Et overvældende stort antal kosmetik- og plejeprodukter indeholder hormonforstyrrende stoffer, og det gør det næsten umuligt at undgå de forstyrrende stoffer i hverdagen. Verden har dokumentation for de skadelige effekter, og det går hårdt ud over børnene. Se baggrund og videnskabelige dokumentation for problemerne.
Der er et eller flere hormonforstyrrende stoffer i mange pleje- og kosmetikprodukter på de danske butikshylder. I løbet af en helt almindelig morgenrutine udsættes de fleste for en perlerække af hormonforstyrrende stoffer fra shampoo, shower gel, bodylotion, dagcreme og deodorant – for slet ikke at tale om conditioner, hårkur, parfume, barbercreme, hårvoks, solcreme, rynkecreme, natcreme, mascara, læbestift, lipgloss og foundation.
Forbrugerrådet mener, at hormonforstyrrende stoffer (HFS) helt skal forbydes i forbrugerprodukter - også i pleje- og kosmetikprodukter.
Hvorfor skal hormonforstyrrende stoffer forbydes?
Hormonforstyrrende stoffer er stoffer, som påvirker hormonsystemet hos mennesker og dyr. Ifølge Miljøstyrelsen kan påvirkning af stofferne hos forsøgsdyr blandt andet føre til øget forekomst af misdannede kønsorganer, manglende nedfald af testikler til pungen hos hanungerne, nedsat sædkvalitet hos dyrene senere i livet samt for tidlig pubertet hos hunungerne. Hos mennesker ser det ikke bedre ud. Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion mistænker hormonforstyrrende stoffer for at være årsag til blandt andet at:
en ud af fem danske mænd mellem 18 og 20 år har en sædkvalitet, der ligger under WHO’s normalværdi
Danmark har haft en stor stigning i testikelkræft over de sidste 60 år, og er det land i Europa, der har den højeste forekomst af kræftformen. Næsten en procent af de danske mænd risikerer at få testikelkræft på et tidspunkt i deres liv
ni procent af de danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (testiklerne er ikke faldet helt på plads i pungen.) Det er signifikant flere end i 1960´erne. Kryptorkisme er forbundet med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft
danske mænds testosteronindhold i blodet er faldet. Mænd født efter 1930-40´erne har lavere testosteronindhold end deres fædre og bedstefædre havde i den samme alder
danske piger i dag går i pubertet et helt år tidligere end for bare 15 år siden.
De færreste bruger kun et enkelt pleje- eller kosmetikprodukt, og derfor kommer forbrugerne dagligt i kontakt med en kombination af flere forskellige hormonforstyrrende stoffer. Cremen indeholder måske propylparabenen, læbepomaden ethylhexyl metoxycinnamate og shampooen methylparaben, foruden ofte et par yderligere hormonforstyrrende stoffer.
I de senere år har forskning fra blandt andet Danmark påvist alvorlige misdannelser hos ungerne, når voksne hunrotter bliver udsat for en kombination af hormonforstyrrende stoffer. Også selvom det sker i koncentrationer, hvor stofferne hver for sig ikke fører til effekter.
Det vil sige, at selv om stoffer kun forekommer i meget små ’uskadelige’ mængder, kan de, når de kombineres med andre stoffer i ’uskadelige’ mængder, faktisk godt have en effekt. Det kaldes også cocktaileffekten eller 0+0+0=7.
I februar i år slog en ekspertrapport fast, at vi allerede nu har viden nok til, at vi bør tage hensyn til cocktaileffekten af HFS.
Hvad gør lovgiverne?
I 2008 reviderede EU kosmetikforordningen, men EU-kommissionen valgte at udskyde at tage stilling til hormonforstyrrende stoffer i endnu fem år. Og det på trods af, at der faktisk er fokus på de hormonforstyrrende stoffer i EU.
I 2007 offentliggjorde Kommissionen en liste over 553 stoffer , som har vist hormonforstyrrende effekter. Denne liste er delt op i kategorier, hvoraf 194 er havnet i kategori 1, som dækker over stoffer, som har vist hormonforstyrrende effekt i mindst ét dyreforsøg. Fordi stofferne er på listen er det ikke bevis for, at stofferne er hormonforstyrrende i mennesker, men resultaterne i dyreforsøgene betyder, at stofferne mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter for mennesker. Det er kategori 1-stofferne, som Forbrugerrådet fokuserer på.
I Danmark har Miljøminister Troels Lund Poulsen udtalt, at han vil prioritere hormonforstyrrende stoffer og arbejde for, at hans kollegaer i EU også vil være med til at ændre reguleringen, så cocktaileffekten medtænkes, når risikoen ved hormonforstyrrende stoffer vurderes.
Senest har Miljøministeren den 23. oktober 2009 udtalt følgende, da han offentliggjorde Miljøministeriets kampagne om 2-årige og hormonforstyrrende stoffer:
”Lovgivningen tager i dag ikke godt nok hånd om den såkaldte cocktaileffekt, der opstår ved den samlede påvirkning af flere hormonforstyrrende stoffer.”
Det tog næsten ti år at få gennemført REACH, EU's kemikalielovgivning. Vi kan ikke vente på en proces, som starter i EU om fem år. Derfor er der behov for handling nu.
Hvad gør Forbrugerrådet?
Forbrugerrådet lancerer den 6. november 2009 en kampagne, som skal sætte fokus på de hormonforstyrrende stoffer i pleje- og kosmetikprodukter. Kampagnen har flere formål.
Den skal oplyse forbrugerne om produkter der indeholder HFS, så de kan træffe et valg, hvis de ikke vil udsættes for HFS. Forbrugerne skal vide, hvor mange produkter, der faktisk indeholder HFS. Vi vil informere forbrugerne bl.a. ved at lave og offentliggøre en liste over de kosmetiske produkter, der indeholder HFS. Listen vil blive opdateret og udvidet løbende efterhånden, som forbrugerne melder produkter ind til listen.
Vi har oprettet en liste over virksomheder/forhandlere, der laver kosmetiske produkter uden HFS. Når et produkt bliver anmeldt, vil vi spørge producenten, om de har tænkt sig at udfase det eller hormonforstyrrende stoffer, produktet indeholder. Vil de det, kommer de med på listen.
Vi vil vise politikere i både Danmark og EU, at HFS findes i rigtigt mange af de produkter forbrugerne bruger i hverdagen med henblik på at få gennemført et forbud mod HFS i forbrugerprodukter både i Danmark og senere i EU. Derudover vil vi have indført cocktaileffekten i EU lovgivningen, når kemikalier fremover skal reguleres.
Kampagnen løber frem til december 2009. I 2010 vil Forbrugerrådet se nærmere på andre produktgrupper.
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
