Der er ikke længere et forbud mod mængdebegrænsning i markedsføringsloven, så det er tilladt at annoncere varer med f.eks. "max. 3 stk. pr. kunde".
Fra 1. januar 2007 er forbuddet mod mængdebegrænsning fjernet fra markedsføringsloven. Det betyder, at det nu er tilladt for forretninger at begrænse dine muligheder for at købe varer ved at skrive, at man maksimalt må købe et bestemt antal pr. kunde eller pr. husstand. Såfremt forretninger benytter sig af denne mulighed - som typisk anvendes i forbindelse med "slagtilbud" - skal der i markedsføringen tages et klart og tydeligt forbehold for begrænsningen. Selve forbeholdet/oplysningen skal stå i umiddelbar tilknytning til slagtilbuddet.
Forretninger må også gerne sætte en tilbudspris, som for eksempel kun gælder de første to eksemplarer, mens efterfølgende eksemplarer sælges til en højere pris.
Andre muligheder for begrænsning er, at et tilbud kun gælder "så længe lager haves". Eller at et tilbud kun gælder et begrænset antal af varen, "begrænset mængde", forudsat at dette offentliggøres på forhånd. Er antallet meget begrænset bør det i annoncen oplyses, hvor mange eksemplarer af produktet der udbydes, f.eks. hvor forretningen annoncerer, at tilbuddet kun gælder 10 DVD-afspillere.
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
Forbrugerrådet
·
Fiolstræde 17
·
Postbox 2188
·
1017 København K
·
Telefon 77 41 77 41
·
Telefax 77 41 77 42
·
E-mail fbr@fbr.dk