Som forbruger er det ofte svært at forholde sig til sine rettigheder i forbindelse med tandlægebesøg.
Se her de oftest stillede spørgsmål og svar til Forbrugerrådet:
1. Er det korrekt, at jeg skal betale for udeblivelse fra tandlægen? Ja, det er tilladt at sende en regning på et mindre beløb ca. 180 kr. ved udeblivelse fra en aftalt konsultation. I tandlægernes overenskomst § 22 står der, at forbrugeren senest 2 timer før en aftale hos tandlægen skal sørge for at melde afbud.
2. Hvor kan jeg klage, hvis jeg er utilfreds med en behandling hos tandlægen? Læs om klagemulighederne her på hjemmesiden. Det koster ikke noget at få en klagesag behandlet.
3. Har I sammenlignet priserne på danske tandlægers ydelser? Ja, Tænk har sammenstillet tandlægernes priser på forskellige typiske behandlinger. Se Skru bissen på. Vær iøvrigt opmærksom på at der er fri prisdannelse og altså ikke i sig selv noget galt i at den ene tandlæge kan være dobbelt så dyr som den anden. Du skal også vide, at Tandlægerne i deres egen overenskomst har forpligtet sig til at tilbyde forbrugeren et skriftligt tilbud, når en pris bliver på 2500 kr. eller derover. Det skal man naturligvis bare tage imod.
4. Kan jeg selv bede om at få mine røntgenbilleder med når jeg skifter tandlæge? Ja, du kan blot bede din tidligere tandlæge om at sende dem videre. I følge lov om aktindsigt kan du kræve en kopi af røntgenbillederne, men ikke få originalerne udleveret.
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
Forbrugerrådet
·
Fiolstræde 17
·
Postbox 2188
·
1017 København K
·
Telefon 77 41 77 41
·
Telefax 77 41 77 42
·
E-mail fbr@fbr.dk