TÆNK artikel: Traditionelle råvarer på vej ud

Gammelkendte, danske råvarer mister deres kulturelle greb om yngre generationer. Børn og unge foretrækker pasta, pizza og lasagne, viser en ny analyse i Tænk.

Jo yngre man er, jo mindre spiser man det, viser en ny undersøgelse fra FBR Analyse.  Færre end to procent af de 18 til 30-årige får dagligt kartofler, mens 13 procent af dem over 65 år sætter kartofler på bordet hver dag.

Passion for broccoli

Når man ser på kålsorter som hvidkål, rosenkål og spidskål, ses samme tydelige tendens. Kendskabet og brugen af de fleste kåltyper falder ned gennem de adspurgte aldersgrupper; 51-65 år, 31-50 år og 18-30 år.

Unge og midaldrende danskere har dog passion for broccoli. Den grønne kål er den eneste kåltype, som i FBR Analyse bliver spist mere af forbrugere under 65 år end af dem over. 

- Indmad er klamt

Hvor  81 procent i den ældste gruppe + 65 år kender smagen af kyllingelever, gælder det kun 33 procent i den yngste aldersgruppe med 18-30 årige. 

Børn har ikke nødvendigvis smagt lever, nyrer eller hjerter, men uanset det kan de ikke lide indmad. 

”Det lyder bare lidt klamt,” siger 14-årige Emma Bonelli fra Søborg til Tænk.

Og grafikken herunder viser, at kyllingelever ikke alene er 'klamt', som Emma siger, men også klemt: Stort set alle adspurgte svarer 'sjældent' eller 'aldrig' på spørgsmålet om, hvor ofte, de sætter kyllingelever og anden indmad på spisebordet.

Kylling og kødsauce hitter

En interviewundersøgelse fra Forbrugerrådet med 6. klasses elever fra Peder Lykke Skolen på Amager viser, at børnene kender danske fødevarer dårligt. De foretrækker italienske retter ligesom Emma Bonelli fra Søborg.

”Jeg kan godt lide lasagne, tomat- og kødsauce,” siger Emma, hvis smag for det italienske køkken nok er særligt disponeret af, at hendes far er dansk-italiener.

Men Emmas livretter adskiller sig ikke væsentligt fra andre børns. De fleste børn spiser helst kylling, lasagne, pizza, kødsauce og andre retter med hakket oksekød. Og når de selv laver mad, er det også oftest de retter, som de eksperimenterer med.

Det viser grafikken oven for også tydeligt - Forbrugerpanelet fylder tallerkenen med kyllingefilet og hakket oksekød.

Sauce med pulverhjælp

Halvfabrikata som frostgrøntsager, forbagt brød og pulversaucer fylder også en del i madlavningen i danske børnefamilier.

”Jeg bruger tit hjælpemidler til sovs som det her bearnaise, champignon og rødvinssauce, siger Emmas mor Trine Bonelli, mens hun hiver pakker med Knorr-pulver op af køkkenskuffen.

Ofte tilsætter hun løg, hvidløg eller andet, men hun laver ikke sauce fra bunden, for det bliver ikke så godt.

Og Trine Bonelli er langt fra den eneste, der får hjælp af pulverblandinger og andre lette løsninger i køkkenet:

Flæskestegen sviner for meget

Maden skal ikke alene være let at lave, den skal også være let at rydde af bordet. Derfor bliver gammeldags danske retter som stegt flæsk og flæskesteg bliver sjældent sat på bordet i Bonelli-familiens spisebord i Søborg.

”Det sviner så meget i køkkenet,” mener Trine.

Og de traditionelle danske retter er ikke kun presset ud af hverdagsmenuen af faren for fedtpletter i samtalekøkkenet:

”Siden 1970’erne har der været en eksplosion af udenlandske råvarer og middagsretter, blandt andet som konsekvens af øget international varehandel og øget velfærd,” påpeger sociolog Thomas Bøker Lund fra Institut for Human Ernæring, KU Life.

Fravalget af frikadeller, brun sovs og kartofler ses ofte hos yngre, der er opvokset med internationale madforhold, mens ældre holder ved deres gamle madvaner og tilberedning:

Foreslår mad på skoleskemaet

En af vejene til nyt liv for de gammelkendte råvarer kunne være gennem skolekøkkenet, men det kræver mere undervisningstid ved komfurerne, mener Hjemkundskabslærerforeningen.

På Peder Lykke Skolen har eleverne to timers madlavning om ugen i et halvt år. Andre skoler underviser mere eller mindre i skolekøkkenet - skolerne må selv vælge, hvor mange timer, fag som sløjd, håndarbejde og hjemkundskab fylder.

Tal fra Hjemkundskabslærerforeningen viser, at danske skolebørn har alt fra 45 timer til 210 timers undervisning i skolekøkkenet.

- Det er ikke godt i disse fedmetider, siger Ulla Hedegaard, foreningens formand, til Tænk.

Hun foreslår, at Undervisningsministeriet sikrer hjemkundskab et to-årigt forløb med to lektioner om ugen. Der er også stor forskel på det beløb, skolerne sætter af til hver elev per undervisningstime.

Flere end halvdelen af skolerne, foreningen har sprugt, sætter 10 kroner eller mindre af per elev. Men beløbet er ikke afgørende, mener Ulla Hedegaard:

- Man behøver ikke spise kød hver gang, man har hjemkundskab, men det er klart, at der skal være råd til fisk en gangs imellem, siger hun.