Forbrugerrådet er stødt på flere myter omkring CPR-nummeret. Her er de tre mest sejlivede:
Myte 1: Virksomheder kan købe CPR-nummeroplysninger
Virksomhederne kan mod betaling søge i CPR-registret, men udelukkende på navne og adresser. ALDRIG på personnumre.
Private kan kun købe adgang til adresseoplysninger, hvis de selv har personnummeret og navn. (kilde www.CPR.dk ).
Myte 2: RKI skal bruge CPR-nummeret, hvis de skal tjekke, om kunden er en dårlig betaler
RKI må slet ikke have CPR-numre i deres system (jvf. Datatilsynet). RKI anvender udelukkende fødselsdato, navn og adresse til at tjekke om personen er en dårlig betaler (Kilde RKI/Experian) .
Myte 3: Anti Doping Danmark skal bruge CPR-nummer i forbindelse med deres løbende test af folk i fitnesscentrene.
Anti Doping Danmark har ikke brug for CPR-nummeret, men kun navn og adresse og fødselsdato, til at følge op på eventuelle dopingsager.
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
