| OM OS | KONTAKT | HJÆLP | English |
Til forsiden Gå til Tænks hjemmeside
  PRESSEN   |   EMNER   |   KAMPAGNER   |   VI MENER   |   GODE RåD   |   KLAGER   |   SHOP TÆNK   |
 
 

Eksempler på den store usikkerhed i GDA

 
25. januar 2008
 
Industrien har valgt at udregne GDA’erne på basis af det, de kalder ”det gennemsnitlige vejledende daglige indtag”. Imidlertid er disse værdier ikke i overensstemmelse med de nordiske næringsanbefalinger.

Stor variation i vejledende dagligt indtag
F.eks. har industrien valgt at sætte den anbefalede daglige sukkermængde til 90 gram totalsukker om dagen. Dette giver en stor usikkerhed for produkter med et højt indhold af tilsat sukker og betyder at den GDA, der står på pakken er langt mindre end den virkelige (se nedenstående eksempler).
De nordiske næringsanbefalinger for tilsat sukker er følgende:
 

  • Mænd: Max 70 g sukker om dagen
  • Kvinder: Max 55 g sukker om dagen
  • Børn 14-17 år: Max 65 g sukker om dagen
  • Børn 10-13 år: Max 55 g sukker om dagen
  • Børn 6-9 år: Max 45 g sukker om dagen
  • Børn 2-5 år: Max 30 g sukker om dagen

Stor variation i portionsstørrelse
Industrien vælger selv en standardportionsstørrelse, når de skal angive GDA. Det betyder, at hvis du spiser mere, end industriens standardportion angiver, er den virkelige GDA højere end det, du kan se på pakken.

Når variationen i vejledende dagligt indtag og portionsstørrelser kombineres, betyder det, at den virkelige GDA kan være mange gange højere end den, der står på pakken. Dette kan illustreres i to eksempler:

Eksempel 1: En halv liter cola
På en halv liter Coca-Cola er portionsstørrelsen angivet til 250 ml, selvom mange vil drikke hele flasken på en gang (=2 portioner).

Hvis et barn på 6-9 år drikker en halv liter cola (10,6 g sukker/100 ml), kan den reelle GDA for sukker se således ud:

Industriens gennemsnitsperson

Barn 6-9 år

Vejledende dagligt indtag

90 gram

Max 45 gram

GDA ved portionsstørrelse 250 ml (industriens standard)

29% (som angivet på flasken)

59 %

GDA ved portionsstørrelse 500 ml (hele flasken)

 59 %

118%

Den reelle sukker-GDA for et barn i ovenstående eksempel, der drikker en halv liter cola,er således fire gange så stor som de 29 %, der står på flasken. På etiketten kan man ikke aflæse, at en halv liter cola har et sukkerindhold, der ligger et godt stykke over (118%), hvad barnet bør få på en dag.

Læs Coca-Colas egne svar på deres GDA-angivelser.

Se Coca-Colas GDA-angivelser på deres produkter.


Eksempel 2: Morgenmadsprodukt med 36% sukker (Coco Pops, Nesquick)

På Kellog's morgenmadsprodukter er portionsstørrelsen angivet til at være 30 g. I realiteten spiser de fleste betydelig mere end dette.

Det tidligere Ernæringsrådet (nu Motions- og Ernæringsrådet) foretog i 2004 en undersøgelse af morgenmadsportioner blandt 30 syvendeklasses skolebørn og fandt, at gennemsnitsportionsstørrelsen var 72 g (ikke videnskabeligt publiceret, men refereret i Nyhedsbrev no. 4, 2004), hvilket tyder på, at større portionsstørrelser er mere realistiske. Nedenfor er vist de reelle sukker-GDA’er for børn, der spiser morgenmadsprodukter med 36% sukker i forskellige portionsstørrelser.

 

Industriens gennemsnitsperson

Barn 6-9 år

Barn 10-13 år

Vejledende dagligt indtag

90 gram

Max 45 gram

Max 55 gram

GDA ved portionsstørrelse 30 g (industriens standard)

12% (som det vil stå på pakken)

24%

20%

GDA ved portionsstørrelse  50 g

20%

40%

33%

GDA ved portionsstørrelse  60 g

24%

48%

39%

GDA ved portionsstørrelse  70 g

28%

56%

46%

Resultaterne viser, at sukkerindholdet i en morgenmadsportion kommer til at udgøre op imod halvdelen af det maksimale anbefalede daglige sukkerindtag for børn ved mere realistiske portionsstørrelser, selvom der kun vil være skrevet en sukker-GDA på 12 % på pakken.

Man kan ikke undgå vildledning
Kan man så ikke bare justere på portionsstørrelser og vejledende dagligt indtag for at undgå vildledning?

Forbrugerrådet mener ikke, at det er muligt at finde en løsning, så man undgår vildledning, fordi der er for stor forskel på personer, portioner og produkter. Forbrugerrådet mener i stedet, at man skal angive indholdet af næringsstoffer pr. 100 gram eller 100 ml, så det bliver muligt at sammenligne produkter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
Tema om GDA
Tema om GDA
Har du oplevet en GDA-angivelse, der vildleder?
Vi kigger nærmere på fødevarens mærkning, hvis du sender os et tip på adressen gda@fbr.dk.
Nyhedsartikler om GDA