcremen let mister sin virkning - f.eks. efter en tur i vandet.

  • Børn under 12 år frarådes at bruge solcreme, der indeholder stoffet 4-methylbenzylidene camphor.

  • Sørg for, at børnene er smurt godt ind i solcreme, før de kommer ud i solen.



  • Hvilken solcreme skal jeg bruge?

    Det vigtigste råd er at huske at bruge solcreme!

    Hvad angår mærker, så anbefaler Forbrugerrådet at bruge en miljømærket solcreme. En miljømærket solcreme lever op til en række skrappe miljø- og sundhedskriterier og er forbrugerens mulighed for et sikkert valg. Se eventuelt mere herom på Ecolabel For øjeblikket findes der en række solcremer med Svanemærket (sommer 2004). Disse forhandles i Matas.

    Hormonforstyrrende stoffer i solcreme
    På linje med Miljøstyrelsen anbefaler vi at undgå solcremer med stoffet 4 MBC (4-Methylbenzylidine Camphor) til børn under 12 år. Se på indholdsfortegnelsen.

    Miljøproblematisk kemi i solcreme
    Som i anden kosmetik kan der findes stoffer i solcremer, der er problematiske for miljøet. Du kan selv teste, hvilke stoffer der er tale om, på Informationscenteret for Miljø- og Sundheds hjemmeside - se under "kemi i kosmetik". Når du vælger Svanemærket solcreme, er du sikker på at undgå de miljøproblematiske stoffer.

    Se også Kræftens Bekæmpelses hjemmeside med solråd
    GMO-mærkning
    27. april 2004
    Nye regler om mærkning af genetisk modificerede organismer (GMO) og GM produkter i fødevarer efter 18. april 2004

    18. april 2004 træder der nye mærkningsregler i kraft for fødevarer og foder produceret ved hjælp af genmodificerede organismer (GMO). Reglerne er en udvidelse af de eksisterende EU-regler for GMO-mærkning. Det betyder, at flere fødevarer, der er produceret ved hjælp af GMO, nu bliver mærket.

    Siden 1996 er der dyrket gensplejsede planter i store dele af verden, og i 2003 var over halvdelen af verdens sojaproduktion gensplejset. Gensplejsede planter indgår derfor i mange fødevarer, foderstoffer og ingredienser. Gensplejsede planter må ikke dyrkes eller anvendes til foder og fødevarer i EU, før de er vurderet og fundet sikre i forhold til sundhed og miljø.

    Siden 1999 har EU holdt en pause for godkendelse af nye GMO'er og har brugt tiden til at udvikle et nyt regelsæt for godkendelse, sporbarhed og mærkning. Efter vedtagelsen af de nye regler, har EU-Kommissionen sat gang i godkendelsesprocedurerne for nye GMO'er.

    Mærkningsreglerne før og nu

    Reglerne om mærkning har hidtil betydet, at man kun skulle mærke produkter, hvori man kunne påvise selve det genmodificerede arvemateriale (DNA) eller det tilhørende protein. Med de nye EU-regler skal man fra 18. april 2004 mærke alle produkter og ingredienser, herunder tilsætningsstoffer, der er fremstillet fra en gensplejset plante eller mikroorganisme - også selvom det ikke kan måles. Forbrugerne bliver dermed bedre informeret om, hvorvidt ingredienser stammer fra en GMO eller består af GMO.

    Kød, mælk og æg fra dyr fodret med gensplejset foder skal dog fortsat ikke mærkes, da der ikke er GMO i produktet. Tilsvarende skal hjælpestoffer fra en GMO, der anvendes i selve fremstillingen af fødevarer, men som ikke er en ingrediens i produktet, ikke mærkes, fordi der ikke er GMO produkter med en teknologisk funktion, til stede i fødevaren.

    Tidligere skulle man for eksempel mærke sojamel fra gensplejset soja, fordi det indeholder protein og DNA fra sojaplanten. Derimod skulle man ikke mærke sojaolie eller vitamin E produceret fra den samme gensplejsede plante, fordi de ikke indeholder DNA eller protein. Efter 18. april 2004 skal man både mærke sojamel, sojaolie, vitamin E, lecithin og alle andre ingredienser, herunder alle tilsætningsstoffer der fremstilles fra gensplejset soja, uanset om det kan påvises med en analyse.

    Hvilke produkter skal mærkes efter 18. april 2004?

      EKSEMPLER Mærkning før 18. april 2004 Mærkning efter 18. april 2004
    GM plante eller dele heraf Julesalat, majs, tomater Ja Ja
    Fødevarer fra dyr fodret med gensplejset foder Æg, kød, mælk Nej Nej
    Ingredienser og fødevarer produceret fra genmodificerede organismer Majsmel Ja Ja
    Raffineret majs,- soja, - rapsolie Nej Ja
    Glucose sirup produceret fra majsstivelse Nej Ja
    Produkter fremstillet ved hjælp af hjælpestoffer fra GMO'er Fødevarer hvor der er anvendt GM enzymer under fremstillingen Nej Nej*
    Tilsætningsstoffer fremstillet af GMO'er Vitamin E udvundet fra GM sojabønner Mælkesyre produceret af en GM mikroorganisme Nej Ja
    * Visse enzymer defineres som tilsætningsstoffer. Disse skal GMO mærkes i ingredienslisten hvis de stammer fra en GMO.

    Hvordan kan det ses på mærkningen?

    Det skal fremgå af ingredienslisten eller på anden måde, om en fødevare eller ingrediens stammer fra en GMO. Reglerne giver flere muligheder. Enten skal der efter ingrediensen stå "genetisk modificeret" - for eksempel "sojaprotein (genetisk modificeret)" eller "sojaolie fremstillet af genetisk modificeret soja." Det kan også fremgå af en fodnote i ingredienslisten.

    Her ses hvordan en ingrediensliste kan se ud på identiske småkager før og efter de nye regler om GMO-mærkning:

    Småkager

    Før 18. april 2004

    Ingredienser: Hvedemel, sukker, mandler, æggeblomme, mælkepulver, vegetabilsk olie, honning, æg, bagepulver (E500, E503, E450), krydderier, salt, emulgator (E322)

    Efter 18. april 2004 (eksempel 1)

    Ingredienser: Hvedemel, sukker, mandler, æggeblomme, mælkepulver, vegetabilsk olie (indeholder olie fremstillet af genetisk modificeret soja), honning, æg, bagepulver (E500, E503, E450), krydderier, salt, emulgator (E322 (fremstillet af genetisk modificeret soja)).

    Efter 18. april 2004 (eksempel 2)

    Ingredienser: Hvedemel, sukker, mandler, æggeblomme, mælkepulver, sojaolie*, solsikkeolie, honning, æg, bagepulver (E500, E503, E450), krydderier, salt, emulgator (E322*).
    * fremstillet af genetisk modificeret soja

    Bagatelgrænse

    Selvom en virksomhed ikke anvender GMO i fødevarer, kan der alligevel forekomme spor af GMO i produktet. Der er ikke krav om mærkning af sådanne ingredienser hvis højst 0,9 pct. af ingrediensen stammer fra en GMO og det dokumenteres, at forekomsten er utilsigtet eller teknisk uundgåelig.

    Denne bagatelgrænse er indført fordi det kan være umuligt helt at adskille produktionen af GMO og non-GMO. Anvendelsen af GMO i den økologiske produktion er ikke tilladt, men som for andre varer kan det ikke garanteres at økologiske produkter kan friholdes fra utilsigtet forekomst. Derfor gælder bagatelgrænsen også i økologiske produkter og i foder til økologiske dyrehold. Hvis grænsen overskrides kan produktet ikke godkendes som økologisk.

    Vidste du,

    • at alle levende organismer som frugt, grøntsager, dyr, mennesker og bakterier indeholder gener
    • at generne bestemmer udseende og funktion af levende organismer
    • at man ved gensplejsning kan tage et bestemt gen ud af én organisme og sætte det ind i en anden (genmodificeret organisme) for at overføre en egenskab
    • at alle genetisk modificerede (gensplejsede) organismer i EU skal miljø- og sikkerhedsgodkendes.

    Ovenstående information er udarbejdet i fællesskab af:

    • FødevareIndustrien i Dansk Industri
    • Landbrugsraadet
    • Fødevaredirektoratet
    • Forbrugerrådet
    • Dansk Supermarked Gruppen
    • Coop Danmark
    • De Samvirkende Købmænd

    Du kan finde mere information om GMO i landbrug og fødevarer hos
    FødevareIndustrien i Dansk Industri:www.fi.di.dk
    Fødevaredirektoratet:www.fdir.dk
    Landbrugsraadet:www.landbrugsraadet.dk
    Forbrugerrådet:www.fbr.dk
    Biotik:www.biotik.dk
    Biotikcenter:www.biotikcenter.dk

    Download denne vejledning i pdf-format
    19. april 2004
    Organiseret rabat
    23. april 2004
    Forretninger kan give rabat til medlemmer af bestemte foreninger. De skal dog gøre alle kunder opmærksomme på, at en særlig gruppe kunder kan handle til rabatpris.
    Mange danskere får rabat, når de handler i bestemte forretninger. Måske har deres håndboldklub lavet en aftale med sportsforretningen, måske har deres arbejdsplads lavet en aftale om billigere benzin på den lokale servicestation eller også er de med i en indkøbsforening. Fælles er, at de på baggrund af et medlemsskab i en forening eller deres arbejdsplads får en rabat, når de handler bestemte steder. Det bliver kaldt for "organiseret rabat".

    Regler for organiseret rabat
    Og det er fuldt lovligt - virksomheder og forretninger må nemlig gerne give rabat eller særtilbud på deres varer til bestemte grupper kunder. Men for at alle forbrugere bedre kan gennemskue om forretningen giver rabat og i givet fald til hvem, så har Forbrugerombudsmanden opstillet nogle retningslinjer:

    • Forretningen skal have skilte på alle indgangsdøre, der oplyser, at der ydes rabat til bestemte grupper af kunder.

       
    • Forretningen skal opbevare en liste over alle de grupper, som opnår rabat. Listen skal indeholde navn på grupperne og rabattens størrelse i enten kroner og øre eller i procent.

       
    • Du har som kunde ret til at se den liste, som forretningen skal opbevare.

       
    • Du kan ikke stille krav om at få den samme rabat, medmindre du selv har et medlemsskab i en af de af butikken anførte foreninger.

      Der er i sommeren 2006 kommet nogle nye regler, nu hvor organiseret rabat er kommet til at høre under markedsføringsloven. Der skal efter paragraf 16 skiltes både når der ydes organiseret rabat for varer og for visse tjenesteydelser.

      Bekendtgørelse om skiltning med organiseret rabat, eller anden særlig fordel BEK nr 866 af 12/10/1994 (Gælder kun for varer, men principperne gælder nu også for tjenesteydelser)

      Kan du klage?
      Du kan klage over, at sælgeren ikke skilter med organiseret rabat. Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med reglerne om markedsføringsloven, som organiseret rabat hører under.
    Tatovering og piercing
    19. april 2004
    Det er en gammel skik at udsmykke kroppen, men derfor er der alligevel grund til at tænke sig om før man gør det
    Tatoveringer har været kendt så længe der har eksisteret mennesker, ligeledes har piercinger i form af øreringe altid eksisteret. Piercinger har dog efterhånden taget et omfang, der giver anledning til bekymring, eftersom det ikke længere kun er i ørerne man bliver piercet, men også på andre steder af kroppen.

    Det bekymrende ved tatoveringer er, at enhver kan nedsætte sig som tatovør, og ofte er det uautoriserede personer, der udfører piercinger.

    Lov om tatovering bestemmer, at det er strafbart at tatovere folk i hovedet, på halsen og på hænderne - og at tatovere personer under 18 år. Men der er ingen regler for de farver, man tatoverer med.

    Der er ingen tilsvarende lovgivning vedrørende piercing. De anvendte materialer er dog omfattet af regler, som skal sikre mod allergi, idet smykker i Danmark ikke må indeholde mere end 0,05% nikkel.

    Gode Råd

    • Er du i tvivl om et smykke indeholder nikkel, kan du få en tester på apoteket, som du har lov til at anvende på det smykke du evt. vil køb
       
    • Husk at en tatovering er levende. Den vil ændre sig over tid. Når du bliver gammel - bliver tatoveringen også gammel
       
    • Det er ikke ulovligt at være tatoveret i hovedet, på halsen og på hænderne. Man kan ikke straffe en person som er blevet tatoveret i hovedet i udlandet. Tatoveringen er der jo
       
    • Hvis du er under 18 år skal du have dine forældres samtykke til at blive piercet
       
    • Vær opmærksom på de kosmetiske gener, der kan opstå hvis du fortryder. Det er svært at fjerne tatoveringer og piercinger helt
       
    • Vær opmærksom på bivirkninger i form af infektioner, allergi mm. Det er nemlig sådan, at knap halvdelen af stofferne der anvendes til tatovering, ikke er vurderet til kosmetisk brug. Derfor ved man ikke om de kan skade sundheden på lang sigt. Bl.a. advarer Miljøstyrelsen mod hennatatoveringer, som kan give kraftig allergi. 
       
    • Er du blevet tatoveret eller piercet får du ½ års karantæne fra at være bloddonor.
    Digital kopiering
    15. marts 2004
    Nye regler for digital kopiering efter lovændringen december 2003

    Siden sommeren 2001 har digital hjemmekopiering af musik og film været tilladt. I december 2003 har Folketinget ændret ophavsretsloven, så reglerne er strammet lidt.

    Forbrugerrådet har sammen med Kulturministeriet lavet denne kortfattede information om reglerne.

    Generelt
    Du må lave digitale kopier af f.eks. cd'er og dvd-film til personlig brug for din egen hustand - altså til dig selv, din ægtefælle og dine børn. Det er dog forbudt at kopiere lånte og lejede eksemplarer og at omgå kopispærringer for at lave en digital kopi. Og du må heller ikke fremstille en kopi på grundlag af et ulovligt forlæg, f.eks. en ulovlig kopi af en cd.

    Du må kun kopiere lovlige værker. På internettet kan det være svært at se, om en musikfil eller en film er lagt på nettet med kunstnerens tilladelse eller ej. Som forbruger findes der ingen anden vejledning end at følge sin sunde fornuft, når man kopierer film eller musikfiler fra nettet.

    Digital kopiering er f.eks. kopiering ved hjælp af en cd- eller dvd-brænder - eller når du downloader fra internettet.

    Lovlige kopier

    Du må gerne:

    • Kopiere et værk, som kunstneren eller ophavsmanden selv har givet tilladelse til at kopiere
    • Kopiere en cd og spille den til en privat fest (også hos andre)
    • Kopiere en cd og lytte til den på kontoret på din arbejdsplads
    • Kopiere en cd/dvd til bilen, sommerhuset, båden, og til din discman, pc eller mp3-afspiller
    • Kopiere en lånt cd/dvd/lp/mc, hvis kopieringen sker på et analogt medie (kassettebånd eller videobånd)
    • Kopiere værker til personlig brug hentet på nettet, når værket er lagt ud med ophavsmandens samtykke
    • Omgå eller bryde en kode, kryptering eller kopisikring, hvis det er nødvendigt for at kunne se filmen eller lytte til musikken privat. Det kan f.eks. være tilfældet for at kunne se en dvd-film på din private Linux-pc
    • Bryde en dvd-regionskode.

    Ulovlige kopier

    Du må ikke:

    • Kopiere en kopi-cd eller kopi-dvd, når du har fået/lånt kopien af andre
    • Kopiere en original cd/dvd lånt af en ven
    • Kopiere en cd/dvd/lp/mc lånt på biblioteket
    • Kopiere en lejet dvd fra en videobutik
    • Kopiere værker hentet på nettet, når de er lagt ud uden kunstnerens eller ophavsmandens samtykke
    • Forære kopien af en cd/dvd væk
    • Udlåne, bytte eller sælge en kopieret cd/dvd
    • Sende en digital kopi via din e-mail
    • Bryde en kopispærring for at fremstille en kopi af en musik-cd eller dvd-film.

    Når det drejer sig om edb-programmer (herunder f.eks. computerspil) er reglerne helt anderledes. I loven om ophavsret er de undtaget fra retten til privat kopiering og retten til udlån. Det betyder, at du kun må gøre det som er tilladt ifølge programmets licensbetingelser.

    Du må dog altid tage en sikkerhedskopi af programmet, hvis det er nødvendigt for benyttelsen af det.

    Som regel siger licensbetingelserne, at man ikke må kopiere programmet, og at man kun må bruge det selv. Måske må man lave en backup-kopi til eget brug. Hvis man sælger programmet til andre, skal man selv slette det man har installeret og destruere alle kopier.

    Fremmed medhjælp
    Det er ikke længere tilladt at benytte "fremmed medhjælp, der medvirker i erhvervsøjemed" ved nogen form for kopiering. Det betyder for eksempel, at du ikke må benytte kopibutikker til at fotokopiere lærebøger og anden litteratur. Du må gerne selv kopiere på kopimaskiner opstillet på undervisningsinstitutioner og biblioteker.

     
    Kulturministeriet har oprettet en særlig hjemmeside om ophavsret, hvor du kan stille konkrete spørgsmål.

    På Kulturministeriets hjemmeside kan du læse mere om kopispærring og parallelimport.

    Parkeringsafgifter
    19. januar 2004
    P-afgifter fra private P-korps
    Hvis en P-plads er privat område, skal det på den ene eller anden måde fremgå (ved skiltning eller lign.), hvem der må holde dér, hvor længe og i hvilket tidsrum.
    Private P-korps kan sende dig en opkrævning for evt. at have glemt P-skiven, eller hvis du har overset et skilt med de gældende regler for parkering på det private område.
    Skulle du være så uheldig at modtage en opkrævning kan du benytte dig af følgende råd:

  • Betal med det samme såfremt du vedkender dig at have holdt ulovligt parkeret.

  • Hvis ikke dette er tilfældet, skal du i første omgang gøre indsigelser skriftligt over parkeringsafgiften. Vedlæg evt. kopi af P-billetten hvis du stadig har den, og send den som anbefalet brev. Det er vigtigt at du reagerer på afgiften, også selv om du ikke mener du skal betale.

  • Klag også til forretningen/ejeren af den private P-plads. Måske vil de ligefrem opsige et evt. samarbejde med det P-korps der uretmæssigt kræver pengene ind. Dette er sket i nogle tilfælde.

  • Det er P-korpset der har bevisbyrden når de påstår, at du har holdt ulovligt parkeret, ikke dig. Men der er ingen ankenævn, der kan behandle din klage, og du kan risikere store udgifter i form af sagsomkostninger hvis P-korpset anlægger retssag mod dig.

  • Der kan ikke pålægges rykkergebyrer, så længe P-korpset ikke har taget stilling til dine indsigelser.

  • Hvis du har lånt din bil ud, skal du ikke selv betale for en evt. parkeringsafgift du måtte få tilsendt fra P-korpset.
  • FDM har fået medhold i en sag ved Vestre Landsret, der slår fast, at en bilejer ikke kan blive pålagt at skulle oplyse navn, adresse, m.m. på den person man har lånt sin ud bil til. Som tredjemand i en P-sag er du ikke omfattet af privat aftaleret, aftalen omfatter kun føreren af bilen og P-kontrollen.
    Bemærk dog, at hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at du ikke selv kan have ført bilen, kan du risikere at blive dømt ved retten.
    Ophavsret og downloading
    5. januar 2004
    Hvem ejer musikken, og hvad er ulovligt?
    Forbrugerrådet har de seneste dage modtaget en række henvendelser fra forbrugere, der har modtaget et krav fra AntiPiratGruppen. Kravet har de fået, fordi de via internettet har stillet filer med musik, film og software til rådighed for andre internetbrugere.

    Forbrugerrådet kan ikke gå ind i de sager, som handler om et civilt søgsmål om brud på ophavsretten. Vi koncentrerer os i denne sag om registrering af privatpersoners færden på internettet, og har i den anledning skrevet til Datatilsynet.

    Uanset om AntiPiratGruppen i deres registrering har overtrådt nogle regler, er man dog i henhold til lov om ophavsret pligtig til at betale vederlag for udnyttelse af copyrightbeskyttet materiale.

    Brug de nedenstående links til at læse nogle udsnit af Lov om Ophavsret, som udstikker retningslinierne for, hvad der er lovligt og ikke lovligt, når det gælder fildeling via internettet. Du kan læse hele lov om ophavsret på Kulturministeriets hjemmeside.
    Hvad er straffen?
    28. november 2002
    Uddrag af lov om ophavsret:

    § 76. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

    1) overtræder § 2 eller § 3,

    2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,

    3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,

    4) undlader at fremsende opgørelse efter § 38, stk. 6,

    5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, og § 46, 1. pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller

    6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.

    Stk. 2. Er en forsætlig overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved erhvervsmæssigt at fremstille eller blandt almenheden sprede eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, kan straffen under særlig skærpende omstændigheder stige til hæfte eller fængsel indtil 1 år. Særlig skærpende omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelsen vedrører et betydeligt antal eksemplarer, eller hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig vinding.
    Medicin - opbevaring og kassering
    16. december 2003
    Medicin skal opbevares rigtigt - enten ved stuetemperatur eller i køleskab. Og du skal aflevere gammel medicin på apoteket.
    Din medicin skal opbevares rigtigt, hvis du vil sikre dig, at den kan holde - og så du sikrer dig, at virkningen ikke aftager, ophører eller direkte bliver skadelig. Og samtidig skal du huske, at medicin ligesom mange andre produkterer mærket med en holdbarhedsdato.

    Forbrugerrådet har opstillet nogle gode råd til, hvordan du hvis du vil undgå, at medicinen får utilsigtede virkninger. Der er også nogle råd til, hvad du gør, hvis medicinen bliver for gammel.

    Opbevaring
    Medicin skal opbevares på forskellige måder. Nogle typer medicin skal helst stå i skyggen i stuetemperatur - andre skal helst opbevares i køleskabet. At medicin skal stå i skyggen ved normal temperatur betyder, at det skal stå mørk, tørt og ved en temperatur på mellem 15 og 25 grader. Skal medicinen opbevares i køleskab, må den ikke anbringes i nærheden af kølelegemer. Temperaturen omkring kølelegemerne er meget lav, og den lave temperatur kan ændre eller ødelægge medicinens virkning. Du kan evt. lægge medicinen i et særskilt rum i køleskabet.

    Du kan altid finde oplysninger om, hvordan medicinen skal opbevares på indlægssedlen i medicinpakken.

    Gammel medicin
    Medicin kan ligesom alle andre produkter blive for gammel. Men der er forskel på, hvor lang tid medicin kan holde sig, fra du har åbnet pakken. Tabletter kan normalt holde 5 år, hvis du opbevarer dem efter forskrifterne - næsedråber har en holdbarhed på 1-3 måneder.

    Det er vigtigt, at du ikke bruger medicin, hvor holdbarheden er udløbet. Er medicinen over sidste holdbarhedsdato, så kan du risikere, at virkningen er forsvundet, svækket eller en helt anden.

    Det er igen vigtigt, at du læser indlægssedlen for at finde ud af, hvor længe medicinen kan holde sig. På nogle pakker er holdbarhedsdatoen fortrykt.

    Sådan smider du medicin ud
    Medicin betragtes som farligt affald, fordi det er giftigt for sundhed og miljø. Derfor skal medicin hverken skylles ud i vasken eller smides ud i skraldespanden. Ved at smide medicin i skraldespanden kan du, udover miljøforurening, risikere, at medicinen havner i de forkerte hænder fx hos børn.

    Receptpligtig- og håndkøbsmedicin, medicin til dyr, vacciner, brugte kanyler og sprøjter betragtes som medicinaffald. Alt dette skal afleveres på apoteket. Du skal dog ikke aflevere dine tomme medicinglas på apoteket - dem kan du aflevere, hvis dine kommune samler glas ind.

    Når du har afleveret medicinen på apoteket, bliver den sendt destruktion på Kommunekemi i Nyborg.
    Håndværker med garanti
    2. december 2003
    Vælg helst en håndværker tilknyttet fagets garantiordning eller klagenævn
    "En håndværker, der aldrig laver fejl, laver som regel ingenting", siger et gammelt mundheld. Men du bør sørge for at gardere dig, så du ikke kommer til at bøde for håndværkerens fejl. Det er derfor en god ide at vælge en håndværker, som er tilsluttet fagets garantiordning, hvis en sådan findes.

    Køkkener En lang række køkkenfirmaer er medlem af Køkken Anke Foreningen. De har forpligtet sig til at gå positivt ind i en evt. klagesag i Byggeriets Ankenævn. Nogle køkkenfirmaer giver oven i købet en garanti, der rækker ud over købelovens regler. Det kan være ti eller femten års garanti på bevægelige dele. Vil du vide om et køkkenfirma er medlem af Køkken Anke Foreningen, kan du kontakte foreningen på tlf. 33 74 08 65. Vil du klage over et køkkenfirma kan du henvende dig til Byggeriets Ankenævn.

    Malere Benyt en malermester, der er medlem af Danske Malermestre, da de er omfattet af Danske Malermestres garantiordning. Derved får du mulighed for at indbringe en klage til garantiordningen. Læs mere om garantiordningen på Danske Malemestres hjemmeside. Du kan kun klage over arbejdets udførelse og ikke over prisen.

    Andre bygningshåndværkere Hvis en håndværker er medlem af Dansk Byggeri, er firmaet omfattet af Byg Garantiordning. Dansk Byggeris medlemmer er forpligtet til at efterleve afgørelser i Byggeriets Ankenævn. Hvis firmaet ophører, går konkurs eller lignende, kan forbrugeren som regel få dækket sit krav i Byg Garantiordning. Du kan se, om en håndværker er medlem af Dansk Byggeri.

    Flere tilbud

    Du bør altid indhente tilbud fra flere forskellige håndværkere. Ifølge licitationsloven, som blev ændret den 1. september 2001, må du indhente så mange tilbud du orker. - Læs her om forskellen på tilbud og overslag. Se andre Gode Råd om håndværkere: Eksplosive håndværkerregninger.
    Kopispærring på CD'er og DVD'er
    16. september 2003
    Det er forbudt at bryde en kopispærring på for eksempel CD'er eller DVD'er.
    Flere og flere producenter af musik, film og software ligger en kopispærring på CD'en, så du som forbruger ikke kan kopiere indholdet på for eksempel CD'en eller DVD'en. Og det må producenterne godt - og som forbruger må du ikke bryde kopispærringen og tage kopier af værket. Heller ikke selvom reglerne for digital kopiering i visse tilfælde giver dig mulighed for at kopiere værket til privat brug.

    Hvad er kopispærring?
    Kopispærring er en form teknisk hindring, som gør, at du ikke kan kopiere indholdet på en CD eller en DVD på din computer. Men der er en forskel på en kopispærring, som skal indskrænke din mulighed for at tage en kopi af værket og på en regionskode på DVD, som gælder for bestemte verdensdele.

    Du må ikke...
    Du må ikke bryde en kopispærring med den hensigt at tage kopier af værket. Heller ikke selvom reglerne for digital kopiering tillader dig at tage en kopi af en original CD - hvis du altså skal bruge kopien privat. Samtidig bliver det også forbudt at udvikle, distribuere m.v. software, hvis væsentligste formål er at omgå kopispærringer.

    Du må stadig ikke fremstille en digital kopi på et ulovligt forlæg - dvs. fra en anden kopi eller fra musik og filer, som du har downloadet fra internettet uden at de er stillet til rådighed med kunstnerens eller ophavsmandens samtykke.

    ... og du må gerne
    I det omfang det er nødvendigt at omgå en kode eller kryptering for eksempelvis at kunne se en dvd-film eller lytte til en musik-cd eller netradio hjemme hos dig selv, vil dette ikke være omfattet af forbuddet.

    En privatperson, der fx har erhvervet en dvd-film, som ikke kan afspilles på open source-softwaresystemet Linux (men alene på fx Microsofts styresystem), vil efter de nye regler ikke blive forhindret i at bryde koden i det omfang, dette er nødvendigt for at kunne afspille filmen, herunder fordi vedkommende i sin computer ikke har Microsofts styresystem.

    Den ændrede ophavsretslov medfører heller ikke et forbud mod at bryde dvd-regionskoder. Det vil derimod ikke være tilladt at bryde en kopispærring med henblik på fremstilling af en kopi af dvd-filmen.

    Hvis musikken ikke spiller
    Det er op til producenterne af CD'en eller DVD'en at sørge for, at du kan høre musik eller se film eller høre musik fra din CD eller DVD. Hvis en CD med kopispærring for eksempel ikke virker på din cd-afspiller, så er der tale om en mangel ved produktet og man kan kræve at få varen byttet til en ny. Her er det købeloven, der gælder og ikke lov om ophavsret.

    Reglerne om kopispærring er en del af infosoc-direktivet, som blev vedtaget i dansk lovgivning i december 2002.

    - Læs mere om reglerne for kopispærring på Kulturministeriets hjemmeside.
    - Læs også Forbrugerrådets Gode Råd om, hvad du må og ikke må, når du vil tage en digital kopi.
    Gratis computer-programmer
    8. september 2003
    Der er masser af penge at spare ved at hente gratis programmer på internettet
    Er du fattig studerende, eller gider du bare ikke betale flere tusinde kroner for et computer-program? Så er der hjælp at hente. På www.nordicos.org kan du hente programmer til både Windows, Macintosh og Linux.

    Du kan hente alt muligt software, lige fra simple tekstbehandlingsprogrammer til avancerede styresystemer til webservere.

    Det er Nordisk Ministerråd, der står for den nye hjemmeside. Grunden til, at det sker i netop det regi, er et ønske om at fremme det nordiske islæt i en ellers amerikansk domineret computerverden. Programmerne er nemlig såkaldte open source-programmer, dvs. at man frit kan ændre programmet og eksempelvis oversætte det til dansk, færøsk osv.

    Der er også et helt tema om styresystemet Linux, som også opstod for at bryde afhængigheden af de dominerende software-firmaer.
    Telefonsex
    22. august 2003
    Dyre udlandsopkald på din telefonregning kan være telesex
    Nogle sextjenester er placeret på internationale numre i fjerne lande, så udgiften optræder som udlandssamtaler på telefonregningen.

    Det bliver også udnyttet på suspekte hjemmesider, hvor du lokkes til at downloade et program, som sætter din computer til at etablere internetforbindelse via et dyrt udlandsopkald i stedet for din sædvanlige internetudbyder. Det kan kun ske, hvis du kobler op til internettet med et modem.

    Til nogle lande koster samtalerne 22 kr. i minuttet, så det kan nemt blive en dyr fornøjelse. Prisen for samtalen er meget større end de omkostninger som telefonselskaberne har. Derfor kan telefonselskabet i modtagerlandet betale telefonsex-firmaet for at modtage samtaler. På den måde tjener både telefonselskabet og telefonsex-firmaet penge - dine penge.

    Hvis du modtager en telefonregning hvor der er udlandssamtaler som du intet kender til, kan du ikke umiddelbart lade være med at betale. Det skyldes, at du har accepteret abonnementsbetingelserne fra dit telefonselskab som påbyder dig at betale for alle opkald fra din telefon, uanset hvem der har ringet.

    Hvis du ikke mener at du eller nogen fra din husstand har ringet, skal du i første omgang klage til telefonselskabet. Får du ikke medhold her, kan du klage til Teleankenævnet

    Du kan hos de fleste telefonselskaber spærre din telefon for de dyre udlandsopkald.

    Læs også om sextjenester som sender en separat regning.
    Energimærkning
    31. juli 2003
    Hvilken energimærkning skal jeg vælge, når jeg vil have et produkt med lavt energiforbrug ?
    Iflg. et EU direktiv, skal alle nye hårde hvidevarer og lyskilder, der sælges eller lejes ud, være energimærket, dette gælder dog ikke for brugte varer.

    Energimærkningen skal give dig et fingerpeg om, hvilket produkt der har det laveste energiforbrug.
    For eksempel skal der på en vaskemaskine være oplysninger om energiklasse, vaskeevne, kapacitet, vandforbrug, evt. støj, samt det anslåede energiforbrug. Ligeledes har energimærkningen 7 trin, fra A til G, hvor A er den bedste.
    Energistyrelsen hjemmeside kan du se et eksempel på en energimærkning.

    Ud over energimærkningen, er det en god idé at få en produktbrochure hos forhandleren. Der står de samme ting i, som på selve energimærkningen , men derudover kan der være flere detalje, så som vasketider mm. Alt sammen oplysninger der er gode at have, nå det endelige produkt skal vælges.

    Lyskilder skal være energimærket på emballagen. Hvis der ikke er plads til den energimærkning der kræves, skal det angives på hyldekanten.
    Det er producentens ansvar at oplysningerne er korrekte.

    Er du blevet yderligere interesseret, så læs mere om at spare el
    Holdbarhedsdato
    21. juli 2003
    Færdigpakkede fødevarer skal altid være mærket med en holdbarhedsdato, så du som forbruger nemt kan se, hvor længe varen kan holde sig.
    Du skal altid kunne se på en færdigpakket vare, hvor længe den kan holde sig. Producenten har nemlig pligt til at oplyse på pakken, hvorlænge varen kan holde sig. Men det er ikke alle varer, der er omfattet af reglerne om mærkning med holdbarhed.

    Ikke alle varer skal mærkes
    Holdbarhedsdatoen skal kun oplyses på færdigpakkede varer - det vil sige varer, der er i en eller anden form for indpakning. Mælk, rugbrød, slik i poser og kød fra supermarkedet er eksempler på varer, der skal mærkes med en holdbarhedsdato. Frugt og grøntsager skal ikke mærkes med holdbarhed, og køber du slik i løsvægt eller en kage hos bageren, så er der ikke krav om, at den skal være mærket med holdbarhed.

    Betegnelser
    Producenten må bruge forskellige betegnelser, når holdbarheden bliver beskrevet. Betegnelserne siger også noget om, hvor lang tid holdbarheden er:

  • Er der f.eks. tale om mad, der fordærves hurtigt, skal udtrykket "sidste anvendelsesdato ..." benyttes.

  • "Mindst holdbar til" skal bruges når der er tale om, at varen kan holde sig til en bestemt dato. Det drejer sig ofte om varer, der har en kortere holdbarhedstid som for eksempel mælk og rugbrød.

  • "Mindst holdbar til og med" kan bruges, hvis varer kan holde sig til en bestemt måned. Så gælder holdbarheden til udgangen af måneden.


  • Det er ulovligt, hvis forretningerne bruger betegnelser som for eksempel "bedst før..."

    Kan en vare holde sig under tre måneder skal den mærkes med dato og måned for sidste holdbarhedsdato. Er holdbarheden imellem tre og 18 måneder, så skal varen mærkes med måned og år for sidste holdbarhed. Kan varen derimod holde længere end 18 måneder, så er det nok, hvis producenten fortæller hvilket år varen senest kan holde sig til.

    Forskellig holdbarhed
    Nogle produkter har forskellige holdbarheder, når de er uåbnet og åbnet. Holdbarheden er som regel kortere når varen først er åbnet - også selvom du opbevarer varen i et køleskab. Det drejer sig for eksempel om juice, smøreost og pålæg.

    Som forbruger har du ikke krav på, at få at vide, hvornår en vare er pakket eller fremstillet. En del producenter oplyser dog dette som en service.

    - Du kan læse mere i bekendtgørelse om mærkning af fødevarer. Reglerne for holdbarhedsmærkning er omtalt i kapitel 11.
    Alternativ behandling
    17. juli 2003
    Information og dokumentation er vigtigt, hvis du overvejer alternativ behandling.
    En alternativ behandling kan være tillokkende. Måske lover den bedre eller hurtigere resultater - eller også lover den, at den er mere skånsom end traditionelle behandlingsformer. Der er et stort marked for alternativ behandling, og det kan derfor være svært for forbrugerne og patienterne at overskue. Forbrugerrådet giver her en række gode råd, hvis du overvejer alternativ behandling.

    Før du beslutter dig
    Det er altid godt, hvis du tager din læge med på råd, inden du begynder på en alternativ behandling. Lægen har måske en viden, som du kan gøre brug af. Samtidig er det vigtigt, at du informerer din læge, hvis du overvejer eller modtager alternativ behandling samtidig med, at du er i en anden behandling.

    Det kan være direkte farligt at blande naturmedicin og anden medicin uden at tale med sin læge først, fordi de to slags medicin i nogle tilfælde kan interagere negativt, sådan at virkningen af medicinen udebliver eller er skadelig.

    Inden du begynder i en alternativ behandling, så gør dig også klart, hvad du forventer af behandlingen. Skal den lindre nogle af dine smerter, skal den styrke dit immunforsvar eller skal den helt fjerne en lidelse.

    Når du skal vælge din behandler
    Det er vigtigt, at du vælger en behandler, der kan indfri dine forventninger til den alternative behandling. Derfor er det vigtigt, at du inden behandlingen går i gang, undersøger, hvilken uddannelsesmæssig baggrund, erfaringer og forudsætninger, som behandleren har. Du kan også undersøge om andre har erfaringer med, om den valgte behandling virker. Du skal altså finde ud af, om behandlingen virker - og bed gerne om at se dokumenterede resultater.

    Du skal også afgøre med dig selv, hvad du er villigt til at betale for behandlingen - og hvor lang tid du vil bruge. Det er også vigtigt. at du undersøger, hvilke perspektiver, der er ved behandlingen inden du vælger behandlingsform og behandler. Hvis du håber at kunne få kureret en lidelse, så skal behandlingen også gerne have det perspektiv.

    Du kan også kontakte behandlerens faglige organisation for at få yderligere oplysninger om en behandlingsforms principper, uddannelse og om der findes informationer om hvilke behandlingsformer, der er gavnlige i forhold til din helbredssituation.

    Vær kritisk
    Hvis du møder en behandler, der mener at kunne helbrede alt, bør du tænke dig om en ekstra gang. En behandler, der ikke vil samarbejde med lægen, bør du også undgå.

    Bestem dig for, hvor længe du vil benytte en behandling, før du vurderer, om du får det bedre. Benyt én behandlingsform ad gangen. Hvis du blander for meget på én gang, kan det være svært at afgøre, om en behandling er gavnlig – og i givet fald hvilken behandling, der er gavnlig for hvad.

    - Flere oplysninger om alternativ behandling kan findes på Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandlings hjemmeside.
    Sundhed på nettet
    15. juli 2003
    Du skal ikke tro på alt, hvad du læser, når du leder efter sundhedsråd på nettet.
    Mange danskere bruger internettet, når de skal have råd om sundhed og sygdomme. Eller hvis de skal vide noget om behandling, symptomer og medicin. Men som forbruger skal man ikke stole på alt, hvad man læser om sundhed på internettet. Nogle sider om sundhed vil gerne fremhæve en side af en sag - og andre er lavet så de ligner objektiv information, men i virkeligheden vil de gerne sælge et bestemt produkt.

    Tænk+Test offentliggjorde i november 2002 en undersøgelse af forskellige danske sundhedssites. Og på den baggrund giver Forbrugerrådet følgende gode råd, når du surfer efter sundhed på nettet:

    Vær skeptisk
    Tro ikke umiddelbart på alt, hvad du læser. Nogle sider kan overdrive deres evner og viden. Tjek derfor altid oplysningerne mindst to steder. Og træf aldrig beslutninger alene på baggrund af oplysninger, som du har fundet på internettet. Kontakt altid din egen læge og fortæl ham om, hvad du har fundet. Han er uddannet inden for området og har en stor viden om sundhed.

    Hvem står bag?
    Find ud af, hvem der står bag netstedet. Er det et firma - eller er det en sammenslutning af for eksempel apoteker. Vær altid kritisk med, hvem du kan stole på - og bliver det ikke oplyst på hjemmesiden, hvem der står bag, så tjek hellere oplysninger et andet sted.

    Dan dig en idé om, hvem du har med at gøre ved at se efter firmanavne, en 'rigtig' adresse, ejer, partnere og sponsorer. På et godt netsted er denne information lettilgængelig

    Troværdighed
    Det er også vigtigt, at de personer, som rådgiver dig på nettet har en relevant uddannelse. Hvis du søger lægeråd, så tjek om rådgiveren er uddannet læge. Samtidig bør du lægge mærke til, hvilke kilder, som netstedet bruger - er det feks. rapporter fra et bestemt firmaer eller er det fra myndigheder eller andre uafhængige instanser? Og sørg for kun at tage imod råd fra steder, som jævnligt bliver opdateret.

    Personlige oplysninger
    Sidst men ikke mindst bør du undersøge, om siden har en persondatapolitik. Sørg altid for kun at give de oplysninger, som er nødvendige - og undlad generelt at opgive dit cpr-nummer via internettet.

    Hvis et netsted indhenter personlige oplysninger uden at yde persondatabeskyttelse, så lad være med at bruge det.
    Roaccutan - hvad gør jeg?
    26. maj 2003
    Gode råd hvis du har problemer med Roaccutan eller lignende stærke bumsemidler
    Hvis du oplever bivirkninger ved brug af Roaccutan eller andre midler med isotretinoin, bør du:

  • Udfylde Forbrugerrådets spørgeskema vedr. Roaccutan/isotretinoin, så vi kan få et samlet overblik over problemerne
  • Tale med din læge om at indberette dine symptomer som mulig bivirkning ved Roaccutan

  • Kontakte Patientforsikringen med henblik på erstatning for skader ved bivirkningerne

    _________________

    - Læs om Roaccutan-sagen her på hjemmesiden.
  • Spørgeskema om bivirkninger ved Roaccutan/isotretinoin
    26. maj 2003
    Udfyldes og sendes til Forbrugerrådet

    Du kan udskrive dette skema og sende det til Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postbox 2188, 1017 København K.

    Du kan også ringe til os på 77 41 77 41 eller sende en e-mail med dit navn og adresse, så vil vi sende et spørgeskema og en frankeret svarkuvert.

    Navn:
     
                                                                                                                        

    Adresse:

     

     
    Telefon:  
    Alder:  
    Midlets navn:  
    Periode for anvendelse:  
    Hvornår er midlet blevet ordineret og under hvilke omstæn-digheder?

    Hvad fejlede du?

    Hvem har ordineret det?

     

     

     

     

     

    Hvilken information fulgte med ordinationen?

     

     

    Hvilke bivirkninger?

    Hvordan har forløbet været?

    Er evt. bivirkninger indberettet til Lægemiddel-styrelsen?

     

     

     

     

     

    Yderligere bemærkninger:

     

     

     

    Må vi beskrive dit forløb i i Tænk+Test?

    o Ja    
    o Ja, men kun i anonymiseret form

    Må en journalist fra Tænk+Test kontakte dig?

    Må andre journalister kontakte dig?

     
    Slankemidler
    12. maj 2003
    Kun få slankeprodukter virker
    Tænk+test har i maj 2003 offentliggjort en test af 42 slankeprodukter, som Forbrugerrådet har testet. Resultatet viser, at kun de allerfærreste produkter virker. Det er tredje gang indenfor de sidste ti år, at Forbrugerrådet har lavet en test af slankemidler - og hver gang har resultatet været klart: Producenterne lover langt mere end de kan holde.

    Forbrugerrådets bromatolog Gitte Gross har opstillet følgende råd om slankemidler:

  • Lad være med at købe dem

  • Opsøg en diætist og få lavet en personlig kostplan. Den rigtige kost kombineret med motion er både billigere og langt mere effektiv!


  • Hvis man endelig vil forsøge sig med slankeprodukter, så er pengene givet bedst ud på pulverkure. Her er dokumentationen i orden, og produktet indeholder så få kalorier, at man nærmest ikke kan undgå at tabe sig, hvis man følger kuren.

    Fibre fra frugt, grønsager og kornprodukter kan også hjælpe med at fjerne et par overflødige kilo over en periode. Faktisk var fiberprodukterne de eneste der havde en dokumenteret effekt i Forbrugerrådets test.

    - Læs resumeet af slankeundersøgelsen i Tænk+Test.

    Dette gode råd er lavet i samarbejde med forbrugerprogrammet Kontant på DR1.
    Letigen - hvad gør jeg?
    24. oktober 2002
    Råd hvis du har problemer med brug af Letigen
    Hvis du oplever bivirkninger ved brug af Letigen, bør du:

  • Udfylde Forbrugerrådets spørgeskema vedr. Letigen, så vi kan få et samlet overblik over problemerne>
  • Tale med din læge om at indberette dine symptomer som mulig bivirkning ved Letigen

  • Kontakte Patientforsikringen med henblik på erstatning for skader ved bivirkningerne>

    Du kan læse mere om Letigen og andre brugeres historie på hjemmesiden SLANKogSYG.
    _________________

    - Se alt om Letigen-sagen her på hjemmesiden.
  • Spørgeskema om Letigen-bivirkninger
    24. oktober 2002
    Udfyldes og sendes til Forbrugerrådet

    Du kan udskrive dette skema og sende det til Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postbox 2188, 1017 København K. Vil du hellere udfylde skemaet her på hjemmesiden, kan du klikke her.

    Du kan også ringe til os på 77 41 77 41 eller sende en e-mail med dit navn og adresse, så vil vi sende et spørgeskema og en frankeret svarkuvert.

    Navn:
     
                                                                                                                        

    Adresse:

     

     
    Alder:  
    Vægt før:  
    Vægt nu:  
    Hvordan er behandlingen med Letigen forløbet under kontrol, sygdomsforløb m.v.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Yderligere bemærkninger:

     

     

     

    Må vi beskrive dit forløb i i Tænk+Test?

    o Ja    
    o Ja, men kun i anonymiseret form

    Tillægsforsikringer
    4. oktober 2002
    Butikker, der sælger hårde hvidevarer, radio/tv-udstyr, pc'er, fotoudstyr og meget mere, tilbyder ofte en tillægsforsikring.

    Inden du beslutter dig for en tillægsforsikring, skal du huske:
  • Sælger skal informere dig om, at nogle indbo-forsikringer dækker de skader som tillægsforsikringer primært dækker.

  • Sælger skal give dig korrekt information om dine rettigheder. Læs mere om købeloven.>
  • Butikken skal tydeligt skilte med deres samarbejde med forsikringsselskab, og sælger skal oplyse om de får provision af salget

  • Vurdér varens pris i forhold til udgiften til at tegne forsikringen.

  • Husk at du har 14 dages fortrydelsesret.
  • Privat kaution
    18. januar 2002
    Pjece udarbejdet af Forbrugerrådet og Finansrådet

    Hvad er kaution?

    At kautionere betyder, at man lover et pengeinstitut at betale en anden persons (låntagers) gæld, hvis denne person ikke kan eller vil betale.

    Kaution over for pengeinstitutter er normalt en såkaldt selvskyldnerkaution. Det betyder, at pengeinstituttet kan gå direkte til kautionisten og forlange at han eller hun betaler, hvis låntager holder op med at betale.

    Hvad skal du særligt være opmærksom på ?
    Der er to forhold, som du skal være særligt opmærksom på, hvis du bliver bedt om at kautionere:

    1. Du bør ikke kautionere, hvis du ikke kan undvære det beløb, du bliver bedt om at kautionere for. Spørg derfor altid dig selv, om du i givet fald er parat til at "forære" låntager pengene. Det er nemlig ofte meget svært for kautionister at få pengene igen fra låntager.
    2. Det er op til dig selv at vurdere risikoen for at ende med at komme til at betale, hvis du kautionerer. Pengeinstituttet giver dig nogle oplysninger til brug for bedømmelse af risikoen, men du bør overveje at bede om yderligere oplysninger hos låntager, før du kautionerer.

    Hvorfor yder pengeinstitutter lån mod kaution ?
    Når pengeinstitutter yder et lån og samtidig ønsker kaution, er det udtryk for, at pengeinstituttet er usikker på, om låntager vil være i stand til at betale lånet tilbage.

    Der kan være mange grunde til, at pengeinstituttet ikke ønsker at løbe risikoen for, at låntager ikke betaler lånet tilbage. Det kan være usikkerhed om låntagers fremtidige indtjening eller låntagers andre gældsposter. Det kan også være, at et projekt fx med opstart af ny virksomhed, som låntager ønsker at låne penge til, er meget usikkert.

    Oplysninger om låntagers økonomi
    Pengeinstituttet skal give dig følgende oplysninger om låntagers økonomi:

    • kopi af seneste årsopgørelse fra skattevæsenet
    • seneste tre lønsedler, samt eventuelt
    • det seneste årsregnskab, hvor der er tale om en virksomhed

    Hvis det ikke er muligt for pengeinstituttet at skaffe det nævnte materiale, skal pengeinstituttet give dig andet relevant materiale om låntagers økonomi.

    Du vil også hvert år få tilsendt en meddelelse om størrelsen af det lån eller den kassekredit, du har kautioneret for, så du kan følge udviklingen.

    Andre oplysninger om låntagers økonomi eller formålet med lånet må du selv spørge låntager nærmere om. Spørg fx om låntager har gæld hos andre pengeinstitutter, eller om låntager har andre særligt store gælds- eller betalingsforpligtelser fx anparter. Og spørg fx også låntager om, hvor mange penge låntager har til sig selv om måneden, når alle udgifter er betalt.

    Når du overvejer risikoen ved at kautionere, skal du være opmærksom på, at de oplysninger, du får af pengeinstituttet og af låntager selv, udelukkende er et øjebliksbillede af låntagers økonomi og kreditaftaler. Efter at kautionen er stillet, er pengeinstituttet eller fx kreditkortselskaber ikke forhindret i at give låntager yderligere lån eller kredit, uden at du vil få besked. Den kaution, du har stillet, dækker selvfølgelig ikke disse efterfølgende lån eller kreditter. Men det kan øge risikoen for, at låntager ikke kan tilbagebetale det lån, du kautionerer for.

    Skal du kautionere ?
    Til sidst må du spørge dig selv: Hvad er min bedømmelse af risikoen og min mulighed for at betale lånet eller kreditten, hvis låntager ikke kan eller vil betale? Du kan eventuelt søge yderligere råd hos advokat eller revisor.

    Er du i tvivl, så lad være med at kautionere!

     
    Forbrugerrådets og Finansrådets aftale om private kautioner

    Forsikringsguiden
    9. marts 0002
    Forsikringsguiden er et websted, som giver forbrugerne et overblik over forsikringsselskabernes udbud af forsikringsprodukter, og hjælper dem til at vælge den rigtige forsikring til den bedste pris.

    Forsikringsguiden er udviklet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension i samarbejde for at give forbrugerne et overblik over forsikringsselskabernes udbud af forsikringsprodukter.

    Formålet er at skabe gennemsigtighed i forsikringsmarkedet og derigennem hjælpe forbrugerne til at vælge den bedste forsikring til den bedste pris.

    På webstedet kan du sammenligne forsikringsvilkår og priser for de mest almindelige forsikringer. Du får ikke et forsikringstilbud, men en ide om priser og forsikringsvilkår. Prisen er baseret på de risikooplysninger og dækningsønsker, du selv indtaster.

    Forsikringsselskaberne på Forsikringsguiden
    Alle større skadesforsikringsselskaber i Danmark er med på Forsikringsguiden:

    • ALKA forsikring
    • Alm. Brand
    • Bauta Forsikring
    • Codan
    • Danske Forsikring
    • Fair
    • FDM Forsikring
    • GF Forsikring
    • If...
    • KommuneForsikring
    • Lærerstandends Brandforsikring
    • Nykredit Forsikring
    • Runa Forsikring
    • Topdanmark
    • Tryg
    Besøg www.forsikringsguiden.dk
    Tilmeld dig nyhedsbrevet
    Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
    Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email