| OM OS | KONTAKT | HJÆLP | English |
Til forsiden Gå til Tænks hjemmeside
  PRESSEN   |   EMNER   |   KAMPAGNER   |   VI MENER   |   GODE RåD   |   KLAGER   |   SHOP TÆNK   |
 
 

Rejsevaccinationer

 
13. januar 2009
 
Skal du ud og rejse, så skal du måske vaccineres. Undersøg i forvejen hvad du skal vaccineres for, og hvem der kan gøre det billigst.

Dine almindelige vaccinationer er dækkende, når du opholder dig i Danmark, men skal verden opleves, eller skal du bare på den årlige ferietur med familien, så skal du måske vaccineres inden, du skal af sted. Men der er forskel på, hvilke vaccinationer du skal have, alt efter hvor rejsen går hen, og hvor lang tid du skal være væk.

Hvor går rejsen hen?

Rejser du i Nord- og Vesteuropa, så er dine almindelige danske vaccinationer som regel nok til at beskytte dig. Går din rejse til andre steder i verden, skal du måske vaccineres mod hjernebetændelse, hepatitis eller gul feber inden afrejse.

Præcis hvilke vaccinationer, du skal have, er meget afhængigt af, hvor i verden du skal rejse til og lokale forhold som udbrud af sygdomme eller naturkatastrofer. Vi henviser derfor Statens Serum Institut eller den uafhængige side rejsedoktor.dk, hvor du kan finde en oversigt over, hvilke vaccinationer der kræves til bestemte rejsemål.

International vaccinationsattest

Det er vigtigt at få dokumenteret, hvilke vacciner man har fået og hvornår. Dertil findes der et gult vaccinationskort/-attest. Det skyldes, at vaccination mod gul feber er omfattet af internationale regler, der kræver dokumentation i form af et stempel i det gule internationale vaccinationskort ved indrejse i bestemte lande. 

Derudover er de fleste vaccinationer gyldige en længere periode, end den du er ude at rejse, og det vil derfor ikke altid være nødvendigt at blive vaccineret igen. For at kunne holde styr på dette, er det derfor vigtigt at gemme og opdatere vaccinationsattesten, hver gang du bliver vaccineret. På den måde vil du altid have en oversigt over dine vaccinationer og er derfor ikke afhængig af, at det er din egen læge, der udfører vaccinationerne.

Undersøg prisen

Rejsevaccination er ikke dækket af den offentlige sygesikring, og da lægerne derfor selv kan bestemme, hvor meget de vil tage for en given vaccination, er der ofte stor forskel på prisen. Det er derfor en god idé at undersøge markedet for vaccinationer og ikke bare vælge sin egen læge per automatik.

På Statens Serum Institut kan du finde en liste over alternative vaccinationssteder.

Er du medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, får du 125 kroner i tilskud, hvis du er medlem i gruppe 1 eller 2, og 104 kroner i tilskud hvis du er gruppe 5-medlem.

Tjek om dit rejseforsikringsselskab har et samarbejde med et vaccinationssted, hvor du kan få rabat på vaccinationerne.

Læs mere
Statens Serium Instituts vejledning i hvilke vaccinationer du bør få inden rejsen.
Tjek prisen hos vaccinationsklinikkerne - se listen over vaccinationssteder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email