Det gule sundhedskort (tidligere gule sygesikringskort), Ekstra rejseforsikring, Det røde SOS-kort og Terrorforsikring.
Inden du rejser til udlandet, er det vigtigt, at du ved, hvordan og hvor meget hjælp du kan få, hvis du bliver syg på din rejse. Nedenfor har vi derfor samlet nogle af de væsentligste ting, du bør vide i forbindelse med rejseforsikring.
Det gule sundhedskort (tidligere gule sygesikringsbevis)
Det gule sundhedskort dækker dig, når du er på ferierejser i Europa og omkring Middelhavet. Men kortet har visse begrænsninger. Det er for eksempel ikke lige meget, hvor du rejser hen, hvor lang tid du er væk, eller hvad formålet med din rejse er.
Hvor dækker det?
Det gule sundhedskort dækker i udlandet, når du rejser inden for EU og EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde bestående af EU-landene, Norge, Island og Lichtenstein) samt nogle småstater. Følgende lande er siden 1. januar 2008 omfattet af den gule rejsesygesikring:
Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet. Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.
Hvor længe gælder dækningen?
Du er dækket af den offentlige rejsesygesikring, hvis din rejse er kortere end en måned. Det vil i praksis sige, at rejser du ud d. 14. i en måned, så gælder den offentlige sygesikring til og med d. 13. i den følgende måned.
Varer din rejse længere end en måned, skal du derfor tegne en privat rejseforsikring, der dækker udgifterne, hvis du bliver syg i udlandet.
Hvilke rejser er dækket?
Du er kun dækket af den offentlige rejsesygesikring, hvis din rejse er en ren ferie- eller studierejse. Erhvervsrejser og rejser, som du bruger til at søge job, er ikke dækket af den offentlige rejsesygesikring.
Hvad dækkes?
Rejsesygesikringen dækker udgifter til behandling af akut sygdom/tilskadekomst, som er opstået under ferien. Følgende udgifter dækkes:
Almindelig lægehjælp, lægeordineret medicin, lægeordineret medicinsk udstyr og hjælpemidler.
Endvidere dækkes lægeordineret sygehusophold og behandling på sygehus inklusive operationer.
Transport til nærmest egnede behandlingssted.
Udgifter til telefon, telefax eller lignende ved henvendelser fra udlandet til SOS.
Ekstraordinære udgifter til hjemtransport i tilfælde af sygdom/tilskadekomst på rejser i Grønland og på Færøerne.
Ekstraordinære udgifter til hjemtransport i tilfælde af død.
Lægeordineret hotelophold, hvor en behandling, der ellers ville kræve sygehusindlæggelse, kan foregå ambulant på hotel eller efter udskrivelse, indtil hjemtransport fra Færøerne eller Grønland kan gennemføres.
Indhentning af en forud fastlagt rejserute som følge af et lægeanbefalet sengeleje.
NB: Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange lande har flere sygehusklasser, og at rejsesygesikringen kun dækker på den almindelige sygehusklasse i det pågældende land. Er du ikke opmærksom på dette, kan den ekstra udgift let blive 5.000-10.000 kr. pr. dag, som du selv må betale.
Ved sygehusindlæggelse bør du aldrig underskrive indlæggelsespapirer eller andre dokumenter fra behandlingsstedet uden forudgående accept fra SOS’ alarmcentral hjemme i Danmark. Du bør være særligt opmærksom på dette ved behov for indlæggelse i Frankrig, Schweiz og Østrig.
Hvad dækkes ikke?
Efter 1. januar 2008 er listen over ting, der ikke er dækket af det offentlige, blevet længere. Det er derfor vigtigt også at være opmærksom på, hvilke ting der ikke dækkes. Rejsesygesikringen dækker ikke følgende:
Udgifter til tandlægehjælp, fysioterapi, kiropraktik m.v.
Udgifter til behandling af kroniske sygdomme og sygdomme, der var til stede før afrejsen, og som med rimelighed kunne forventes at ville medføre behov for behandling.
Syge- og fødselshjælp i svangerskabets 9. måned eller ved fremkaldt abort.
Fortsat hospitalsophold/behandling, hvis SOS’ læge i samråd med behandlende læge skønner, at behandling kan vente til hjemkomsten.
Ekstraudgifter til hjemtransport i tilfælde af sygdom/tilskadekomst (gælder ikke rejser til Færøerne og Grønland).
Tab eller beskadigelse af proteser, briller, kontaktlinser, høreapparater m.v.
Behandling efter hjemkomst.
Telefon, telefax eller lignende ved henvendelse til andre end SOS.
Erstatningsrejse.
Kontrol og behandling eller medicin til at holde en allerede eksisterende lidelse stabil.
Særligt om børn under 16 år
Rejsesygesikringen dækker udgifter, så børn under 16 år kan følge deres forældre eller rejseledsagere, hvis disse bliver syge eller kommer til skade. Hvis børn under 16 år bliver syge, dækker rejsesygesikringen, så en voksen kan blive hos det syge barn i sygdomsperioden.
Særligt ved hjemtransport
Dækning af udgifter til hjemtransport er bortfaldet 1. januar 2008. Du vil dog stadig kunne få dækket ekstraudgifter til lægeordineret hjemtransport fra Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Grønland. Hjemtransport af en sikret, der er afgået ved døden, og af en eventuel ledsager samt medrejsende børn under 16 år er også fortsat dækket.
Ved kronisk sygdom
Er du kroniker gælder der specielle regler for, hvornår du er dækket af det gule sundhedskort. For at være sikker på, at du er dækket af den offentlige sygesikring, skal du have lavet et såkaldt bindende forhåndstilsagn fra SOS. For at opnå forhåndstilsagn er det nødvendigt med oplysninger fra din praktiserende læge eller fra den behandlende læge. Det er ikke alene de lægelige oplysninger, som ligger til grund for vurderingen – også rejsemål og varighed er vigtige elementer. Du skal selv betale lægen for arbejdet og bede lægen om at videresende oplysningerne direkte til den offentlige rejsesygesikring ved SOS.
Dækning af udgifter
Dit sygesikringsbevis eller sundhedskort er en sikkerhed for, at du får refunderet de udgifter, der er dækket, når du kommer hjem. Oftest vil du dog risikere at skulle betale for lægehjælp og medicin direkte på feriestedet. Husk derfor at få kvitteringerne, så du kan få refunderet dine udgifter senere.
Vær opmærksom på at der kan være læger eller hospitaler i udlandet, der ikke kender eller anerkender det gule sygesikringskort, men kun det blå EU-kort se forneden. De vil så typisk kræve at du selv betaler eller at der bliver lagt en garanti for betaling. Du kan i denne situation vælge, at lægge beløbet ud eller alternativt kontakte SOS international, der kan være behjælpelig med at stille garanti for betalingen. SOS international kan stille garanti hvis du f.eks. skal indlægges eller der er tale om alvorligere sygdom. En del læger, blandt andet på de større feriedestinationer, accepterer dog at sende regningen direkte til SOS International. Du kan også vælge at få udstedt et blåt EU-kort, så vil du normalt kun skulle betale for egenbetalingen jf. forneden om det blå EU-kort. Du vil så efterfølgende kunne få dækket egenbetalingsudgifterne hos SOS international for de udgifter der er omfattet af det gule sygesikringskort.”
Uanset om du selv har betalt udgifter i udlandet, skal du altid udfylde en skadeanmeldelsesblanket, som indsendes til SOS. Har du haft udgifter, refunderes pengene fra SOS. For en hurtig behandling af sagen kan du skadeanmelde via internettet på www.sundhed.dk/info/rejse. Du kan også anmelde en skade skriftligt på en blanket, som du kan få på www.sundhed.dk/info/rejse, hos SOS eller ved kommunen.
Anmeldelse af din skade/sygdom skal som udgangspunkt være modtaget af SOS, senest
seks måneder efter skaden/sygdommen opstod. Det er vigtigt, at din anmeldelse er rettidig og fyldestgørende, da det ellers kan medføre, at rejsesygesikringens dækning bortfalder. Du skal vedlægge specificerede, kvitterede regninger, recepter og eventuelt andre oplysninger til vurdering af sagen samt dokumentation for rejsens formål og varighed.
Er du i tvivl om, hvad der er dækket og hvordan, når du er i udlandet, kan du anvende det vagtnummer, som står på bagsiden af kortet og få vejledning fra den telefoniske vagtservice, som har døgnåbent.
Hvem skal du kontakte, hvis du er blevet syg eller er kommet til skade?
Det er SOS International, der administrerer rejsesygesikringen fra 1. januar 2008. Kontaktoplysningerne står også bag på dit sundhedskort.
SOS International a/s
Att: Den Offentlige Rejsesygesikring
Nitivej 6
2000 Frederiksberg
Email: assist@sos.dk
Telefon: 70 10 50 58 (på hverdage mellem kl. 9 og 16)
Fax: 70 10 50 59
Det blå sygesikringsbevis
Du kan få brug for det blå EU-sygesikringsbevis, hvis du rejser mere end 30 dage, hvis der er et erhvervselement i rejsen, eller hvis du for eksempel har en kronisk sygdom og ved, du kan få behov for behandling eller andet.
Det blå EU-sygesikringskort er gratis, og du får det i din kommunes borgerservicecenter. Hvis du er på ferie i under en måned, vil din dækning normalt være bedre på det gule sygesikringsbevis.
Hvor dækker det?
Følgende lande er dækket af det blå EU-kort:
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Rumænien, Østrig og Schweiz.
Det er ikke nødvendigt for danske statsborgere at have et blåt EU-sygesikringsbevis ved ophold i de nordiske lande. Heller ikke i England og Nordirland hvor det er nok at vise sit pas.
Hvor længe gælder dækningen?
EU-kortet dækker medicinsk nødvendig sygehjælp under ophold indtil 1 år.
Hvilke rejser er dækket?
Det blå kort anvendes først og fremmest ved forretningsrejser og ved udstationering, arbejdssøgning i udlandet, ulønnet praktikophold og studieophold, au pair-ophold samt ferie- og studierejser.
Hvad dækker EU-kortet?
EU-kortet giver ret til læge- og sygehusbehandling, medicin m.m. (på lige fod med landets egne borgere), hvis du bliver syg under et ophold i et europæisk land. Kortet dækker altså både akut sygdom og tilskadekomst samt såkaldt ”behovsbestemt sygehjælp”. Det er lægen i det pågældende land, der afgør, hvilken behandling du kan få. Det kan blandt andet afhænge af, hvor længe du skal opholde dig i landet, og hvilken behandling der er tale om.
EU-sygesikringen dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet. Og den giver kun ret til de samme ydelser, som borgerne i det pågældende land har. Du skal derfor være opmærksom på, at du kan komme til at betale en del af behandlingen selv.
Hvad dækker EU-kortet ikke?
Det blå kort dækker ikke sygetransport hjem til Danmark, og det dækker ikke, hvis formålet med rejsen er at få behandling i udlandet.
Ved kronisk sygdom
Som kroniker skal du først høre, om du kan få forhåndstilsagn om dækning under det gule kort.
Personer, der har en bestående eller kronisk lidelse, og som under et ophold kan have behov for en efterkontrol e.l., kan have nytte af EU-sygesikringskortet. Man kan derimod ikke udskyde en nødvendig behandling for at få den i udlandet, og kortet giver ikke ret til at tage til udlandet med det formål at få behandling.
Dækning af udgifter
Man skal vise EU-kortet ved enhver henvendelse til læger, hospitaler, apoteker m.m. i udlandet.
I nogle lande skal man betale for behandlingen og efterfølgende søge refusion hos en lokal sygekasse. I andre lande afregner lægen direkte med den lokale sygekasse, så man kun bliver opkrævet en eventuel egenbetaling.
Hvem skal du kontakte, hvis du er blevet syg eller er kommet til skade?
Det er SOS International, der administrerer rejsesygesikringen fra 1. januar 2008. Kontaktoplysningerne står også bag på dit sygesikringsbevis.
Ekstra rejseforsikring
Det gule sundhedskort og EU-sygesikringsbeviset kan ikke bruges uden for Europa. Rejser du på ferie uden for Europa, skal du derfor undersøge, om og hvad din private familieforsikring eventuelt dækker i forbindelse med rejser. Er dine allerede eksisterende forsikringer ikke dækkende for din rejsedestination, eller ønsker du at være sikret hjemtransport i tilfælde af sygdom eller ulykke, er det en god idé at tegne en privat rejseforsikring, der sikre dig på de manglende områder.
Det er vigtigt, at du selv undersøger markedet, inden du køber en privat rejseforsikring. For et privat forsikringsselskab lever af at sælge forsikringer og kan derfor have en interesse i at sælge dig en rejseforsikring, uanset om du har brug for den eller ej.
Flere forsikringsselskaber tilbyder rejseforsikringer for hele familien gennem husstandsforsikringen. Dette er ofte billigere, da den samlede pris for hele familien ligger omkring 300 kr.
Skal du på skiferie eller anden form for aktiv sportsferie, skal du være ekstra opmærksom. Mange sportsgrene, som for eksempel ski, regnes i forsikringsselskabernes verden som ekstremsport. Det kan ofte betyde, at du ikke er dækket og vil være nødsaget til at tegne en speciel forsikring for ”sportsferie”.
Med hensyn til forsikringer for skiferier er det værd at bemærke, at nogle dækker lukning af pister på grund af snemangel eller sneskred.
Mange internationale kreditkort indeholder i dag rejseforsikring. Disse rejseforsikringer er ofte mangelfulde og upræcise i formuleringerne. Blandt andet dækker flere af dem ikke ”farlig sport” og ”risikobetingede aktiviteter”. Hvad der går ind under disse definitioner, kan man ikke finde svar på, og det kan derfor ende med at blive et vurderingsspørgsmål, der resulterer i, at forsikringen ikke dækker.
Vær opmærksom på, at flere forsikringsselskaber, der tidligere har dækket Tyrkiet og Kroatien i deres forsikringer for Europa, ikke længere gør det.
Bemærk, at der gælder helt særlige regler, hvis du rejser for at modtage behandling i udlandet. Reglen er, at ens almindelige forsikringer og rejseforsikringer ikke dækker. Det er derfor vigtigt, at du undersøger dette grundigt og eventuelt får en ekstra forsikring med henblik på netop denne type rejser.
Ved kronisk sygdom
Er du kroniker, skal du være ekstra opmærksom også på de private rejseforsikringer. Ofte vil der nemlig være særlige betingelser, der kan betyde, at du ikke er dækket i samme omfang som andre, hvis du er kroniker. Det samme gør sig desuden gældende, hvis du er syg ved afrejse og/eller burde havde vidst, at du nok ville blive syg under opholdet.
Det røde SOS-kort
Det røde SOS-kort er et bevis på, at du har en dansk kaskoforsikring, og kortet giver dig adgang til autohjælp i udlandet.
Hvis en ferietur står for døren - og hvis du kører til det udenlandske feriemål i din bil, så er det røde SOS-kort et vigtigt dokument, som du bør have med på turen. Det røde SOS-kort - også kaldet det røde kort - er nemlig et bevis på, at du har tegnet en kaskoforsikring hos et dansk forsikringsselskab.
Hvordan får jeg det røde kort?
Du kan få det røde kort, hvis din bil, campingvogn eller anhænger er kaskoforsikret hos et forsikringsselskab. Samtidig skal køretøjets totalvægt være under 3.5 ton. Det røde kort gælder også for motorcykler, scootere og registreringspligtige knallerter i det omfang, du har tegnet kaskoforsikring på køretøjet.
Det røde SOS-kort kan du få ved at henvende dig til dit forsikringsselskab i god tid, inden du skal af sted på bilrejsen. Hvis du ikke har nået at få fat i det røde SOS-kort - eller har forlagt det inden rejsen, så skal du i tilfælde af skader i udlandet kontakte SOS-Internationale Alarmcentral på telefon 70 10 50 50. Alarmcentralen kan også besvare spørgsmål om, hvordan du er dækket og hjælpe med at bestille bugsering og reparation i udlandet.
Hvad er dækket?
Kortet dækker en stod del af den hjælp, som du har brug, hvis du kører galt eller kører i stykker i udlandet. Følgende er blandt andet omfattet: ret til vejhjælp, bugsering, fremskaffelse af reservedele, bjærgning, starthjælp og døroplukning. Ved alvorligere problemer med køretøjet kan kortet også give ret til blandt andet betaling af uforudsete hotelophold, hjemtransport m.m.
Men nogle ting er ikke dækket af kortet - det gælder blandt andet, hvis der er tale om, at rejsen har til formål at transportere gods i erhvervsmæssig forstand, fastkørsel i sne og udgifter til tolkebistand.
Terrorforsikring
En forsikring mod terror er ofte unødvendig, når du skal ud og rejse. Forsikringen gælder nemlig ikke i allerede terrorramte områder eller ved flykapring.
Forsikring mod terrorangreb, kidnapning og bortførelse, når du skal ud og rejse, bliver nu tilbudt til danske forbrugere. Men i følge Forbrugerrådet, er det sjældent nødvendigt, at man tegner en ekstra forsikring mod terror, inden man pakker kufferten og drager af sted - en terrorforsikring dækker nemlig langt fra altid det, som navnet lægger op til.
En type terrorforsikring, som Forbrugerrådet har undersøgt, dækker ikke, hvis du bliver udsat for terrorangreb i lande som Indonesien (herunder Bali), Israel og resten af Mellemøsten. Forsikringen dækker heller ikke, hvis terrorangrebet er en flykapring.
Forbrugerrådet har derfor listet nogen ting, som du bør overveje, inden du tegner en terrorforsikring:
Har du brug for en terrorforsikring?
Hvor går din rejse hen - og hvor sandsynligt er det, at du kan risikere et terrorangreb på din destination? Skal du på cykeltur i Skåne eller på pensionistrejse til Østrig, så er det nok ikke overvejende sandsynligt, at du bliver udsat for et terrorangreb, mens du er af sted. Overvej derfor, om du har brug for en terrorforsikring.
Læs betingelserne
Inden du overvejer, om du skal tegne en sådan forsikring, så undersøg, om du i forvejen er dækket ind inden rejsen. Flertallet af rejseforsikringer dækker dig i forvejen, hvis du bliver udsat for krig eller krigshandlinger. Hvis du ikke har en rejseforsikring, så undersøg gerne flere forskellige selskabers tilbud og betingelser, inden du beslutter dig. Se også på, om der er forskel på dækningen, hvis de tilbyder forsikring mod terror.
Endeligt er det værd at bemærke, at de danskere, som bliver bortført i udlandet, ofte er udsendt af firmaer, som arbejder i det pågældende land. Bliver man som dansker bortført i udlandet eller udsat for terror, så er det kutyme, at Udenrigsministeriet deltager aktivt i arbejdet med at få danskerne hjem.
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Det gule sundhedskort
Hvor dækker det?
Hvor længe gælder dækningen?
Hvilke rejser er dækket?
Hvad dækkes?
Hvad dækkes ikke?
Særligt om børn under 16 år
Særligt ved hjemtransport
Ved kronisk sygdom
Dækning af udgifter
Kontakt ved sygdom el. skade
Det blå sygesikringsbevis
Hvor dækker det?
Hvor længe gælder dækningen?
Hvilke rejser er dækket?
Hvad dækker EU-kortet?
Hvad dækker EU-kortet ikke?
Ved kronisk sygdom
Dækning af udgifter
Kontakt ved sygdom el. skade
Ekstra rejseforsikring
Gode råd inden du køber privat rejseforsikring
Ved kronisk sygdom
