Analyser

Undersøgelsen er gennemført i perioden 2. – 30. april 2009.

Hent hele analysen (pdf)

Resumé
Flertallet af forbrugerne står for madlavning og indkøb dagligt eller flere gange om ugen, og det er ofte de nemt tilgængelige kødvarianter som kyllingefilet og hakket oksekød, som kommer på bordet, med følgeskab af kartofler, ris eller pasta.

Udbredelsen af fisk er dog også pænt, mens skært kød, lam og indmad er sjældnere gæster på de danske middagsborde, ligesom der er langt mellem pulver- og færdigsovsene. Frosne grøntsager finder dog en fin anvendelse, og er en forklaring til det meget pæne kendskab til, og anvendelse af, f.eks. broccoli og blomkål, som er nemt tilgængelige i frostposerne.

Det høje kendskab til, og anvendelse af, nogle kålarter og rodfrugter sammenholdt med, at næsten ¾ af forbrugerne i høj eller nogen grad tænker over den danske sæsonvariation for frugt og grønt, når de køber ind, kan forklare den forholdsvis hyppige brug af frosne grøntsager.

Udover at ¾ af forbrugerne tænker over at følge den danske sæsonvariation, har det for en tilsvarende andel (også) betydning, at de råvarer de anvender, er en del af det nordiske køkken, dvs. produceres i Skandinavien.

En kilde til kendskab til, og anvendelse af, varierende råvarer er hjemkundskabsundervisningen i skolerne. Og børnene er, ifølge deres forældre, glade for undervisningen.

Forældre til hjemmeboende børn under 16 år er blevet spurgt om, hvad deres børn synes om madlavning og hvad de synes om hjemkundskabsundervisningen. Flere end ni ud at ti vurderer, at deres børn synes godt om at lave mad, og ¾ af de børn som har eller har haft hjemkundskab, vurderes at synes godt om faget.

Og, det er ikke blot børnene eller deres forældre, som synes om hjemkundskab. Adspurgt om de er enige i, at hjemkundskabsundervisningen i folkeskolen bør opprioriteres, f.eks. ved at tilføre flere penge, svarer mere end 80%, uanset om de har børn, at de er enige eller meget enige heri.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 8 – 25. sept. 2009.

Hent hele analysen (pdf)

Resumé
Forbrugerrådet har fulgt sin panelbaserede undersøgelse fra foråret 2009, om forbrugernes kendskab til råvarer, op med en række spørgsmål om bl.a. hyppigheden af madlavning og inspirationen hertil.

Mere end halvdelen af respondenterne, laver dagligt, eller næsten dagligt, og blandt disse er det ⅓, der har hjemmeboende børn under 18 år. Knap 15% laver dog maksimalt aftensmad én gang om måneden. Frokosten tilbereder en fjerdedel selv på daglig basis, men flertallet laver dog maksimalt frokost 1-2 gange om ugen, hvilket er en konsekvens af, at mange spiser frokost ude i hverdagene i forbindelse med arbejde eller uddannelsesaktiviteter.

95% af de respondenter som tilbereder deres frokost på hverdage, bruger under 30 min., mens det i weekenderne er 82%.

Aftensmaden kan lige over halvdelen af respondenterne tilberede på 30-45 minutter i hverdagene, mens der i weekenderne typisk bruges 45 min. – 1 time på samme. Et meget simpel gennemsnit for respondenternes tidsforbrug ved tilberedning af aftensmad siger, at en gennemsnitlig respondent i hverdagene bruger 38 min på tilberedning af aftensmad, og 51 min i weekenden.

Mere end halvdelen af respondenterne ønsker ikke at lave mere mad, end de allerede gør, mens knap hver fjerde forbruger i mere eller mindre omfang gerne vil lave mere mad. De hyppigste årsager hertil er manglen på tid eller det faktum, at de allerede laver så meget mad, som de gerne vil. Dog peger hver femte respondent også på, at de mangler inspiration.

Tid, eller manglen på samme, er altså en betydelig årsag til, at respondenterne ikke laver så meget mad, som de gerne ville. For en del respondenter ville et øget kendskab til (nye) råvarer og ingredienser også øge deres lyst til at lave mere mad. Lige over halvdelen af respondenterne ville imidlertid ikke lave mere mad, selvom de fik mere tid.

Respondenterne har i overvejende grad fået deres grundlæggende færdigheder til at lave mad fra kogebøger eller forældre, som mere end ⅔ angiver som kilder. Kogebøgerne er også den vigtigste  kilde til inspiration i madlavningen, men også fællesspisning og samtaler med venner, familie m.fl. er også en inspirationskilde for mange, såvel som ugeblade, magasiner og madprogrammer i TV.

Endelig er respondenterne enige om, at det især er forældrenes ansvar at sikre børn en grundlæggende viden om, og færdigheder til fremstilling af, mad. Især respondenter med hjemmeboende børn under 18 år, mener dog også, at en del kan gøres i folkeskolen. De peger på, at der bl.a. skal tilføres flere penge til hjemkundskabsundervisningen, og bruges flere forskellige råvarer i undervisningen, tilbydes flere hjemkundskabstimer generelt, og etableres tilbud om skolemad i folkeskolerne.