På Råvarernes Dag - den 24. oktober 2009 - var Forbrugerrådet og Landbrug&Fødevarer i køkkenet på Peder Lykke skolen på Amager med en stor bunke dugfriske råvarer, en flok skønne børn og deres forældre. Vi lavede et af de måltider, som sjældent finder vej til middagsbordet i de moderne familier.
Fiskepakker (spidskål, porre, forskellige urter, citron, krydderurter).
Klassisk persille-dip
Hel bagt multe
Æblemos med peberrod
Gulerodssalat med friske nødder
Grønkålssalat med jordskokker
Rodfrugtemos med kålrabi
Rodfritter med bagte løg
Æblelagkage
Hele bagte æbler og flødeskum med marcipan
Råvarernes Dag handler om at give moderne familier ny inspiration til at lave mad i fælleskab af friske sæsonrigtige råvarer. Men har familierne tid og lyst til at skifte kyllingen, det hakkede kød og dåsetomaten ud, prøve nye retter?
Forbrugerrådet og Landbrug&Fødevarer inviterede Peder Lykke skolens 7.og 6.klasser, deres forældre og søskende til en inspirationsdag i skolens køkken. Undervejs spurgte vi børn og forældre, hvad de synes om at lave mad, og hvilke råvarer de benytter i madlavningen til hverdag. Det kom der mange gode svar og oplevelser ud af.
Indledningsvis oplevede vi, hvor svært det var - for både børn og forældre - at finde tid til at deltage i Råvaredagen. Tiden er en knap ressource i familierne, og hver en fritime i weekenden er der rift om - en omstændighed som vores analyser bekræfter.
Men da børn og voksne endelig var samlet i køkkenet med Trine Krebs og Katrine Klinken som inspirerende og kyndige vejledere – og et helt bord med friske, duftende råvarer - og en landmand, der fortalte om hvordan han havde dyrket grøntsagerne – ja, så fik vi alle sammen lyst til både at lave og spise mad, som mange aldrig havde smagt før.
Kålrabi holder 100
Flere af børnene stiftede for første gang nærmere bekendskab med både fisk og større rodfrugter, men det skræmte dem bestemt ikke: "Kålrabi holder 100% som fritter" og "Fisk er super - Prøv at stikke din finger ind i dens mund".
Efter en kort vejledning fra Kathrine Klinken og Trine Krebs tilberedte børn og voksne kål, rødder, urter, sild, multer og muslinger. Efterfølgende blev deres egen retter spist med stort velbehag!
Klik på pilene i billedgalleriet >
Få seneste tests, nyheder og gode råd på e-mail. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Hvis du ikke har et kodeord og du allerede får vores nyhedsmail skal du lade kodeords feltet stå tomt og du vil modtage et kodeord fra os pr. email
Projektet er støttet af
Promilleafgiftsfonden for landbrug
Forbrugerrådet
·
Fiolstræde 17
·
Postbox 2188
·
1017 København K
·
Telefon 77 41 77 41
·
Telefax 77 41 77 42
·
E-mail fbr@fbr.dk